Lørdag den 2. juli gik noget af min slimprop - igen, gjorde den også den 8. juni, men det skete der ligesom ikke mere ved. Nå, men der blev ved med at komme lidt op af dagen, og til sidst var der også en smule blod i. Tænkte ikke så meget over det da jeg jo ligesom var blevet snydt én gang
Min kæreste og jeg tog på shopping og hyggede os hele dagen, lige meget hvad, så ville det være den sidste weekend vi havde sammen uden baby, da jeg på det tidspunkt var 41+1, så der skulle hygges
Min krop viste ikke rigtig andre tegn på at en fødsel snart ville starte, så regnede stadig med at jeg skulle sættes i gang, men sådan skulle det heldigvis ikke være. Natten til søndag vågnede jeg kl. 02.45 ved at vandet gik i en ordentlig skylle.. Hold da op hvor kan der være meget, følte bare det blev ved i evigheder... Forsøgte at vække Niklas og forklare ham at det altså var nu da vandet var gået, det forstod han vidst ikke helt, "jaja skat - har du tisset i sengen" Haha... Men efter lidt tid vågnede han endelig, og SÅ forstod han, han farede op af sengen, var lidt meget rundt på gulvet, og blev ved med at spørge om jeg var sikker, det var jeg jo ligesom, eftersom jeg jo nærmest lå og svømmede rundt, men det tog han ikke for gode ord, så han måtte lige hen og tjekke selv ved at løfte dynen, der blev han overbevist
Nå, da vandet endelig var stoppet med at fosse ud, svømmede jeg ud på toilettet og hoppede i bad, her kom der endnu en ordentlig skylle. Da jeg var færdig og skulle have tøj på kom der en til, så der var gang i gulvmoppen derhjemme
Kl. 3.15 ringede jeg til fødegangen og sagde mit vand var gået, men at der stadig ikke var nogle veer, og vi aftalte at jeg skulle ringe igen 8.30 hvis der stadig ikke var sket noget. Forsøgte at sove videre, men rimelig hurtigt begyndte jeg at få meget kraftige menstrautionssmerter, som rimelig hurtigt begyndte at udvikle sig til veer, de var dog ikke slemmere end at vi lige kunne gå en tur med hunden, men så måtte jeg altså også ringe, da de hurtigt blev regelmæssige, de varede lidt over 1 minut og kom ca. hver andet minut, og var nu rimelig kraftige. Kl. 05.45 ankom vi til Herlev hospital og jeg blev kort efter undersøgt af en rigtig sød jm. Jeg var her 4 cm. åben, så blev ført videre til en fødestue. Nåede lige at blive lidt dårlig inden, så endte med at stå og kaste op, mens jeg fik en ve, og mere fostervand skyllede ud af mig, må ha' været et virkelig ømt syn
Nå, men jeg kom ind på stuen, fik klyx, og fik lov til at komme i badekar, nøøj det var skønt, tog virkellig toppen af veerne, så fik blundet lidt i mellem dem. Mens jeg lå der var der vagtskifte og jeg fik en ny smadder sød jm, Jane. Efter ca. en time i karet fik jeg det for varmt og måtte op, fik lagt mig op på sengen, og nu begyndte veerne virkelig at bide, kunne slet ikke holde ud at være nogle steder, så jeg bad om noget smertestillende hvilket jeg fik i form af lattergas. Det var fantastisk....!!! Følte helt jeg blev fuld, så lå der i min egen lille rus og kunne meget bedre overskue veerne
Kl. 08.30 undersøger jm mig, og jeg er da allerede 9 cm. åben, yes tænkte jeg, han er uden inden en time
Da kl. er 9.00 begynder jeg at få pressetrang, men da veerne aftager lidt i styrke kommer jeg op at stå, for at se om han på den måde kan komme længere ned i mit bækken, så står ind over sengen og rokker lidt frem og tilbage. Efter noget tid vil jeg gerne op i sengen igen. Jm undersøger mig, og kan konstatere at han stadig ikke er langt nok nede i mit bækken - åhh det kunne jeg bare ikke overskue, ville virkelig gerne have ham ud nu, men kunne egentlig godt selv mærke, at han ikke rigtig kom nogen vegne når jeg pressede. Presser dog forsat videre på veerne, men da kl. er 12. siver der pludselig grønt fostervand ud, så der bliver tilkaldt diverse læger osv. og der bliver taget blodprøve af hans hoved, hvilket viser, at vi har en time. Får lagt vedrop for at få mere skub i mine veer, men der sker stadig ikke noget, det er sat for sent, så det har ikke rigtig nogen effekt, og de beslutter sig for at forsøge med sugekop.. AV FOR S.... siger jeg bare, det gjorde SÅ ondt da den blev sat på, og da jeg så skulle presse, og de skulle hive, der troede jeg simpelthen jeg skulle dø, har da aldrig i mit liv oplevet så voldsom en smerte, og i det sekund blev jeg forvandlet til den skrigeballon som ellers ikke havde været til stede på noget tidspunkt, men kunne simpelthen ikke andet.. Det var så ulideligt, og nåede lige at skrige om de ikke bare kunne tage ham med kejsersnit, da de siger "nej, du føder jo nu, Nanna" og 10 sekunder senere var han ude - kl. 12.45 <3 Han kom kun lige hurtigt op til mig mens de klippede navlesnoren, og så tog børnelægen ham, han skulle lige have lidt hjælp med vejrtrækningen, og skulle suges lidt. Meget kort efter de havde taget ham kom der et ordentlig skrig - hvilken fantastisk lyd <3 Niklas stod i mellem ham og jeg og havde helt våde øjne, og jeg lå der og var lidt ved siden af mig selv tror jeg, det hele var bare så overvældende, og jeg ville bare have min lille dreng over til mig, så da børnelægen sagde, at hun nok blev nødt til at tage ham med i et par timer, kunne jeg bare slet ikke overskue det, så skulle jeg ligge der alene, mens Niklas og min lille baby var et helt andet sted, hvor jeg ikke kunne følge med i hvad der skete
Heldigvis var han en rigtig dygtig dreng, så efter 10-15 min. var han fit for fight igen, og kunne komme over til sin moar
Det var FANTASTISK... Hold op hvor er det stort pludselig at ligge med det lille væsen.. Så lille blød og fin <3 Han var 53 cm. lang og vejede 4050 gram, så alligevel ikke så kæmpe stor som alle ellers havde forudset
Vi fik lov til at blive på stuen i nogle timer, og derefter blev vi kørt på barselsgangen hvor vi fik en rigtig fin stue. Vi tog hjem dagen efter hen af aftenen, og det hele er bare gået så godt siden. Han er et pragteksemplar uden lige. De sidste tre nætter har han sovet fint igennem, er blevet lagt i seng omkring kl. 24.00, er vågnet mellem 04.30-05.30, har fået ren ble og noget mad, og har så sovet videre indtil 8.30 - det jo fantastisk
Sundhedsplejersken var her i onsdags, og var meget imponeret over, at han allerede var så opmærksom, han har meget store øjne når han er vågen, og kigger ivrigt rundt
Han havde kun tabt sig 100 gram, så selvom jeg ikke synes han spiser længe af gangen, så må han jo alligevel få det han skal have
Nå, må hellere stoppe nu, kan jo blive ved at skrive om min fantastiske dreng, men i slipper for nu, og bliver i stedet bombaderet med nogle billeder
