lotchen skriver:
Jeg ville ønske, at jeg havde det sådan her: Da hun ikke er dømt for det, er hun vel stadig uskyldig til andet er bevist. Og da begravelsen handler om drengen og at de, der elskede ham kan sende ham afsted, så ville det være en utrolig stor gestus at gøre for moren.
Virkeligheden er denne: Hvis nogen gjorde det der mod min lille bassemand og så havde den frækhed fandme at tro de måtte dukke op til begravelsen, så kunne de godt grave et hul mere på kirkegården, de ville hurtigt få brug for det!
Tror hun må erkende, at når politiet har sådan en obduktionsrapport at gå ud fra og en dommer har anset beviserne for så væsentlige, at de opretholder varetægtsfængsling, så er det nok bedre at blive væk og besøge graven når hun engang kommer ud. Af respekt for sønnen og resten af familien, både på den ene og den anden side.
Jeg er også lidt splittet. Mest af alt tænker jeg på, at det jo ikke vil være nogen Tivoli-tur for hende at deltage - tværtimod vil det i den grad konfrontere hende med, hvad hun (efter alt at dømme) har gjort. Hun vil stå til regnskab over for alle de andre, der skal sige farvel, og hun vil blive mødt med fordømmelse og ubændig vrede. Når hun overhovedet ønsker at deltage, er det vel bl.a., fordi hun - uanset omstændighederne - er en sørgende mor, der også har behov for at tage afsked - men kan der mon også ligge noget selvpineri bag ønsket? Umiddelbart synes jeg, hun ville skåne sig selv for meget ved at udeblive.
Af hensyn til alle parter mener jeg dog, at hun bør blive væk. Det er ikke rimeligt for nogen, at hendes tilstedeværelse tager fokus fra det egentlige.
Anmeld