Det var da ellers kvikt de/I fandt ud af det.. - var det en lettelse at få en diagnose?
Eller er du af en anden mening, dvs. har du været i tvivl om det nu også er spiseforstyrrelse, i dit eget stille sind efterfølgende?
Og hvad gør I for det, når hun nu kun er 3 måneder eller rettere sagt - var 3 måneder...?
Er nysgerrig på emnet, fordi det ikke forekommer helt usandsynligt og er pædagogstuderende, så denne slags viden er altid godt at have med i rygsækken 
det var en STOR lettelse, da vi fik det afvide...
vi troede hun havde kolik da hun var lille og kunne ik forstå hun hele tiden brækkede sig... hun tog ik andet på en 1kg på 3 måneder så vi VISTE der var noget galt
jeg lider selv af en spiseforstyrelse, så jeg kunne jo godt se der var noget galt og ja det er der stadig....
hun er 3år og 8 måneder nu og er 104 cm men vejer kun 13 kg....
hun spiser faktisk ik andet end pasta og det er rigtig hårdt fordi jeg ved hun er sulten men hun vil bare ikke...
tror ik hun sådan tænker: " jeg er tyk jeg må heller la vær med at spise".
hun er mere "bange" for mad... hun bliver MEGET ked af det hvis jeg siger hun f.eks. SKAL spise to små stykker kød
da hun var 3 måneder var det eneste vi kunne gøre, at give hende 100 ml mælk eller hver time... også når hun sov skulle vi vække hende og tilbyde hende det...
men 90% af det kom nok op igen hver gang bagefter
Anmeld
