Skal med til venindes fødsel :-D

Hej piger!

Henvender mig egentlig mest til dem der har haft eller skal have en veninde med til deres fødsel.

Jeg er i den fantastisk heldige situation, at jeg skal være med til min skønne venindes fødsel (inden for de næste 6 uger) 

MEN jeg vil jo gerne gøre ALT for, at det i hvert fald ikke er en beslutning hun efterfølgende fortryder hun tog.... Så jeg spørger jer:

• Hvad forventer I af jeres veninde som skal med til fødslen?
• Jer der har haft en med, hvad gjorde hun af gode/dårlige ting? Råd modtages.
• Hvordan tænker I jeg kan forberede mig bedst mulig???

CmarianN skriver:

Hej piger!

Henvender mig egentlig mest til dem der har haft eller skal have en veninde med til deres fødsel.

Jeg er i den fantastisk heldige situation, at jeg skal være med til min skønne venindes fødsel (inden for de næste 6 uger) 

MEN jeg vil jo gerne gøre ALT for, at det i hvert fald ikke er en beslutning hun efterfølgende fortryder hun tog.... Så jeg spørger jer:

• Hvad forventer I af jeres veninde som skal med til fødslen?
• Jer der har haft en med, hvad gjorde hun af gode/dårlige ting? Råd modtages.
• Hvordan tænker I jeg kan forberede mig bedst mulig???

Jeg har godt nok ikke født, men tænker det måske er lidt relevant ift. dine "Opgaver" - Skal der andre med end dig, i så fald hvem?

Frøken J. skriver:

Jeg har godt nok ikke født, men tænker det måske er lidt relevant ift. dine "Opgaver" - Skal der andre med end dig, i så fald hvem?

Ja.... Hendes mand skal også med! 

Ved godt jeg skal have en snak med dem om deres forventninger til mig, men tænkte man ikke kan blive fattigere af gode råd ude fra 

Jeg havde min bedste veninde (gennem 12år) med ti fødslen. (og faren)

Jeg havde ikke nogen forventninger til hende som sådan udover at hun bare skulle være ved min side og opleve min søn komme til verden. Hun har altid været en fantastisk støtte i tykt og tyndt, så det var en selvfølge at hun skulle med.

Hun holdt min hånd (og fældede en tåre) da min søn kom til verden, ligesom hun kun 2 måneder tidligere havde gjort det samme da min mor tog sit sidste åndedrag.

Ved ikke om du som sådan kan gøre noget for at forberede dig på det, for det er så stor en oplevelse at det er svært rigtig at sætte sig ind i det. Du skal bare lade hende vide at du er der, og ta´det for alt i verden roligt. Undlad at stresse hende. Lyt til hvad hun har brug for. -Der er ikke 2 der reagere ens i sådan en situation.

men du kan jo prøve at ta´snakken med hende selv. Hun sidder jo nok sikkert selv med en masse tanker omkring det hele.

CmarianN skriver:

Hej piger!

Henvender mig egentlig mest til dem der har haft eller skal have en veninde med til deres fødsel.

Jeg er i den fantastisk heldige situation, at jeg skal være med til min skønne venindes fødsel (inden for de næste 6 uger) 

MEN jeg vil jo gerne gøre ALT for, at det i hvert fald ikke er en beslutning hun efterfølgende fortryder hun tog.... Så jeg spørger jer:

• Hvad forventer I af jeres veninde som skal med til fødslen?
• Jer der har haft en med, hvad gjorde hun af gode/dårlige ting? Råd modtages.
• Hvordan tænker I jeg kan forberede mig bedst mulig???

jeg havde min dengang bedste veninde og mand med og de skiftedes simpelthen til at sørger for mig, så de begge fik pauser og de læste præcis hvem jeg havde brug for.

min veninde var omsorgen, som kom med klude sørgede for vamt vand, koldt at drikke og sukker/chokolade

min mand var den der pressede mig og den der fik lidt knubs

men ellers så hoppede de når jeg sagde(råbte) hop og det var helt igennem fantastisk og det syntes de heldigvis også bagefter og der er blevet joket med at jeg er en hissig trunte,

jeg var selv med til min søster fødsel hvor hendes kæreste var med og her brugte vi den første tid på at have det sjovt og holde humøret højt, senere blev det til at holde min søster igang og hjælpe hende igennem når hun var ved at gå i panik eller miste modet.

men det handler om at læse behov og vide hvornår man skal træde til og hvornår man skal træde væk

Jeg var ikke den fødende, men veninden der var med. Og det var bare en kæmpe oplevelse. Det gik godt nok meget hurtigt, men at opleve det her store øjeblik, var helt fantastisk. 

Jeg sørgede bare for at holde mig lidt i baggrunden, så jeg ikke fyldte for meget i forhold til bl.a faren. Tog mig lidt af det praktiske, med at hente noget at drikke osv. Og så bare fortælle hende, min fødende veninde at hun var for sej. 

Havde det varet lidt længere, tror jeg at min veninde ville have sat pris på hvis jeg ikke havde taget det så "højtideligt". Sørget lidt for også at tale om noget andet og bare være lidt afslappet omkring det hele. 

Men en stor oplevelse!!! Glæd dig. 

karina1980 skriver:

jeg havde min dengang bedste veninde og mand med og de skiftedes simpelthen til at sørger for mig, så de begge fik pauser og de læste præcis hvem jeg havde brug for.

min veninde var omsorgen, som kom med klude sørgede for vamt vand, koldt at drikke og sukker/chokolade

min mand var den der pressede mig og den der fik lidt knubs

men ellers så hoppede de når jeg sagde(råbte) hop og det var helt igennem fantastisk og det syntes de heldigvis også bagefter og der er blevet joket med at jeg er en hissig trunte,

 

 

jeg var selv med til min søster fødsel hvor hendes kæreste var med og her brugte vi den første tid på at have det sjovt og holde humøret højt, senere blev det til at holde min søster igang og hjælpe hende igennem når hun var ved at gå i panik eller miste modet.

 

men det handler om at læse behov og vide hvornår man skal træde til og hvornår man skal træde væk

Oki, tak for dit svar. Dejligt du havde en god oplevelse med det 

nej hvor er det spændende, og sikke et privilege at få lov til at komme med til en fødsel

nu ved jeg ikke om du skal alene med eller faderen også er der, men her er mine erfaringer:

jeg havde en veninde med og det var desværre en meget dårlig oplevelse. hun var slet ikke nærværende nok, kiggede konstant på klokken, og brugte tiden på at snakke med jm. i stedet for at hjælpe mig igennem, derfor er mine råd:

* tal med hende, vær opmærksom og lydhør

* se, mærk, føl, hvor har hun ondt, kan du gøre noget for at afhjælpe smerterne

* tal det igenenm inden, hvad er hendes håb og ønsker for denne fødsel

* forkæl hende, sørg for at være den tjenende ånd, og accepter selv det mærkeligste ønsker

* forvent at dit forhold til dette barn bliver helt specielt du har været det for at byde det velkommen til livet. intet er større end det.

mange hilsner og håb om en vellykket fødsel

Lone

Noneother skriver:

Jeg havde min bedste veninde (gennem 12år) med ti fødslen. (og faren)

Jeg havde ikke nogen forventninger til hende som sådan udover at hun bare skulle være ved min side og opleve min søn komme til verden. Hun har altid været en fantastisk støtte i tykt og tyndt, så det var en selvfølge at hun skulle med.

Hun holdt min hånd (og fældede en tåre) da min søn kom til verden, ligesom hun kun 2 måneder tidligere havde gjort det samme da min mor tog sit sidste åndedrag.

Ved ikke om du som sådan kan gøre noget for at forberede dig på det, for det er så stor en oplevelse at det er svært rigtig at sætte sig ind i det. Du skal bare lade hende vide at du er der, og ta´det for alt i verden roligt. Undlad at stresse hende. Lyt til hvad hun har brug for. -Der er ikke 2 der reagere ens i sådan en situation.

men du kan jo prøve at ta´snakken med hende selv. Hun sidder jo nok sikkert selv med en masse tanker omkring det hele.

 

Ja  Har også tænkt jeg skal tale med dem om det... Men ville lige snuse efter gode råd også!

Tak for dit svar.

nutche skriver:

nej hvor er det spændende, og sikke et privilege at få lov til at komme med til en fødsel

nu ved jeg ikke om du skal alene med eller faderen også er der, men her er mine erfaringer:

jeg havde en veninde med og det var desværre en meget dårlig oplevelse. hun var slet ikke nærværende nok, kiggede konstant på klokken, og brugte tiden på at snakke med jm. i stedet for at hjælpe mig igennem, derfor er mine råd:

* tal med hende, vær opmærksom og lydhør

* se, mærk, føl, hvor har hun ondt, kan du gøre noget for at afhjælpe smerterne

* tal det igenenm inden, hvad er hendes håb og ønsker for denne fødsel

* forkæl hende, sørg for at være den tjenende ånd, og accepter selv det mærkeligste ønsker

* forvent at dit forhold til dette barn bliver helt specielt du har været det for at byde det velkommen til livet. intet er større end det.

mange hilsner og håb om en vellykket fødsel

Lone

Tak for dit svar  Fik helt gåsehud da jeg læste det.

Jeg glæder mig så ubeskrivelig meget og er så beæret og lykkelig over, at måtte dele det med dem (faderen skal også med). Håber jeg kan gøre alt det bedste for hende, så hun bagefter er stolt af beslutningen om, at have mig med