Hader det

Så er tiden kommet igen....3 dage til mens(forhåbentlig udebliver den). Har siden ÆL haft gode fornemmelser, men nu hvor testdagen nærmer sig er jeg så nervøs for at mens kommer. Render simpelthen på toilet hele tiden for at tjekke om mens er kommet. Har de sidste dage haft en del murren i underlivet, men det tiltog i aftes da jeg lå i sengen og jeg er vildt bange for at mens er på vej.

Hader denne ventetid!!!!

Lidt forhistorie:

Jeg har i forvejen en søn på knap 1 år, som jeg og min mand har fået gennem Fertilitetsbehandling i Skive. I februar finder jeg ud af at jeg er gravid, men aborterer i uge 8. Jeg havde indstillet mig på at vi skulle gennem behandling igen, og jeg føler mig fuldstændig bombet tilbage til tiden før og under behandling. ALT går op i PB, og jeg aner ikke hvad der er reelle symptomer og hvad der er fantasi. Vi håber selvfølgelig på at det lykkes på naturlig vis igen, men jeg vil så gerne i gang med fertilitetsbehandling allerede efter sommerferien. Sidst blev vi trods microinseminering ikke gravide i første hug, og den ene månes efter den anden gik hurtigt. Derfor regner jeg heller ikke med at det lykkes i første hug denne gang, og jeg er nærmest panisk for ikke at komme i gang NU.....Desværre vil min mand gerne vente, og jeg kan virkelig mærke at det stresser mig meget. Jeg vil helst ikke have at der er for lang tid mellem vores søn og en lillebror/lillesøster.

Hader ventetid og stress. Føler mig så presset, og at livet nærmest er på standby. Tør ikke engang drikke en kop alm. kaffe med koffein, da jeg uanset udfaldet om et par dage vil gøre alt for at have ryggen fri. Jeg skal ikke kunne kigge tilbage og tænke at det ikke gik denne gang fordi jeg evt. har drukket for meget koffein osv.

Afskyr Limbo

Vi står lidt i samme situation.

Jeg blev gravid sidste år, og mistede i uge 7, og vi har prøvet på en øko siden da. Vi håber også hver gang, og desværr sender kroppen nogle signaler som ind i mellem for håbet op, men jeg har valgt ikke at tænke for meget på det (nærmest umuligt)

Vi giver det henover sommeren, og er der ikke sket noget, så prøver vi alm. insemination næste gang, for nu ved vi jo at det godt kan lykkes naturligt, og så er der ingen grund til at skulle igennem hele processen med ICSI.

Vi tager en masse vitaminer, som er anbefalet af en biopat.

Jeg får: Baby-me-now, baby klister og fiskeolie. (og jern, b- og c-vitamin, men det var fordi jeg mangler det)

Han får: B-Daddy, zink, e-vitamin og fiskeolie, det skulle hjælpe på sædkvaliteten

Held og lykke med projektet