Den bedste gave? Tjoh, jeg har da fået flere ting, jeg blev glad for. Niels og jeg fik til fælles en ny (og fancy) postkasse. Vi havde ønsket os den fordi, vi var så trætte af at samle post og reklamer over hele gårdspladsen, når lågen på den gamle var røget op, og indholdet var fløjet ud.
Den allerbedste gave har dog været den (JA - nu smider jeg klichéen) at være sammen med Sofie i super julehumør og den måde hun klarede juleræset på.
Da vi endelig var hjemme fra svigerne i det jydske i aftes, blev vi enige om, at vi havde gjort vores bedste for, at julen skulle være hendes (børnenes fest - det står der et sted i den historie, vi ynder at lægge til grund for al den ståhej ved juletid). Hun klarede minus middagssøvn på juleaftensdag, hun sad heeeelt musestille og nynnede i våbenhuset i kirken (jeps! vi kom 1/2 time før gudstjeneste til en fyldt kirke) hun grovåd flæskesvær og and, og hun holdt til dansen om juletræet, og adskillige gaver, før hun måtte kapitulere kl. 21.30.
For at være rigtig onde forældre, kørte vi fra Niels søster/svoger midt i hendes nattesøvn for at sove hos mine svigerforeller 30 min. væk. Hun sov lige til kl. 9.00, hvilket er absolut rekord EVER.
I går brillede hun ved at være super oplagt til at pakke resten af hendes gaver op, lege med dem, spise julefrokost og holde ud at køre hele den lange vej hjem fra Jylland hen over sengetid - og stadig sove til kl. 7.30 (trods figenstænger og mælk med sugerør i autostolen til aftensmad).
I dag har vi så været hos mine foreller til julefrokost + besøg hos mine forellers nabo, som passede mig og min bror som dp 7-8 år af vores første leveår. Hun er 80 år nu, og hun har desværre ingen børnebørn, så Sofie er jo det, hun kommer nærmest (knus, kys og kram). Nu ligger S. og sover sødt ovenpå i sin seng, og jeg tænker, at al den begejstring - hendes søde væsen - hendes tålmodighed og glæde de sidste tre dage - det har været min bedste gave i år.
- Helle
