Hej hej.....
Jeg vil lige først sige at min datter er den bedste upser, jeg nogensinde har lavet.....
For det var slet ikke meningen at hun skulle ha været til (endnu i hvert fald)......og da jeg tog p - piller troede jeg ikke at det kunne ske, men hovsa, det gjorde det, så det med at man ikke kan få børn på p - piller passer ikke helt.....
Nå men, jeg fik konstanteret ved lægen at den var god nok, og så gik jeg igang med at forberede mig på at hun skulle komme, intet havde så kunnet forberede mig på de smerter man har når man har veer.......
Jeg gik 6 dage over tid, før hun besluttede sig for at komme (min jordmor havde givet mig en dato for at de ville sætte mig igang, hvis ikke hun kom inden).......så klokken 4:25 kom jeg op på fødeafdelingen på Haderslev sygehus og blev "indlagt"........
Først så fik jeg akopunktur, hvilket ikke hjalp en hylende drøjt, så da min egen jordmor kom på vagt klokken 7, satte hun sig ned og snakkede morfin og rygmarvs bedøvelse med mig, og vi blev enig i at tage det sidste.....jeg havde kun åbnet mig 2 cm, og de der aktive veer, var slet ikke så aktive som det åbenbart plejer at være......
Jeg fik den der rygmarvs bedøvelse (narkoselægen blev pludselig meget hurtigt min absolut bedste ven), og i ca 7 timer kunne jeg ha danset fandango, hvis det altså ikke lige var fordi at jeg ikke rigtigt kunne mærke mine ben, da slet ikke stå på dem
klokken to "slukkede" jordmoren for bedøvelsen, og så kom smerterne tilbage med ekstrem ekspress fart, men det resulterede i at 15:57 kom Ea Justice til verden......
Det endte med at de klippede mig (hvor meget ved jeg så ikke), fordi at Ea pludselig styrt dykkede og de fandt ud af at hun havde navlestrengen meget stramt om hendes hals....
Da de så havde fået hende ud, skyndte de sig over på et bord med hende, hvor hun blev suget og fik ilt i en lille iltmaske, jeg opdagede slet ikke hvad der lige skete med mig selv, men det gjorde min gode veninde tilgengæld.....
Det viste sig at, da den der moderkage kom ud, har min livmor åbenbart slappet for meget at, for der (ifølge min veninde) stod en stråle med blod ud af mig, så jormoren og overlægen fik travlt med at prøve at stoppe den......på et tidspunkt stod overlægen (Frida Ravn, fantastisk kvinde), næsten oppe på maven af mig, og jeg fik den ene indsprøjtning efter den anden i låret og noget i både den ene og den anden ende....
Jeg havde bare tavlt med at ligge og kigge over på det bord, hvor de stod med min datter, og syntes at det var mærkeligt at hun ikke sagde noget (det "ordnede" de på ca 5 min), og at der lige pludseligt var temmelig mange mennesker inde på stuen ved mig (en 7 - 10).....
Senere fik jeg at vide at der også havde stået 2 portør klar udenfor døren, klar til at suse afsted med mig, hvis ikke de slev kunne få stoppet min blødninger....
Det viste sig at jeg i alt mistede 2,1 liter blod, så det resulterede i at jeg havde drop i begge hænder, kateter fordi at jeg ikke måtte rejse mig fra sengen (hvilket jeg var stærkt utilfreds med, da jeg havde det udemærket)....
I to dage måtte jeg ikke stå ud af sengen (det gav en noget øm bagdel), så da de kom og fjernede kateteret og sagde at nu måtte jeg godt prøve at stå på min ben, var det simpelthen bare lykken for mig
Efter 4 dage tog jeg hjem med min datter, og kors hvor var det bare dejligt at komme hjem med hende
Det er nu allerede 4 måneder siden, helt utroligt hvor tiden går hurtigt......
Tak for en god side, og fordi at du har læst min beretning....
Knus Linda & Ea
