Så har jeg fået skrevet en fødselsberetning.
Den er lidt lang, men JM rådede mig til at skrive alt ned, og orkede ikke at lave det 2 gange 
Så bær lige over med mig.
Tirsdag d. 19. har jeg tegnblødning i løbet af dagen.
kl 23.00 begynder jeg at have veer. Jeg var netop gået i seng da det startede, og måtte kl. 1.30 give op og stå op, da jeg ikke kunne falde i søvn. De kom i starten regelmæssigt,mellem 7 og 9 minutter, men varede kun i 20-40 sekunder. Dette fortsatte i 3 timer. Herefter kom de mellem 3 og 5 min, men varede stadig kun i op til 50 sekunder.
Kl. 6.00 ringede jeg til AOMA for at fortælle at jeg havde veer og forklarede at de var meget korte, men kom pænt regelmæssigt.
Jeg blev rådet til at tage et langt bad, og få hvilet en masse. Jeg prøvede med badet, og nøj det var rart! Men da jeg så kommer ud, er der meget uregelmæssige veer, til gengæld vare de nu op til 1 minut. Men der kunne gå op til 9 minutter imellem.
Kl. 11.00 spiser vi frokost og jeg ringer igen til AOMA, da jeg ikke kan falde til ro og få sovet, og har nu ikke sovet siden jeg vågnede tirsdag kl 7. Så 28 timer uden søvn, og da veerne stadig var ureglmæssige, kunne vi regne ud at der var længe endnu! Så ringer for at høre om de vil give mig noget smertelindring at sove på.
De beder mig komme og efter jeg er blevet undersøgt bliver jeg tilbudt at få morfin, men får forklaret at det ikke tager veerne, men gør at jeg kan hvile imellem veerne. Jeg bliver indlagt og får den eneste enestue der er på svangergangen. Stig bliver sendt hjem, da jeg skal have fuldstændig ro.
Jeg er her 1 finger åben og har ½ cm livmoderhals tilbage. Jeg får morfin kl. 14.00 og bliver iført hospitalstøj. Jeg får hvilet godt imellem veerne, og veerne føles ikke så stærke igen.
Kl. 18.00 begynder jeg igen at mærke veerne, og jeg ringer til Stig for at få ham tilbage på hospitalet. Jeg har det meget bedre og føler mig nogenlunde frisk. Stig kommer og vi tgaer tid på veerne. De varer nu 1.5 minut, og har 7 minutter imellem sig.
Vi ringer efter JM, (en ny JM) som så tjekker mig. 2 fingre åben er jeg nu og livmoderhalsen er næsten udslettet. Hun giver mig klyx og giver fødegangen besked om hvor langt jeg er i processen.
Jeg får lidt at spise og vi sidder og hygger på stuen.
Kl. 19.00 går jeg på toilet og slimproppen røg. Og lidt efter går forvandet. Vi kalder på JM og hun undersøger mig. Hun løsner lidt hinder og laver en kurve. Alt ser fint ud, men veerne skal komme mere regelmæssigt og vare længere. Så hun siger vi bare skal ringe efter hende, især hvis vandet går. Her er kl. 19.58. 2 minutter efter sidder jeg og griner over noget og PLASK sagde det. Så var jeg da bare gennemblødt af fostervand! Stig løber ud efter JM som griner lidt af det. Hun undersøger mig og alt ser fint ud, så hun ville informere fødegangen og går ud. Hun anbefaler os at vi går nogle ture for at få ham længere ned og derved mere gang i veerne.
Vi går lidt rundt og må tage en del pauser, da jeg får veer ret ofte. Dog varer de kun 15-50 sekunder. Efter noget tid må vi gå tilbage da jeg er gennemblødt af vand igen! Mine bukser er virkelig våde så er glad for der næsten ingen mennesker var på gangene...
Jeg får skiftet tøj og JM kommer ind for at høre hvordan tingene så ud. Jeg forklare at veerne slet ikke er tiltagende. Hun undersøger mig og jeg er 3cm åben.
Hun går ud og kommer tilbage efter 5 minutter og siger at fødegangen har sagt ok for at jeg kunne komme dertil. Da jeg nu havde haft veer så længe, så måtte evt. tilbydes vedrop.
Kl 21.50 Vi en kæmpe stue med et stort badekar, dejligt. Vi har mod på og tankerne går højt. Jeg ringer efter min mor og siger at de godt kan begynde at køre nu.
Jeg hilser på en ny JM, og hun undersøger mig. Er stadig 3cm åben men nu er livmoderhalsen helt udslettet. Hun tager en lille hinde, og veerne begynder at komme. Jeg forklarer at jeg gerne vil undgå smertelindring men at lattergas kan være en ide hvis det skulle blive slemt.
Jeg sætter mig på en pilatesbold og får arbejdet godt med veerne. Jeg får lagt et drop med antibiotika da jeg tidligere har haft streptokokker.
Kl 23.45 Veerne er slemme nu, og jeg er begyndt at blive godt træt. Kommer jeg i karbad, men det fungerede slet ikke. Jeg kunne slet ikke arbejde med veerne, sp kom op igen.
Vi prøver lattergas, men jeg kunne ikke lide det, og gik nærmest i panik med masken på.
1.30 JM får mig overtalt til en epiduralblokade, da det ellers ville være for hårdt for mig og for hårdt for baby i maven. Jeg bliver undersøgt og har ikke åbnet mig mere. Jeg får lagt epiduralblokaden kl. 1.30 og efter 5 min føles det meget underligt!
Det klør i mit ansigt og min tunge føles behåret. Den begynder så at svulme op og jeg får sagt det til narkoselægen som kalder alarm med det samme. Der kommer enenu en narkoselæge. De får lukket for medicinen og tjekker lilemanden og jeg. Der bliver ringet efter 2 fødselslæger. Og endnu en JM.
Jeg begynder at græde da det hele bliver for skræmmende og jeg bliver ved med at spørge til baby i maven. De siger han har det fint, men at de bliver nød til at holde øje med ham pga min allergiske reaktion. Veerne tager til og jeg kan slet ikke koncentrere mig. Jeg får noget antihestamin og bliver nøje overvåget. Kan se min mor græde og hun går væk, og Stig må også gå væk fra mig flere gange. Det hele bliver for skræmmende for dem også.
Lillemanden får sat elektode på hovedet og jeg får en masse maskiner tilkoblet, så de kan holde nøje øje med os begge.
1 narkoselæge, 1 JM og de 2 fødselslæger holder en ”konference” udenforan stuen for at finde ud af hvad de skal gøre for at hjælpe mig. Mens der er 1 JM og 1 narkoselæge inden ved mig for at holde øje med baby og mine tal.
Kl. 2.30 bliver jeg tjekket og det samme med lillemanden. Jeg er kun 3-4 cm åben. Jeg græder og beder efter noget mod smerterne, da jeg slet ikke kan overskue mere. De fortæller at de ikke tør give mig noget, så jeg må klare den uden. Jeg tuder og beder om kejsersnit, hvilket de måtte afslå... Jeg får en iltmaske og bliver tilbudt akupunktur, hvilket jeg tager imod.
Fanden tager ved mig og jeg begynder at arbejde med veerne ved hjælp af iltmasken.
Kl. 3.20 siger jeg at nu skal jeg altså på toilet. JM stopper og undersøøger mig. Er nu helt åben (!), så har åbnet mig de 6-7cm på 50 minutter! Uden smertelindring, så JM var meget imponeret. Hun siger så at jeg kan regne med at hilse på min søn om 30-45 minutter.
Jeg får afvide at jeg skal gispe da hun skal undersøge noget. Jeg klarer det fint indtil næste ve, kunne slet ikke holde igen, og hun sagde at jeg skulle føle mit instink, så jeg pressede. Vi fik arbejdet os godt ned. Hold da kæft det gør så ondt at have presseveer! Det var det værste jeg har oplevet. Og var så træt at jeg ikke følte jeg kunne mere.
Jeg skreg af smerte og bedte dem om at tage ham med sugekop, og at de bare kunne klippe i mig, for jeg skulle satme ikke presse mere! JM, Stig og min mor fik dog overtalt mig til at forsøge Lillemandens hjertelyd faldt ret meget og der blev igen trykket på 2 alarmer. Så igen fik vi selskab af et par fødselslæger...
Til sidst fik jeg afvide at nu blev jeg nød til at få ham ud, så pressede af mine sidste kræfter.
Kl. 3.32 fødte jeg Lukas. Hoved og krop kom ud i samme skub, og så var der bare stille. Dog kom der et vræl og min lykke var gjort.
Han blev lagt til mit bryst og suttede fint med det samme. Fik 10/10 i apgar score, så det var bare skønt!
Tak fordi du læste med! Og til slut lidt billeder af min fantastisk skønne lækre SØN
