Må jeg bede om jeres ærlige mening..

Håber at i finder en løsning, har ingen gyldne råd ....

Znuzke..

Da vi lavede aftalen i amtet sagde jeg at jeg mente at jeg havde en aftale d. 29. eller 30. .. Så det kommer jo egentlig ikk bag på ham.. Og de sagde at jeg lige måtte finde ud af det og så måtte vi PRØVE selv at ændre det..

Og ja jeg forstår godt hva du mener.. Men problemet er at han forventer jeg skal smide ALT hvad jeg har i hænderne for hans skyld.. Og jeg prøver på ingen måde at forhindre samværet..

Men den er sg* ogs svær når han ikk en gang tror på at jeg har eksamener og ikk har tid i julen.. Vi er ikk hjemme julen over og skal i forvejen afbryde juleaftensdag for at han kan se hende.. Synes selv jeg er large i forhold til det her, men det er som om når jeg giver en finger så tager han hele armen.. der er virkelig mange aspekter i det og det er ret kompliceret.. Jeg har bare valgt kun at fortælle fra sidste samværsmøde, for ellers havde jeg stadig siddet og skrevet på første indlæg )

Natasja skriver:

Znuzke..

Da vi lavede aftalen i amtet sagde jeg at jeg mente at jeg havde en aftale d. 29. eller 30. .. Så det kommer jo egentlig ikk bag på ham.. Og de sagde at jeg lige måtte finde ud af det og så måtte vi PRØVE selv at ændre det..

Og ja jeg forstår godt hva du mener.. Men problemet er at han forventer jeg skal smide ALT hvad jeg har i hænderne for hans skyld.. Og jeg prøver på ingen måde at forhindre samværet..

Men den er sg* ogs svær når han ikk en gang tror på at jeg har eksamener og ikk har tid i julen.. Vi er ikk hjemme julen over og skal i forvejen afbryde juleaftensdag for at han kan se hende.. Synes selv jeg er large i forhold til det her, men det er som om når jeg giver en finger så tager han hele armen.. der er virkelig mange aspekter i det og det er ret kompliceret.. Jeg har bare valgt kun at fortælle fra sidste samværsmøde, for ellers havde jeg stadig siddet og skrevet på første indlæg )

Der er jo en grund til at i ikke er sammen mere, og nu skal i pludselig være sammen flere gange om ugen når han har samvær - det er jo heller ikke ligefrem den nemmeste situation!! Det må bare være så svært - og hvis han så heller ikke tror på det du siger, så fremmer det jo ikke ligefrem samarbejdet.

Det er svært at komme med gode råd osv, som du siger så kan man ikke skrive hele historien og få alle aspekter med. Og jeg tror i et forum som dette vil de svar man modtager også være farvet af om det er en anden enlig mor med samme problemer der svarer eller en som mig, som har siddet med en far der blev modarbejdet. Og jeg undskylder hvis jeg lige har trådt nogle over tæerne med min generalisering....

Rikke

Puuuha

Det er mange ting om i hinanden ! ..

Jeg synes du skal kæmpe vider for dit barn og ikke opgive ..
Jeg tror du vil fortryde hvis du gir dig , så vil han have mere mere ...
(hvis du forstår) ...
og tilsidst begynder han at "lege" rundt med dig..

Som andre skriver, så ved man ikke hvorfor han ikke har st hende det første år af hends liv. men når han gerne vil ind i hendes liv nu, så ville jeg lukke ham ind. Jeg ville være rigtig ked af at vokse op uden min far, når muligheden har været der...
Kan godt forstå det er trals for dig og skal ligge alt efter han også skal se hende, men når situationen er som den er, så bliver man jo nødt til det - for din datters skyld!
Håber du finder en løsning, som du blvier tilfreds med, det er ikke en sjov situation og stå i!

Jeg synes du skal vise dig som den der har overskud og indsigt....giv din datter en dag med hendes far, det er til glæde for begge.
Lad være med at gøre alt til en kamp imellem jer, det glæder ingen.
Børn og det at dele dem er ikke en kamp om hvem der har ret hvornår og hvorfor...det handler om barnet og dets behov.
I stedet for at være sur over det år der er gået uden kontakt, så glæd dig på din datters vegne over at hendes far er der nu....det er da noget der kommer hende til gode.
At vokse op uden en far er der da intet godt i....hatten af for han kom igen.
Knus Eva...

Eva skriver:

Jeg synes du skal vise dig som den der har overskud og indsigt....giv din datter en dag med hendes far, det er til glæde for begge.
Lad være med at gøre alt til en kamp imellem jer, det glæder ingen.
Børn og det at dele dem er ikke en kamp om hvem der har ret hvornår og hvorfor...det handler om barnet og dets behov.
I stedet for at være sur over det år der er gået uden kontakt, så glæd dig på din datters vegne over at hendes far er der nu....det er da noget der kommer hende til gode.
At vokse op uden en far er der da intet godt i....hatten af for han kom igen.
Knus Eva...

Kan kun give dig ret - godt skrevet! Hvis jeg kunne formulere det, havde jeg skrevet det samme

Stumpen skriver:

Jeg skriver dette neutralt, for jeg ved ikke hvad der ligger under for at han ikke ville se jeres datter det første år og jeg kender ikke jeres indbyrdes forhold og hvordan Josefine har det med ham..

Som jeg umiddelbart ser det, så kan han jo ikke brokke sig over ikke at få en erstatningsdag for en sygedag, hvis dette ikke er efter reglerne..
Men samtidig vil jeg jeg jo mene at han nu prøver at rette op på hans forhold til hende og så synes jeg ikke det hjælper at du beder ham finde en anden dag mellem jul og nytår, hvis det er hans dag sammen med hende... Plus det lyder til at du skal nok de andre dage alligevel..
Fint nok at han skal være large, men skal du så ikke også? Jeg ved godt at du skriver at der ikke forefindes erstatningsdage for sygdom, men hverken han, du eller Josefine kan jo gøre for at hun bliver syg på samværsdag... Du har jo af den ene eller anden grund aflyst 2 ud af 3 gange, men godt nok har han fået erstatning for den ene...

Som sagt jeg kender jer ikke, så jeg skriver neutralt, men kan måske godt forstå at han føler at du stikker en kæp i hjulet, når han nu prøver...

Det med navnet forstår jeg så ikke, hvorfor ikke have fundet et helt 3. navn så, hvor I kunne være enige??

Jeg ved ikke om det er mig der misforstår noget og det er bestemt ikke skrevet i en ond tone, men set ud fra et neutralt lys, men gu er det en træls situation at stå i og håber at I får det bedste ud af det..
Qnus Anja..

Godt skrevet...

Men noget jeg undre mig, er måske at du skriver at du har eksamer her op til jul og i skal til juletam tam og derfor kan han så ikke se jeres datter...

Hvorfor katten dropper du ikke alt det juletamtam og imens han så er sammen med jeres datter i de 2 timer det foregår hjemme hos dig, så kan du da læse til eksamen... Det er trods alt kun 2 timer en enkelte dag.. Hvor svært kan det være...

Så har du dit på det rene med hensyn til brudte aftaler...

Og så måske du kunne se tingene positivt istedetfor kun at være opmærksom på det negative.. For trods alt så er han hendes FAR og det kan du ikke lave om på...