Anonym skriver:
Halløj tøser.....
Phuuuuu idag er der 7 dage til jeg bliver sat i gang. Skal møde op Onsdag d 3 August kl 08.00 på sygehuset, er den dag 38+0. Vil ikke lige ind på grunden for igang sættelse, da nogen så måske gætter hvem jeg er, og det er hammeligt for familie og venner, og ved jo aldrig hvem der kigger med her.....
Har født to gange før, og sidste blev jeg også sat i gang dog efter termin.
Men phuu, jeg syntes godt nok jeg er nervøs denne gang... Jeg ELSKER at føde, og jeg syntes der er en sindsyg skøn stemning under ens udvidelses face og selve fødslen, men hold op jeg er nervøs for hvordan jeg vil klare det denne gang....
Kan jeg klare mine veer, hvor længe mon det tager osv osv... Tror måske det er den der med at jeg ved jeg vil enden få taget vandet (alt efter hvor moden jeg er) eller få en stikpille, også er der ingen vej tilbage, så kan det tage alt lige fra få timer til 5 dage.... Alt den uvished! Går man i gang af sig selv bliver man smidt ud i det på en helt anden måde, der vælger man ikke på samme måde at nu er det nu det skal ske.....
Åhh jøsses, jeg er så spændt, nervøs og samme tid så glæder jeg mig jo som jeg ved ikke hvad til jeg får den lille bebs i armene.....
Kram
Hej
Nu kan jo kun svare ud fra en mand (far), da jeg jo ligesom er en mand.
Men ja uvisheden er da noget mange mennesker slås med, vil jeg tro, også mænd.
f.eks var jeg da ret nervøs ved sidste fødsel, som var den første hjemmefødsel, hvad nu hvis det går galt, kan vi så nå ind til sygehus i tide, vi bor 35 km fra sygehus, 18 km fra falck, men nogle gange er der brug for ekstra biler, og så kommer ambulancen også 35 km væk fra, og det var da også ved at ende med en tur på sygehus, da det trak ud, og fostervandet ikke var helt klart, men det endte godt baby blev født hjemme.
Hvad vil jeg så sige med dette, ja prøv at have fokus på, at det nok skal gå godt, lige meget om det tager få timer, eller flere dage, så skal resultatet nok blive godt, og det er jo det vigtigeste ikke ?
krydser 
