Ja, det er så heldigvis ikke William, der er skadet - men mig selv....
Til firmajulefrokosten i fredags skulle vi spille fodbold om eftermiddagen. Og bedst som jeg forsøger at stoppe en af vore sælgere, bliver jeg nedlagt. Det gør lidt nas i knæet, hvor jeg har en 10 år gammel skiskade, så jeg hopper ud og sætter mig - springer over næste kamp og sunder mig lidt. Men så kommer vi i finalen...... og selvfølgelig skal mit hold da ikke undvære mig -"superspilleren...."

. DUMT GJORT! For det ender med, at jeg ligger og vrider mig på banen indtil jeg bliver båret ud af de to chefer - nu med ekstremt ondt i knæet.
Jeg fortsætter dog med til spisning (er den ene af to arrangører) men tager med første bil hjemad kl 22, hvor majsposen, som en af mine kollegers mand lige kom forbi med, også er helt tøet op.
Lørdag morgen lyder dommen på skadestuen på et forstuvet ledbånd. Heldigvis er der ikke rykket noget over - men jeg skal holde knæet i ro og have is på. Så nu er jeg på krykker - og har en kollega til at hente og bringe mig hver dag - og skal lægge øre til en masse drilleri på jobbet....
Øv.....
Hvorfor skulle jeg også med i den finale???
Anmeld