Lige et lille spørgsmål

Som jeg håber I kan hjælpe med at svare på.

Er anonym da jeg ikke ønsker alle kan læse hvem jeg er - da dette er intern viden.

Var i mødregruppen den anden dag hvor snakken falder på donorbørn og hvor vidt barnet skal vide dette. Sagen er den at mine børn er donorbørn ( ved min mødregruppe ikke ) vores nærmeste ved det. Men ikke børnene. Snakken faldt på at det var synd for børnene ikke at vide det og er helt enig. Og at børnene skal have det afvide på det rigtige tidspunkt.

Men hvornår er det rigtige tidspunkt ? Nogle vil sige når børnene spørg til blomster & bier osv. Så er det naturligt og fortælle det. Men hvad så hvis de IKKE gør dette. Har drenge som på ingen tidspunkt har vist interesse for dette.

Kan ikke finde ud af hvornår og hvordan vi skal få det sagt. De er I en aldre nu hvor der nok ikke skal gå super længe før den viden skal fortælles. Ved bare ikke hvordan

Jeg tror det er lettest, at sætte dem ned om et hyggeligt dækket bord, alle sammen, mor og far og børn. 

Og så simpelthen starte med at fortælle dem at i havde svært ved at blive gravide (?) og at i derfor til sidst måtte ty til en sæddonor, og at det altså er sådan de er kommet tilverden...

Fortæl dem at i bare ønskede dem så uendeligt meget, at i ville gøre hvad som helst for at blive forældre, og at i derfor er endt med at vælge en donor far (?) 

nu ved jeg ikke om du har mand eller er alene med dine børn ? 

men ellers  som  mariamiss6 siger, så bare sæt dem ned for at fortælle det..  men kan godt forstå at det er svært hvis det ikke er noget de viser interesse for .. 

Sådan som mariamiss6 siger..

Det er jo noget af det smukkeste man kan kan fortælle sine børn er hvor meget de er ønsket og planlagt...

Men jeg ville vente til man er sikker på de forstår princippet i det og få børn.. nu ved jeg ikke hvor gamle de er, men også så de er gamle nok til og forstå hvordan man får børn

håber i finder vejen til dette meget svære emmne

mariamiss6 skriver:

Jeg tror det er lettest, at sætte dem ned om et hyggeligt dækket bord, alle sammen, mor og far og børn. 

Og så simpelthen starte med at fortælle dem at i havde svært ved at blive gravide og at i derfor til sidst måtte ty til en sæddonor, og at det altså er sådan de er kommet tilverden...

Fortæl dem at i bare ønskede dem så uendeligt meget, at i ville gøre hvad som helst for at blive forældre, og at i derfor er endt med at vælge en donor far  

Pu ha ja tror du har ret syntes bare den er SÅ svær og tage hul på. Men er så bange for at de lige pludselig er dem der vender os ryggen fordi vi har holdt de skjuldt. Det er jo ikke nået vi tænker over i hverdagen.

gravid20 skriver:

nu ved jeg ikke om du har mand eller er alene med dine børn ? 

men ellers  som  mariamiss6 siger, så bare sæt dem ned for at fortælle det..  men kan godt forstå at det er svært hvis det ikke er noget de viser interesse for .. 

Nej er ikke alene med dem - Er gift med deres far. Ikke nået vi tænker over i hverdagen og da de aldrig har interesseret sig for hvordan børn kommer til, er vi aldrig kommet naturligt ind på emnet.

Er ikke i tvivl om at de SKAL  have det af vide, men lige hvordan  Gruer for dem samtale. Og er så bange for hvordan de vil tage det. Man høre jo så meget om " børn " af donor som er blevet skuffet & vrede.

Men de er JO virkelige ønske børn som var længe under vejs

Mor til 2, snart 3 skriver:

Sådan som mariamiss6 siger..

Det er jo noget af det smukkeste man kan kan fortælle sine børn er hvor meget de er ønsket og planlagt...

Men jeg ville vente til man er sikker på de forstår princippet i det og få børn.. nu ved jeg ikke hvor gamle de er, men også så de er gamle nok til og forstå hvordan man får børn

håber i finder vejen til dette meget svære emmne

Det lyder helt rigtig , syntes bare den er SÅ svær. Tænker ALDRIG over det i hverdagen. Kun når emnet kommer op i andre sammen hæng.

Men ja som du siger de er virkelig ønske børn som var længe undervejs.

her er det kommet stille og roligt.. som i alm samtaler når de smurte og når de så tv om undfangelse osv...

jeg syntes den der samtale hvor alle er bænket om bordet osv er grum.. og ikke spor skånsomt.. da det ligesom bliver en skel linje og tæppevækrivende begivenhed.. hvor i mod dagligdags samtaler og ingen bombesmidning er langt mere os... og jeg ved fra voksende børn i ligende sitiontioner at det var den måde de havde ønsket det var sket på.

raca skriver:

her er det kommet stille og roligt.. som i alm samtaler når de smurte og når de så tv om undfangelse osv...

 

jeg syntes den der samtale hvor alle er bænket om bordet osv er grum.. og ikke spor skånsomt.. da det ligesom bliver en skel linje og tæppevækrivende begivenhed.. hvor i mod dagligdags samtaler og ingen bombesmidning er langt mere os... og jeg ved fra voksende børn i ligende sitiontioner at det var den måde de havde ønsket det var sket på.

Hej

Tak for svar - mine børn har bare ikke spurgt ind til emnet så vi kunne tage en naturlig snak om emnet. Som jeg også ville finde langt nemmere end vi er bænket rundt bordet. For den snak ved jeg slet ikke hvordan jeg skal tage hul på.

Må sige det ikke er nået jeg går og tænker over i det daglige men når jeg snakker med folk om emnet ( som ikke ved det ) kan jeg mærke jeg får alle det spørgsmål, for det har alderen til at det nok snart skal fortælles.

Måske kunne i sidde med en "hvordan kommer babyen ind i maven bog" evt. fra biblioteket, når du/i så forklarer om sædcellen og ægget så fortæller i stille og roligt om at fars sædceller ikke duede så derfor var i så heldige at i kunne få nogle af en anden mand Eller noget lignende.

Og så kunne i fremover nævne det en gang imellem, sådan at det virker naturligt for dem og ikke er noget tabu