Mere ærlige end hvad godt er (langt, men brug for hjælp)

CamillaValby skriver:

Jeg bliver nødtil at sige min ærlige mening. Jeg syntes ikke de lyder til at være særlig søde, mod jer. Og kan sagtens forstå at du ikke vil have de stikpiller.

Præcis som du skriver, så beviser i jo netop at i sagtens kan klare det hele. Nogle mennesker vil bare forsøge at styre andre, med hvad de ville gøre.

Mit bedste råd ville klart være at modbevise dem, vise at de tager fejl. Og skulle de forsat komme med de stikpiller, så er det deres tab, så er jeg næsten helt sikker på at det er fordi de ikke vil tabe ansigt.

Jamen du har ret. I andre henseender kan de være virkelig søde og kærlige, men der er bare så meget fortid, så mange problemer. Og jeg kan ikke forstå, hvor mistilliden kommer fra. Men vi må modbevise dem, og så kan de æde deres gamle hat

Anonym skriver:

SIKKE en klaphat! Man kan slet ikke forstå, at der findes mennesker, der kan reagere sådan på noget så fantastisk som en lille ny. Måske hvis det var en upser på et MEGET dårligt tidspunkt i livet, men sådan en dejlig planlagt bebs? For søren, det er jo livets mirakel.

Men tusind tak for krammet! Jeg går sådan og håber, at de ændrer holdning, når barnet kommer ud, og at de bliver bløde om hjertet. Men hvis det fortsætter, så kan jeg ikke blive ved at finde mig i det. Gider ikke være vred, hver gang jeg har set dem..

Nogle folk er desværre bare ikke gode til at dele folks glæde  vores barn er også planlagt til punkt og prikke i forhold til at jeg er studerende men altså ja, nogle folk kan bare ikke sætte sig ind i vores verdener 

Jeg håber ihvertfald at de ændre sig så I kan have et godt forhold til dem, fordi det er rigtig øv at cute familien fra men man er nødt til at passe på sig selv, sin mand og sit barn og bare det du allerede tænker over det viser bare at du vil det bedste for dit barn 

Anonym skriver:

Jeg har også sådan lyst til at tale med ham om det, men på den anden side, så orker jeg det næsten ikke. Jeg bærer på en kronisk skyldfølelse. Jeg ved ikke hvorfor, for det burde jeg ikke. Jeg tror det har noget at gøre med, at da mine forældre blev skilt, og min far ikke havde fundet en ny, så var vi bare hans et og alt og de eneste han havde. Så det er rigtig svært for mig at sige fra, fordi jeg ved, hvor ked af det han bliver. Synes bare han har ændret sig så meget. Og jeg forstår ikke, hvorfor de aldrig har tillid til mig! I alle livets henseender klarer jeg mig fantastisk, og jeg ved nærmest ikke, hvad jeg kunne gøre bedre eller anderledes! Helt ærligt, uden det skal lyde slesk, så jeg er den perfekte datter. Så det er ham der har problemet, ikke mig

Men ja, jeg tror jeg må VISE ham, at self. kan jeg. At vi stadig vil have styr på økonomien, at det stadig vil gå godt på studiet osv. Og tak! Det er rart med noget tiltro

Han gør sig ikke fortjent til at have kontakt til sin datter, hvis han skal være sådan. Du fortjener meget bedre. Men det bliver helt sikkert fedt, når den lille kommer, og du kan vise ham at i virkelig har styr på det. Så kan vi se hvem der ler sidst

måske tolker du det også forkert.

Min første tanker at han er sådan fordi du er hans lille pige...og han kan slet ikke forstå tanken om at du skal til at være mor i så tidlig en alder, for 21 er jo tidligt. Uanset om du synes det er det eller ej. så kan sagtens se det fra hans side af, han kan slet ikke forholde sig til at du ikke er hans lille pige mere, at du har taget et valg, som MANGE forældre ikke ville juble 100 over natop pga studier for jer begge OG alderen. Min mor ville sørme da heller ikke have jublet. Hun ville da uden tvivl støtte, men jeg er sikker på jeg også hadve fået noget med på vejen...for mig mor elsker mig meget højt og hun ville ikke gøre det for at jorde mig, men fordi hun tænker på mit ve og vel. At det så naturligvis sårer er skod, for det gør det jo.

Hmm, ja, jeg ved ikke, jeg synes ikke det er umodent som sådan, jeg synes det er en handlig fra et mennesker der tænker på dig og dit liv og måske havde han bare slet ikke overvejet at det skulle være nu han skulle være morfar, det kan være et chok for nogle og være svært at vænne sig til at ens børn skal have børn.

Aner ikke om det er sådan det er for ham, men inden du bliver for sur på ham, så overvej lige muligheden:-)

Höör skriver:

Nogle folk er desværre bare ikke gode til at dele folks glæde  vores barn er også planlagt til punkt og prikke i forhold til at jeg er studerende men altså ja, nogle folk kan bare ikke sætte sig ind i vores verdener 

Jeg håber ihvertfald at de ændre sig så I kan have et godt forhold til dem, fordi det er rigtig øv at cute familien fra men man er nødt til at passe på sig selv, sin mand og sit barn og bare det du allerede tænker over det viser bare at du vil det bedste for dit barn 

Du har ret. Altså jeg kan da godt sætte mig ind i, at de tænker over hvordan det kommer til at påvirke vores studier. Men når nu de har fået forklaret det hele til punkt og prikke, så burde der bare ikke være noget at komme efter.

Og tak! Fordi du kan se det fra min side. For det gør jeg! Vores barn skal have de skønneste mennesker omkring sig. Også folk der ønsker bebs som barnebarn!

Anonym skriver:

Du har ret. Altså jeg kan da godt sætte mig ind i, at de tænker over hvordan det kommer til at påvirke vores studier. Men når nu de har fået forklaret det hele til punkt og prikke, så burde der bare ikke være noget at komme efter.

Og tak! Fordi du kan se det fra min side. For det gør jeg! Vores barn skal have de skønneste mennesker omkring sig. Også folk der ønsker bebs som barnebarn!

Ligegyldigt om de kan se det negative eller ej så bør man som forældre jo kunne støtte sine børn istedet for at modarbejde det på den måde 

lige præcis sådan man skal være indstillet 

MariaE skriver:

måske tolker du det også forkert.

Min første tanker at han er sådan fordi du er hans lille pige...og han kan slet ikke forstå tanken om at du skal til at være mor i så tidlig en alder, for 21 er jo tidligt. Uanset om du synes det er det eller ej. så kan sagtens se det fra hans side af, han kan slet ikke forholde sig til at du ikke er hans lille pige mere, at du har taget et valg, som MANGE forældre ikke ville juble 100 over natop pga studier for jer begge OG alderen. Min mor ville sørme da heller ikke have jublet. Hun ville da uden tvivl støtte, men jeg er sikker på jeg også hadve fået noget med på vejen...for mig mor elsker mig meget højt og hun ville ikke gøre det for at jorde mig, men fordi hun tænker på mit ve og vel. At det så naturligvis sårer er skod, for det gør det jo.

Hmm, ja, jeg ved ikke, jeg synes ikke det er umodent som sådan, jeg synes det er en handlig fra et mennesker der tænker på dig og dit liv og måske havde han bare slet ikke overvejet at det skulle være nu han skulle være morfar, det kan være et chok for nogle og være svært at vænne sig til at ens børn skal have børn.

Aner ikke om det er sådan det er for ham, men inden du bliver for sur på ham, så overvej lige muligheden:-)

Jeg tror ikke det er sådan for ham, for han har bare en generel mistillid til mine valg, på trods af jeg gang på gang har bevist overfor ham, at mine valg er rigtige. Jeg er fløjet igennem hele uddannelsessystemet med topkarakterer, jeg har en flot økonomisk situation og et fantastisk parforhold i et godt hjem. Selv hvis han ER bekymret, så der der mange måder at sige det på. Og derudover burde det også nå et punkt, når nu alle argumenter er fremlagt og bevist, hvor han begynder at holde sine bekymringer for SIG SELV og vise noget støtte. Tag nu min mor for eksempel. Hun spurgte grundigt ind til alt det med uddannelsen osv. Vi fik os en god snak om det, stille og roligt, hvor jeg forklarede, hun lyttede og forstod, og lige siden har det været støtte, glæde og opbakning hele vejen. Også selvom hun skal forberede sig på rollen som mormor.

Fra ham får jeg jo kroniske stikpiller, gerne leveret på en rigtig spydig facon. Det viser ikke mig en logisk bekymring for sit barn, men mere bare en generel ubehagelig tendens. Det kræver måske også det kræver hele den fortid der er mellem dem og jeg, men det her er bare ved at blive alt for meget..

Anonym skriver:

Ærlig talt har tanken også slået mig nogle gange siden jeg var teenager, fordi de gør så mange ting, som er dybt uretfærdige og ubegrundede. Men jeg elsker dem jo også, og jeg har altid været fars pige, så jeg har svært ved at sige fra og vende mig væk.. Jeg ville bære på skyldfølelsen til evig tid, fordi jeg ved, at det ville begrave min far dybt i sorg. Han kan bare ikke finde ud af at tænke sig om, og det er så f.... dumt!

Jeg er også en fars pige, og elsker ham rigtig højt, men hvis han var sådan overfor mig, ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud  

Synes ikke man kan være det bekendt, også selv om det ikke er gennemtænkt. Der er trods alt gået lang tid med det, som du siger, og i mine øjne er det bare forkert at være sådan. Det er rigtig træls, men det er jo noget du må gøre op med dig selv.