ikk mer nu!

øv så starter det hele op igen!
angsten for at miste nogle der står mig meget nær! og så er der social angsten, den forhindre mig meget i at komme ud og møde nye folk! hvilket gør jeg føler mig utrolig ensom her hjemme, og så kommer depretionen også når jeg ikk kommer ud i lyset!
hver dag er en kamp, og det er hele er bare så uoverskueligt og volsomt..
jeg ka ikk ta mig sammen til noget har bare mest lyst til at lukke mig inde i soveværelset og bli der, i min seng..

hmmm ja det fladt at sådanne ting ka styre mig så meget, ved ikk hva jeg sku gøre hvis jeg ikk havde min kæreste og min dejlige datter, som er lyset, solen, og varmen i mit hjerte..

nå det var en mindre tanke her fra..

Sødeste Tessa. Det lyder sørme ikke rart som du har det lige nu... har du talt med din læge om at du er inde i en dum periode lige fortiden...:'( Det er jo vigtigt du får taget det så hurtigt som muligt så du kan holde det lidt nede... Håber det bedste for dig og at en psykolog eller en psykiater kan hjælpe dig... Nu kommer det skønne forår, solen skal til at skinne på os alle sammen igen... :) Et stort knus og de bedste tanker til dig Tessa.

Hejsa Tessa.. Det lyder ikke rart for dig :'( Jeg vil bare ønske dig det bedste her fra.. Knus fra Camilla. som håber du snart får det godt igen.

Hejsa.. Jeg synes du skal snakke med din læge eller kontakte en psykoterapeut.. Du må gøre noget ved det så det ikke bliver værre og værre og til sidst kan du heller ikke være noget for din datter..

Det lyer som om du før har haft disse problemer.. og derfor kender til det.. det er vigtigt at tage det i opløbet inden det blir for slemt til at du kan overskue at gøre noget ved det..

Angst KAN kureres selvom det virker uoverskueligt..
Håber det bedste for dig og håber du vil gøre noget aktivt for dig selv og din families skyld..
Sender dig mange tanker...

-sille

Hej Tessa Uha det lyder ikke rart :'( Jeg synes du skal kontakte din læge. Du kan evt. også få din kæreste til at købe en lys-lampe til behandling af depression, indtil du er mere på toppen og igen orker at komme ud. Jeg sender dig masser af solskin og et stort knus (L) Tina

Puha det lyder ikke som en hverdag man har lyst til at være i...

STORT knus herfra. Håber du snart kommer ovenpå igen og kan komme lidt ud blandt nye mennesker så du får set dagens lys.

hejsa alle sammen, og Tak for jeres interesse hvis jeg ka sige det så'n:) Jeg ville fortælle jer at jeg nu har bestilt tid ved lægen og ska derop i næste uge, så håber jeg på der kommer til at ske noget, så jeg ka få dagene til at fungere igen, og så min datter ikk ska gå og blive påvirket af mit humør.. men igen tak for alle jeres svar, det hjælper lidt at vide man ikk står helt alene med det hele, hvis i forstår hva jeg mener.. mvh. Tessa

Kære Tessa.

Godt at høre du har fået en tid, så håber jeg lægen kan hjælpe dig lidt på vej.

de bedste tanker fra Pia.

PiaR skriver:

Kære Tessa.

Godt at høre du har fået en tid, så håber jeg lægen kan hjælpe dig lidt på vej.

de bedste tanker fra Pia.

ja det håber jeg også:) så der ka komme lidt struktur over det hele igen:)

Hej Jeg har også bøvlet lidt i perioder. Men den eneste der kan ændre på det er en selv. Jeg ved at det kan være en kamp uden lige, men jeg ved også at det er kampen værd. Et skridt ud af døren hver dag, er bedre end slet ikke at komme ud. Nu er det heller ikke kun dig selv du skal tænke på mere, men også din datter. Så hvis du ikke kan få overtalt dig selv om at det er for din egen skyld, så prøv med at det er for hendes skyld. Prøv at se om du ikke kan komme med i en angstgruppe, det er ski rart at få støtte fra andre som ved hvordan det er. Jeg har mødt flere på min vej, som i dag drukner i deres angst og står uden mand og barn pga. det. Jeg var også ved at gi' op da jeg fik min første, men heldigvis var min mand stædig og alt har fungeret godt lige siden. Det er altså vigtigt at komme ud blandt andre mennesker hver dag, både for dig selv og din familie. Det eneste det kræver er træning og træning og træning. Hvor der er vilje er der vej :) Jeg tvinger somme tider mine angst veninder ud. Jeg er godt nok ved at løbe tør for tricks og idé'er til at snyde dem udenfor. Men når det endelig lykkes mig, så er det bare så skønt og alle nyder det :D Desuden så går et anfald hurtigere væk, hvis man har en der bare er der. En der holder hårdt fast om en, indtil det går væk igen. Og så bagefter bare fortsætte hvad man nu var igang med, som om ingenting var sket. You Go Girl ;)