Måske gammeldags, men ikke desto mindre er min holdning:
børn skal ikke græde sig i søvn mens de er angste og virkelig græder igennem.
MEN børn skal lære at når de er blevet puttet og der er sagt godnat eller hvordan man nu gør, så sover man og man bliver ikke taget op igen. De prøver jo grænser af de små og en af de største kampe er omkring søvnen. Men hvis man gør det konsekvent, så er det en kamp som kan være overstået i løbet af en uges tid (tit i alt fald) men det kræver at man er kompelt konsekvent.
Hav et fast ritual, både når barnet skal sove til middag og sove for natten. Lav rigtig hygge og rar stemning.
Put så barnet og giv det sutten (eller hvad I nu gør). Sig "Godnat skat sov godt" (eller noget andet som passer jer) og gå. Når barnet græder, så gå tilbage, giv det sutten, sig "godnat skat" og gå igen. Hvis barnet græder, så må det godt græde et lille stykke tid, hvorefter man gentager processen. Hvor længe det end tager så må man man ikke tage barnet op og man må ikke gøre andet end kærligt at give sutten og sige godnat igen. Det trækker tænder ud i nogle dage, men så lærer barnet at når det er puttet så skal det sove og bliver ikke taget op igen. Det er dog også vigtig at barnet ikke bare ligger og græder længe uden at man går derind. Ellers kan det måske føle sig svigtet.
Man kan jo både bruge denne taktik til middagslur og til natten. Jeg tror også at man skal være opmærksom på at nogle børn kan få det der med at de ikke kan sove i barnevognen, og så mener jeg at de skal have lov at komme ind i deres seng (ved godt at du ikke skriver noget specielt om problem med barnevogn)
Jeg ved godt at nogen eksperter måske vil kalde det her for hardcore, men jeg mener at det er det mest kærlige for barnet for det giver faste, trygge rammer og sikrer det den søvn det har brug for.
Anmeld
