Maise86 skriver:
Ja føj hvor har jeg bare brug for at komme ud med det her.. Ved ikke hvad jeg vil med det, men er bare rystet...
Efter aftensmaden skulle jeg lige ned og hente et frimærke så jeg kunne få postet et brev. Jeg beder min mand putte vand i badekaret og begynde at bade ungerne.
Da jeg 10 min efter kommer hjem, taler min mand i telefon og har ikke fået ungerne i bad endnu. Han fortæller at en kunde ringede om noget arbejder og han derfor har fået fyldt lidt for meget vand i badekaret. Jeg går ud og kigger og konstaterer at det er fint med vandet, for Oliver kan sagtens sidde op i stedet for at ligge i sin badestol.
Ungerne kommer i bad og min mand sidder ude ved dem imens jeg henter noget i bilen. Da jeg kommer ind igen, kommer min mand lige ud i gangen og beder mig gå ud og sidde ved ungerne for han skal lige ud til noget arbejde, samtidig spørger han mig hvor et eller andet er og jeg går uden at tænke på det ud og viser ham det i køkkenet.
Pludselig kan jeg høre vores datter på snart 3 år skrige og græde ude fra badeværelset og samtidig bare høre at der bliver plasket vildt og voldsomt i vandet. Men det samme ved jeg bare at det er galt! Kan høre på Isabella at det er helt galt og hun skriger bare på mig... Jeg løber derud og ser det jeg frygter; Oliver på 7 mdr er væltet i vandet og ligger under vandet og hiver efter vejret (hvilket han jo ikke kan, da han er under vand, men kan tydeligt se, at det er det han instinktivt prøver på) - han har åbne øjne under vandet og kan se panikken i hans øjne.
Jeg har aldrig troet at jeg kunne skrige, men det gjorde jeg altså da jeg så ham ligge der - troede simpelthen at jeg skulle miste ham!
Da jeg hev ham op af vandet hostede han, skreg og var bange kunne jeg mærke, Isabella var også rystet.
Føler mig virkelig DUM DUM DUM - hvorfor gik jeg ikke derud med det samme? Og hvorfor tog vi ikke noget af vandet ud ag badekaret? Han har mistet balancen fordi vandet er gået ham så højt op på maven, tror det gik ham til lige under brystet - men det har bare været for meget... Føler mig VIRKELIG som jordens dårligste mor.. Har ondt i maven - tænk hvis det værste var sket...
Ja det er en rigtig rigtig rigtig grim oplevelse men det er desværre rigtig ofte noget der sker....
Pris dig lykkelig over det ikke skete og værd sikker på en ting: Det sker aldrig igen..