Så blev jeg endelig Mor Til lille Mikkel Emin.
Jeg havde i flere dage brokket mig over ubehag i maven men regnede endlig med det var normalt efter som jeg var gået over tid.
Omkring juleaften var jeg begyndt at få meget kvamle og opkast.
Den 27/12 fik jeg nok og ringede til fødeafd i skejby.
Jm som jeg snakkede med sagde jeg da godt kunne komme ind og blev kigget på, men jeg jo nok bare vil blive sent hjem igen, da jeg jo ikke havde nogen tegn på at jeg var i fødelse.
Kl 23:15 kommer jeg ind og de finder hurtigt ud af jeg har blærbetændelse.
De siger at jeg skal have noget imod det og sikkert godt kan tage hjem igen om lidt.
Men så tager de mit blodtryk og det er lovligt højt.
De laver flere Ctg undersøgelser da hans hjerte banke meget hurtigt.
Først ligger jeg på ryggen så den ene side og den anden osv.
Der siger de at de vil beholde mig natten over.
Efter 1time ca. kommer der en læge ind og scanner mig.
Han har det fint men hans hjerte banker lidt hurtigt og der ikke særligt meget vand tilbage, så hun siger at de måske vil tage ham ud.
Min mand og jeg kigger lidt på hinanden, vi er alene på stuen, få lidt et chok over at det er mere alvorligt end vi havde forventde.
Kl 01:30 kommer der en assisten ind og siger hun vil barbere mig og giver mig noget hospital tøj, så jeg er klar hvis de nu vælger at lave et aks.
Kl 01:35 bliver jeg kørt ned til operations stuen.
og kl 02:09 tog de mikkel ud.
Under forløbet på Operations stuen efter jeg fik lagt rygmavs bedøvlelse og de var igang med at sætte gardin op fik jeg det dårligt.
Det følese som om der er 1000mensker omkring ind og alle snakker til en.
Tror der var 7-8personer i lokalet incl. min mand.
Og en børnelæge stod uden for og ventede hvis det nu var noget.
Jeg sagde til dem jeg fik det dårligt og at jeg nu ville besvimme.
de kiggede lidt sjovt på mig og sagde bare tage det helt roligt.
Men væk var jeg.
Det hele var bare alt for meget alt for hurtigt.
Vågnede dog igen lige inden de tog ham ud.
min mand gik med ham ud og klippede navlestrengen.
Nu er vi kommet hjem efter 2overnatninger på Y2 skejby.
Synes det var lidt fortidligt.
Er meget øm i såret og det bløde stadig væk lidt da det svært ikke at spænde lidt når man skal rejse sig.
Mikkel har det fint spiser godt og er den smukkeste baby jeg nogen sinde har set han ligner sin far på en prik helt ned til at de har samme fingere.
Ihh hvor er jeg stolt af ham.
er bare så lykkelig over jeg tog der ind ellers kunne det have endt meget galt.
