Så vender jeg tilbage efter længere tid, hvor jeg ikke har været så aktiv herinde. Har de sidste par år været mere end klar til at stifte familie, kæresten har bare ikke været klar som jeg. Dette på trods af, at han er et par år ældre end jeg. Vi har begge gode stabile indkomster, men det er som om der hele tiden har været noget han lige skulle have på plads inden vi kunne gå i gang. Nu kan jeg mærke på ham, at han snart er ved at løbe tør for undskyldninger. Vores venner er alle enten i gang med at få børn eller har allerede fået det. Han begynder vist at føle sig lidt udenfor.
Han elsker børn og børn elsker ham. Det er som om de tiltrækkes af ham på et eller andet plan... det er skønt. Er helt sikker på, at han vil blive en fantastisk far.
Vi skal flytte her om 4-5 mdr. og for at en graviditet ikke lige skal falde sammen med dette, så har vi snakket om at gå i gang når jeg er færdig med de 3 pakker p-piller jeg har liggende. Dvs. om 2 1/2 mdr. Hvis vi så er heldige at vi bliver hurtigt gravide, så skal vi ikke til scanninger osv. før efter vi er flyttet. Min kæreste vil rigtig gerne være med til alle forberedelserne. Men jeg siger jer, jeg havde næsten ikke turde tro på, at denne dag skulle komme. Hvor vi kunne sætte os ned og seriøst snakke om, hvornår vi skulle starte. Han har bare slet ikke været klar. Hvor er det bare fantastisk og hvor er jeg bare glad, for nu er det indenfor en overskuelig fremtid at vi kan starte PB! 
Anmeld