Jeg glæder mig ikke (7+2-8 uge)

Jeg er heletiden bange for at aboertere. Hver dag læser jeg om jer herinde der glædeligt skriver fra i tester positivt til efter fødslen. Jeg ville ønske jeg havde troen på at embryoet bliver til en baby. Hver gang jeg mærker noget ondt i maven eller lign,så løber jeg ud til toilettet for at se om jeg bløder Det påvirker mig enormt meget at jeg ikke tør at dele min graviditet med alle. De få der har kendskab til det har spurgt om jeg er lykkelig..... Jeg svarede bare ja og serverede kaffe. Det svar jeg ville have givet kunne jeg ikke på det tidspunkt ikke få formuleret.

7+2. Glæder mig stadig ikke Hvad er chancen for at abortere nu?

Du SKAL slappe af tænk positivt og lade de gode følelser påvirke din krop.

Negative tanker er ik godt for kroppen.

kender det godt .. 

jamen abortrisikoen er vel den samme for dig som for alle andre kvinder, medmindre du har været ude for et eller andet som gør dig særligt udsat ?? 

det er rigtig svært at være gravid, der følger et HAV af bekymringer med . jeg er idag 16+4, og jeg glæder mig bare til jeg har født, selve graviditeten nyder jeg slet ikke, er rædselslagen for hver eneste skanning jeg skal til for at få a vide at hjertet ikke slår eller sådan noget.. det tror jeg er meget normalt, at man er så nervøs hele tiden.

så der er nok desværre ikke andet at gøre end at tage en dag ad gangen og så bare få det bedste ud af det ..

Har du været til en TS ?  

Du er bestemt ikke den eneste, jeg er ret sikker på alle gravide går med denne tanke, og den er ikke lige let at slippe... 

Det er letter sagt end gjort - Tænk positivt... 

Jeg tror det er meget normalt at have det sådan de første 12 uger. Jeg var også lidt bange for at glæde mig og tro på det, og af samme årsag vidste kun min kæreste og vores familie det. 

Men ja, tænk positivt og glæd dig over hver dag der går uden at der er sket noget  

Du får lige et , er sikker på alt nok skal gå helt fint

jamen det er jo ret normalt, tror rigtigt mange har det sådan. Og ja, mange mister, men det er da bare ærgeligt at man skla gå og være nervøs. Kan huske første gange jeg blev gravid, der overvejde jeg ikke engang tanken om at en abort skulle ramme mig, var jo ung og sund...så chokket var stort da det skete. andne gang jeg aborterede blev jeg abre rigtigt sur og skuffet, for nu havde det jo været min tur en gang. Så, hver eneste graviditet har været ramt efterfølgende af de tanker du har. Men jeg valgte alligevel at dele det lidt med de nærmeste, for så ville de også bdre forstå mit humør omkring det. 

Jeg har været ovenud lykkelig hver gang, og fuldstændig panikslagen for om det gik galt. uanset hvad, så vil jeg hellere opleve en abort eller flere og ende med et sundt barn, end slet ikke at være gracvid jo:-)Så derfor går livet videre hver gang.

Men hvis du ingen tegn har på noget, så er det synd at bekymre sig om det, for man kan jo hverken gøre til eller fra alligevel, bare prøve igen.

Jeg har mistet 9 gange sa inden 5 uge,1 gang i 8 uge 

Hvad koster en scanning? Dejligt at vide at andre har det sådan. Jeg er bange hel tiden!

Hej

Føler virkelig med dig og husker at have haft det sådan hver gang jeg har været gravid. Det er faktisk rigtig hårdt at være gravid for man er bange og selvom man tænker, at når man kommer over de 12 uger, så er det bedre, så er man bare bekymret konstant for sålænge den lille ligger inde i maven kan alt jo ske føler man. Har prøvet at miste i uge 12 og det er rædelsfuldt, men som mange jo skriver man er ikke herre over det og jeg læste på et tidspunkt en der skrev i en tilsvarende tråd, at det eneste man kan gøre er at glæde sig over at man er gravid lige nu. Men ja hvor er det svært.

Jeg bekymrer mig hver dag og har ca. halvanden måned til termin og når jeg vågner om natten er det første jeg gør at mærke om den lille er aktiv derinde. Jeg trøster mig med at der helt sikkert er rigtig mange gravide, der har det ligesådan og det er jo en del af livet at intet er sikkert. Det er vores eget liv jo heller ikke. Vi har kun nuet og det må vi være i så godt vi nu kan, for det hele bliver jo meget sværere af at man går og har det dårligt. Kan kun give dig et og så håber jeg det bedste for dig og den lille derinde..

I forhold til de statiske muligheder er det vist sådan at efter 7 uge er dannelsen af organer sket og de skal til at modnes. Derfor er perioden frem til 7 uge den mest kritiske, men man ved jo først rigtig noget til den første scanning. Nogen siger man kan fornemme det i forhold til graviditetessymptomer om det er som det skal være, men der er jo også nogen der næsten er symptomfri uden det betyder noget. Det er bare rigtig svært, man er nødt til at håbe og holde modet oppe. Men ja det er hårdt ikke bare at kunne glæde sig uforbeholdent.. 

Anonym skriver:

Jeg er heletiden bange for at aboertere. Hver dag læser jeg om jer herinde der glædeligt skriver fra i tester positivt til efter fødslen. Jeg ville ønske jeg havde troen på at embryoet bliver til en baby. Hver gang jeg mærker noget ondt i maven eller lign,så løber jeg ud til toilettet for at se om jeg bløder Det påvirker mig enormt meget at jeg ikke tør at dele min graviditet med alle. De få der har kendskab til det har spurgt om jeg er lykkelig..... Jeg svarede bare ja og serverede kaffe. Det svar jeg ville have givet kunne jeg ikke på det tidspunkt ikke få formuleret.

7+2. Glæder mig stadig ikke Hvad er chancen for at abortere nu?

jeg vil anbefale en tidlig scanning, så snart de har scannet og ste at der er hjerteblink, falder risikoen drastisk, og man kan roligere vente på NF. sikekr på alt nok skal gå godt