BUD 1
Vi chokeres dybt over dødsfaldet, idet vores egen dødlighed bliver klar for os, men efter begravelsen må du regne med, at vi er over det.
BUD 2
Vi bryder os ikke om at møde dig, du minder os om det ubehalige.
BUD 3
Hvis du vil tale med os, må du gøre en indsats, og du må ikke tale om din sorg. Livet er jo gået vidre.
BUD 4
Du skal da feste og ud blandt andre, dit fravær kunne jo minde os om det ubehalige.
BUD 5
Vi taler meget om det skete, men kun når du ikke er tilstede, vi kan ikke lide at se dig græde.
BUD 6
Vi vil gerne fortælle dig om vores børn, bare du ikke siger noget om dit - vores børn kan ikke dø.
Kilde: Forældreforeningen vi har mistet et barn
http://www.mistetbarn.dk/index.asp
Punkt 1
Det allervigtigste: husk på at disse forældre har mistet deres barn for alytid. d.v.s. at i al fremtid vil de tænke på deres barns manglende tilsteddeværelse - det holder aldrig op!
Punkt 2
Stop ikke støtten efter begravelsen. Spørg til hvordan det går, og hør efter, når de fortæller om deres sorg. Kig ind uanmeldt. Lad dem græde, når de gør det.
Punkt 3
Indse at man mister noget af sig selv, når man mister et barn, og at forældrene derfor ændre sig efter dødsfaldet. Vent ikke på, at de skal blive deres gamle selv igen, accepter det nye.
Punkt 4
Tænk på i årende fremefter, at barnet lever videre i forældrenes hjerter, og at det er rart, hvis andre vil dele, hvad man har på hjertet. Sørg for at de ikke også mister minderne.
Punkt 5
Til slut, øv digf i at turde se sorgen, tårene og fortvivelsen uden at blive skræmt. Den går ikke væk, fordi du vender den ryggen. Den bliver bare større.
Kilde: Forældreforeningen vi har mistet et barn
http://www.mistetbarn.dk/index.asp
