TbCp skriver:
Havde i gjort jer overvejelser omkring hvad der så skulle ske?
(går ud fra at vi herinde ikke ryger i totterne på hinanden hvis vi er uenige)
Jeg synes det er en virkelig hård tanke at gå med... vi skal først afsted på mandag, så der kan nå at ryge mange ting gennem hovedet.
Skulle vi have stor risiko for et barn med downs vil vi vælge at få lavet fostervandsprøve/moderkagebiopsi... og hvis det så viser sig at det er et barn med downs, så vil vi afbryde graviditeten. Vi har snakket om det og er enige om det... vi har ikke plads og overskud til et barn der kræver ekstra og vil heller ikke "byde" vores datter det.
Men hvis vi ender med at stå i den situation, så bliver det nok drønhårdt rent faktisk at skulle træffe beslutningen.
Jeg har selv arbejdet med personer med downs (autister og andet) og ved godt at de kan få et godt liv, og ved at de er nogle helt fantastisk mennesker, men vi kan simpelthen/desværre ikke tilbyde det i vores familie.
JA vi snakkede meget om det hjemme hos os. Min mand var mest til at få fosteret fjernet hvis det viste sig at det var en mongol efter alle prøverne. Jeg havde det meget blandet med det. Jeg arbejder på et bosted for voksne udviklingshæmmede og ELSKER mit arbejde. Jeg arbejder i en afdeling hvor de er forholdsvis gode, mens stadig skal have en masse hjælp, mest verbal dog, men også fysisk. Jeg har den skønneste mongol i min afdeling og han er forholdsvis god. På min institution er der mange forskellige unge mennesker bosat med den ene eller anden problematik og jeg må indrømme at jeg faktisk ikke synes at en mongol er det værte jeg kan få. Jeg er SÅ glad for at vi ikke behøvede at tage stilling til det da vores risiko var minimal for jeg ved helt ærligt ikke om jeg kunne få en abort. Men omvendt kunne ´jeg nok ikke arbejde med udviklinghæmmede hvis jeg selv havde en derhjemme.
MVH Malene
Anmeld
