Træt af vred mand

Det var overhovedet ikke fordi jeg kedede mig, at jeg har bestilt dette tøj. Desuden har vi lovet Lukas disse ting for længe siden.
Jeg regnede ud i går, at alt babyudstyret har kostet 7.700 kr. Det er kun fordi jeg har gidet at gøre den indsats det var at rende rundt og finde det brugt. Det er jo ikke fordi din entusiasme har været at spore.
Jeg blev faktisk også såret i går over, at du svarede tøvende på om du glædede dig til babyen igår - det kan være ligemeget med mig, men Lukas fulgte meget opmærksomt med i dit svar.
Desuden var det dig selv der startede med, at nævne det med at vi havde fået penge tilbage i skat, penge fra min mor og hovsa hvem havde brugt dem - mig. Derfor skød jeg igen med, at du straks ville fare ud og bruge dem + flere tusinde vi ikke har til en ny stationcar. Det kan godt være jeg gerne vil have pool og de småting vi nu mangler, men du lægger kæmpeplaner, som jeg bare skal synes er alletiders ellers stopper du ikke igen. Jeg går med til mange ting i håbet om at du bare bliver gladere.
Det er dig der vil have staioncar, Mustang, stor fest med musik, opsparing til USA med mere... og så må jeg bare følge med ellers bliver du jo ved og ved. Det eneste jeg ville have, da du havde fået Mustang var en pool, hvilket der jo overhovedet ikke kunne blive tale om, derfor handlede jeg i trods. Det drivhus og urtehaven jeg har snakket om i flere år hvad med det?
Hvad med at få styr på elektriciteten, gulvvarme, sokkkel på skuret og finish ved karm på skur, maling af huset mm? Jeg gider ærlig talt ikke lægge store fine planer, når de basale ting ikke fungerer ordentligt.
Jeg bliver sur og ked af, at have en agressiv, egocentreret, navlebeskuende mand. Du kan ikke engang kan overholde de regler du sætter op for børnene og overholde vores aftaler i det daglige: Rydde op efter vasketøj, kun drikke øl og vin i weekenden, rydde op efter dig selv, hjælpe til og overholde aftaler om stort og småt.
Jeg prøver ikke at konfrontere dig for meget, for jeg gider ikke skændes så jeg får mavekramper og føler jeg skal abortere - er sket 2 gange imens jeg har været gravid.
Jeg vil have en stabil familie, hvor ingen behøver at frygte fars vrede. Hvor alles behov er lige vigtige. Hvor man respekterer hinandens grænser og behov uden at nogen kommer til skade.
Jeg synes ikke man skal mene det du mener, bare fordi man er ved at tisse i bukserne af skræk, fordi du bliver så vred at du ser ud som om du jerner en en på låget om lidt.
Jeg gider ikke finde mig i, at min datter bliver skubbet, at du skriger os op i hovedet, smækker med dørene og skaber dig. Jeg bliver også selv til tider agressiv af din adfærd og det gider jeg ikke - jeg kan ikke leve med det. Tit så prøver jeg desperat at få Nikita til det, som jeg tror du vil, bare for at du ikke skal blive vred. Jeg er også træt af at jeg skal sige ting til hende på vegne af dig og lade som om det er min mening, bare for at få fred. Du må simpelthen lære at vælge dine kampe med meget mere omhu og slappe af.
Hvordan tror du det er at være højgravid og have en halvfuld mand, der har indtaget 10 genstande til at stå og skrige af en med hver en muskel i kroppen spændt???

DET er ikke iorden! Hvis han bliver aggresiv af at drikke skal han slet ikke drikke! Det er ikke iorden at du skal gå rundt og være bange for ham, både fysisk og psykisk! Sådan skal et forhold ikke være! Jeres børn lærer at det er iorden at opfører sig sådan, og at man skal finde sig i at blive behandlet på den måde.
Er det sådan, syntes jeg i skal gå fra hinanden. Det er bedre sådan end at børnene lærer at den adfærd er OK. Jeg syntes at det lyder som om du skal gå fra ham, om ikke for din egen skyld så for børnenes.

Du må undskylde, hvis jeg er helt ude af proportioner her, men jeg har bare set et for mange forhold baseret på psykisk og/eller fysisk vold/undertrykkelse.
Jeg bliver så harm og vred, ingen skulle leve under sådanne forhold. Slet ikke et barn.

Knus og de bedste ønsker for dig og dine børn

Line

Jeg siger også forlad ham og tag alle børnene med, min far var lidt på samme måde og jeg er traumatiseret af det der skete dengang og skal starte til psygolog efter min barsel, min mor forlod ham da jeg var ca 6 år men hun tog kun min bror med så var det mig alt gik ud over, jeg måtte tag imod slag og skæld når han havde en dårlig dag, jeg troede det ville gå bedre da han fant sig en ny kone men nej hun behandlede mig som skidt og sørgede kun for sin søn som var på min alder, jeg blev sultet, og skulle bade i iskoldt vand. Jeg siger derfor tænk på dine børn de må da være vigtigere en pengesager, hus og pool... Men synes samtidig med at du måske skal prøve og lade din mand læse hvad du mener og føler og få det snakket godt igennem med jeres børn hvordan de har det når far råber, hvis han ikke bliver påvirket af hvad i føler er han kun intraseret i og udfører sine drømme og ikke sin familie

Puha hvor blir jeg helt dårlig af dit indlæg. Det må da være dybt forfærdeligt at leve med sådan en mand. Og frygte hans humør, må være så opslidende! Lyder som om du kæmper en endeløs kamp. Flyt så hurtigt du kan! For dine børns skylde!

Min mand er holdt op med at drikke til hverdag, selvom det ind imellem kræver at jeg holder ham op på at vi har aftalt det skal slutte nu. Jeg har truet med at gå min vej.

Han er sød ved ungerne og vi har aftalt at han skal gå en tur, hvis han bliver sur og vred. Jeg har smidt ham ud af døren to gange. Heldigvis er han ikke voldelig og kunne ikke drømme om at gøre os noget.

Den af pigerne han har haft problemer med, har nu fortalt at hun var ude for en voldsomt overfald, da hun var 14 år. Vi har meldt det til politiet, været hos lægen og hun skal starte hos psykolog. Det har også været med til at hun har reageret fuldstændig hysterisk over for min mand og så har den kørt i ring. Nu beder han hende ikke om noget og vi har fritaget hende for hjemlige pligter, med mindre hun selv kommer og tilbyder hjælp.

Der er et eller andet galt med min mand, men jeg ved ikke hvad det er. De sidste 2 måneder har han ikke villet gå i seng med mig og for ca. en uge siden fortalte han, at han ikke tænder på mig når jeg er gravid??? Der var intet i vejen med sexlivet da jeg ventede nr. 3. Jeg har bedt ham deltage i et selvudviklingskursus og det overvejer han.