At planlægge barn nr. 2...

 

Vi har herhjemme snakket en del om, hvornår nr. 2 skal komme. Johannes er fra januar og altså lige knap 6 mdr. nu. Vi er selv fra familier med søskende tæt på hinanden. Der er 15 mdr mellem min ene søster og jeg. Vi er 4 børn kommet på 4 år! - og jeg har altid elsket det! 

Men nu kommer det jo lidt tæt på... 

Hvornår fik I nr. 2 og hvad var godt ved at nr. 1 havde den alder da han/hun blev storebror/søster og hvad var svært?

Bianca var 11 måneder gammel, da jeg blev gravid igen med Celina.
Der er 1 år og 8 måneder imellem de to. Det HELT PERFEKT, syntes jeg

Der er maaange flere fordele end ulemper. De elsker hinanden de to, så højt - Det er den største gave jeg har kunnet give dem, at de har hinanden  De skændes og krammer, deler og leger sammen, bliver uenige og savner hinanden, efteraber hinanden, vil det samme - eller det stik-modsatte, og de passer på hinanden og hjælper hinanden. De er søstre på godt og ondt - men mest godt.

Den eneste ulempe, tror jeg, var, at Bianca var så lille, da jeg blev gravid igen, så hun ikke rigtigt forstod alt det omkring graviditeten. Og så var det hårdt, fordi hun jo stadig var lille, og krævede mange løft fx. op i autostol, højstol, tremmeseng og op af trapper osv, hvilket var hårdt med stor mave og begyndende bækkenløsning.

Men jeg har aldrig fortrudt, at jeg fik dem tæt efter hinanden.
De er så glade for hinanden, og har enorm glæde af at have hinanden.

Superdansker skriver:

Da der er aldersmæssigt langt mellem mig og mine søskende, ønskede jeg for mine børn, at de skulle komme i rap. Det var derfor noget af et chock, da jeg fandt ud af, at jeg ventede tvillinger, som skulle fødes kun 13 måneder efter den første.

Tvillingerne er nu 4 måneder gamle og den store 17 måneder, og det har været rigtig, rigtig hårdt. Den store har ikke været udpræget jaloux, men hun skal jo hele tiden holdes øje med, og det kan være svært, når man i forvejen har en baby på hver arm.

Hun forstår ikke, at hun ikke må slå eller kaste ting efter babyerne, så de skal hele tiden holdes adskilt, hvis man ikke er lige ved siden af. Desuden har hun en masse energi, der skal brændes af, og det kan være svært at skulle ud at lege, hvis man har en lille, der skal ammes.

Men trods en masse hårdt arbejde - især de første par måneder - fortryder jeg intet. Jeg er så glad på mine døtres vegne, at de får lov til at vokse op med søstre så aldersmæssigt tæt på, og jeg er overbevist om, at det hårde arbejde betaler sig senere.

Go for it!

Uh kan godt forstå det var lidt af en overraskelse! Er glad for at høre at det er godt selvom det er hårdt!  Tak for dit svar!

Mettemus skriver:

Er i nået længere i jeres overvejelser Carina? Er vildt spændt på at høre hvad i finder ud af!

Nej, Mette. V har ikke planlagt noget endnu... Der er mange overvejelser synes jeg. Også økonomien... Jeg skal jo gerne finde mig et arbejde, så jeg ikke endnu en gang skal gå arbejdsløs under graviditeten... Så det afhænger meget af, hvad der sker d. 12. dec når min barsel slutter...