Hejsa
Jeg skriver fordi jeg ofte har svært ved at overskue min situation, hvis der f.eks. er noget der afviger fra normalen så kan jeg godt føle det lidt uoverskueligt.
Jeg kan ikke rigtig magte at putte den lille da h*n har fået en vane med at ville gåes i søvn, hvor vi før bare har baby i seng og så sov h*n. -Måske det bare er min tålmodighed der er brugt op?
Jeg er meget træt, men det kan også skyldes at h*n er begyndt at vågne om natten igen - vildt anstrengende når man først havde fået lov at sove igennem.
Vi skal på ferie i næste uge 14 dage i bil til Frankrig og jeg glæder mig ikke en fis. -tanken om at skulle lave mad til baby i en hytte, tanken om at have to små børn med på ferie - bliver det overhovedet hyggeligt eller vil man være stresset og irritabel hele tiden?
Herhjemme fiser jeg rundt og rydder op, gør rent osv. Gør de ting jeg skal gøre som mor og hustru, men når min mand kommer hjem fra arbejde som oftes er meget sent, så gider jeg ham ikke rigtigt. Jo hvis vi laver noget - gider ikke bare sidde og glo, gider ikke rigtig dyrke sex, gider faktisk næsten ikke tale med ham (og jo jeg elsker ham meget højt). Det store barn vi har, har haft lang sommerferie, emn de dage min mand har været på arbejde har h*n bare siddet og leget for sig selv - en enkelt eller to gange har vi spillet et spil.
Jeg har svært ved at trække mit vejr helt ned i maven, og føler mig generelt meget stresset.. Jeg er ikke glad i øjeblikket, griner aldrig, laver aldrig det jeg vil lave og kan ikke rigtig finde mig selv. Der er gået en smule for meget fam. dk over det her med mand og to børn.
Er det normalt at have det sådan her, eller hvad er der galt med mig?
Anmeld