Jeg tror ikke, at det er smart, at den ene overkører den anden, når det gælder navn til børnene. Det er jo lige meget begges børn, og begge parter skal have et forhold til barnet ved det navn resten af livet. Da bør det være et navn, som begge er fornøjet med/har et godt forhold til.
Vi havde vetoreglen hos os, når vi snakkede navn. Hvis den ene sagde nej, så var den sag slut. Så måtte vi bare lede efter noget andet.
Det var slet ikke nemt, men begge børn har i dag navn, som vi begge er glade for, og det betyder mere, end at jeg måtte opgive mine favoritnavn. Og i dag kan de selvfølgelig slet ikke hedde noget andet. 
I har stadig god tid, så prøv at lede i navnelister og vær åben for at tænke over navn, som du/han i udgangspunktet måske ikke ville have valgt, fordi du/han har et favoritnavn. I stedet for at sige nej med det samme, kan man aftale nogen navn, man skal tænke lidt på(begge to), og så snakker man sammen igen om det en uge efter. Så ser man, om der er nogen navn, man er begyndt at ændre forhold til, når man har fået smagt lidt på det.
Lykke til. I skal nok klare det. 
Anmeld
