hvorfor er jeg lige skruk??

Jeg kan komme på massere af grunde til ikke at få en baby lige nu

mit barn er 19mdr

hun sover ikke igennem hver nat

jeg har ikke overskuddet lige nu

jeg har ikke penge til at "lave" en bebs nu

jeg har..... ikke flere grunde jeg kan komme i tanke om lige nu

men i hver fald er det et meget dårligt tidspunkt at vaære skruk på lige nu...

men det er jeg altså alligevel

jeg ser bare alle de maver og alle de dejlige bebser

men så længe jeg ikke får søvn hver nat, så jeg er nem at irretere og lettere slaten i kanten  så er det bare lidt ufedt

men hvorfor kan jeg ikke bare nyde nu'et og mit dejlige barn??

er der andre der har prøvet det her? og hvordan kom i videre?

hvordan lære man at levet i nu'et?

på forhånd tak

Uha, det med at lære at leve i nu'et kan være en større process - øver mig på det næsten hver dag

Og mht. at du er skruk, så prøv at acceptere dine følelser velvidende, at de ikke bliver opfyldt lige nu. Du ved med fornuften, at det ikke er et godt tidspunkt nu. Men derfor kan du jo godt have lov til at være skruk og gå og glæde dig til du skal have nummer to, når tiden er til det!

tak

ja du har ret, man kan jo altid drømme

Det føles SÅ uretfærdigt, når det "kun" er fornuften, der holder en fra at udleve skrukheden. Jeg har selv haft en hård periode på den front, hvor fornuften til tider blev overskygget af urkvinden, der 'bare skal formere sig - nu!' og det var godt nok lidt skræmmende set i retrospekt

Jeg tror egentlig ikke at jeg har et brugbart råd til dig, men sender dig en kærlig tanke, for jeg ved hvordan du har det!

 Christina (med mindste datter på 18mdr + to store).

Kender det godt.. det da også kun økonomi, plads, udannelse osv der holder mig fra at få flere børn NU

Men vælger at sige til mig selv at jeg i stedet skal bruge al min energi på de to små der allerede er der, og bare nyyyyde dem i fulde drag inden der kommer flere om opmærksomheden

kender det så godt.. jeg har en datter på 14 mdr.. og er bare sååå skruk

vi har heller ikke plads eller økonomi til det nu.. men alligevel er tanken der bare hele tiden..

hvorfor kan man ikke bare nyde den lille man allerede har det spørger jeg osse mig selv om hver dag..

jeg ved jeg skal have nr 2, men hvornår er stadig uvist...

tak allesammen det er rart at vide at man ikke er alene om at have det sådan nogle gange