Sådan foregik min fostervandsprøve

Tænkte jeg ville lægge en beskrivelse ud til andre, der måske venter på at få taget en fostervandsprøve (fvp).

Baggrunden for min prøve var et risikotal på 1:56. Vi havde ventet 2½ uge på fvp, fordi vi ikke turde tage den højere risiko ved moderkagebiopsien, som vi kunne have fået lavet straks efter nakkefoldsscanningen. Det var en lang ventetid og fordi det viste sig, at intet var galt, var det det hele værd. Jeg ved ikke om jeg ville have tænkt anderledes, hvis der virkelig var noget galt med fosteret og det var endt med en abort. Jeg læste efterfølgende at moderkagebiopsien er smertefuld. Det synes jeg ikke fvp var.

Fvp blev foretaget, da jeg var 16+6 uger henne. Lægen startede med at lave en tidlig misdannelsesscanning og fandt intet unormalt.

Så blev min mave sprittet/jodet og lægen trak i sterile handsker, ultralydsproben fik også et sterilt hylster på. Der kom sterilt scanningsgel på min mave, fra en lille pose. Sygeplejersken rakte lægen den meget lange nål (vel 20 cm) som dog var meget tynd og lægen scannede for at finde det idelle sted. Han scannede i fosterets hovedende og pressede nu hårdere med ultralydsproben for at fastholde fostret og holde det væk fra nålen. Det virkede meget professionelt. Der var ingen bitte små arme eller fingre, der kunne blive ramt af nålen og hovedet blev holdt godt fast, så fosteret ikke kunne flytte sig.

Så skulle der stikkes og det var noget ubehageligt. Det værste var egentlig, at jeg kunne mærke hvordan nålen passerede fra væv til væv. Først gennem huden, så gennem bugvæggen og sidst gennem livmodervæggen. Vi kunne se nålen inde i livmoderen imens lægen sugede ca 15 ml fostervæske ud. Det tog lidt tid og jeg vidste, det ville gøre mindre ondt, hvis jeg lå helt stille. Jeg tror slet ikke, jeg trak vejret....men lavede grimasser fordi det gjorde ret ondt.

Men det var jo kun et øjeblik - så var det ovre. Egentlig ikke mere smertefuldt end at få taget en blodprøve.

Vi snakkede lidt om hvor prøven skulle sendes hen og hvor lang tid der gik inden svar, mens jeg fik tørret maven. Så kunne jeg stå op og tage mine bukser på. Der var lige et papir, der skulle udfyldes med kontaktoplysninger og så kunne vi gå. Da jeg gik hen af gangen fik jeg lige lidt stiksmerter i livmoderen. Så gik vi lidt langsommere og jeg tror der gik maks ½ time, så mærkede jeg ikke mere til det.  

Moms

Moms skriver:

Tænkte jeg ville lægge en beskrivelse ud til andre, der måske venter på at få taget en fostervandsprøve (fvp).

Baggrunden for min prøve var et risikotal på 1:56. Vi havde ventet 2½ uge på fvp, fordi vi ikke turde tage den højere risiko ved moderkagebiopsien, som vi kunne have fået lavet straks efter nakkefoldsscanningen. Det var en lang ventetid og fordi det viste sig, at intet var galt, var det det hele værd. Jeg ved ikke om jeg ville have tænkt anderledes, hvis der virkelig var noget galt med fosteret og det var endt med en abort. Jeg læste efterfølgende at moderkagebiopsien er smertefuld. Det synes jeg ikke fvp var.

Fvp blev foretaget, da jeg var 16+6 uger henne. Lægen startede med at lave en tidlig misdannelsesscanning og fandt intet unormalt.

Så blev min mave sprittet/jodet og lægen trak i sterile handsker, ultralydsproben fik også et sterilt hylster på. Der kom sterilt scanningsgel på min mave, fra en lille pose. Sygeplejersken rakte lægen den meget lange nål (vel 20 cm) som dog var meget tynd og lægen scannede for at finde det idelle sted. Han scannede i fosterets hovedende og pressede nu hårdere med ultralydsproben for at fastholde fostret og holde det væk fra nålen. Det virkede meget professionelt. Der var ingen bitte små arme eller fingre, der kunne blive ramt af nålen og hovedet blev holdt godt fast, så fosteret ikke kunne flytte sig.

Så skulle der stikkes og det var noget ubehageligt. Det værste var egentlig, at jeg kunne mærke hvordan nålen passerede fra væv til væv. Først gennem huden, så gennem bugvæggen og sidst gennem livmodervæggen. Vi kunne se nålen inde i livmoderen imens lægen sugede ca 15 ml fostervæske ud. Det tog lidt tid og jeg vidste, det ville gøre mindre ondt, hvis jeg lå helt stille. Jeg tror slet ikke, jeg trak vejret....men lavede grimasser fordi det gjorde ret ondt.

Men det var jo kun et øjeblik - så var det ovre. Egentlig ikke mere smertefuldt end at få taget en blodprøve.

Vi snakkede lidt om hvor prøven skulle sendes hen og hvor lang tid der gik inden svar, mens jeg fik tørret maven. Så kunne jeg stå op og tage mine bukser på. Der var lige et papir, der skulle udfyldes med kontaktoplysninger og så kunne vi gå. Da jeg gik hen af gangen fik jeg lige lidt stiksmerter i livmoderen. Så gik vi lidt langsommere og jeg tror der gik maks ½ time, så mærkede jeg ikke mere til det.  

Moms

Puha en lang nål.. Men du klarede det godt 

132319 skriver:

Sådan foregik min moderkagebiopsi altså også Jeg troede da at abortrisikoen var den samme ved en fostervandsprøve...

Jeg husker godt nålen og ubehaget ved det men jeg synes ikke det var smertefuldt.

Jeg stemmer lige i med dig.

For det er jo samme fremgangsmåde ved en biopsi, og nej det er ikke smertefuldt, men selvf. ubehageligt.

Og jo risikoen er det samme hvad angår abort, nemlig 0,5-1% ved både fvp og mkb.

Udover det kan der forkomme pletblødning ved mkb - men der kan forekomme sivende fostervand ved fvp.

Så alt i alt, kan der jo komme komplikationer ved begge dele.

Rose <3 skriver:

Jeg stemmer lige i med dig.

For det er jo samme fremgangsmåde ved en biopsi, og nej det er ikke smertefuldt, men selvf. ubehageligt.

Og jo risikoen er det samme hvad angår abort, nemlig 0,5-1% ved både fvp og mkb.

 

Udover det kan der forkomme pletblødning ved mkb - men der kan forekomme sivende fostervand ved fvp.

 

Så alt i alt, kan der jo komme komplikationer ved begge dele.

132319 skriver:

Præcis og jeg vil da vove at påstå at sivende fostervandctidlugt i graviditeten er værre end lidt pletblødning...

Der er vi helt enig.