Mutti2B skriver:
Jeg glæder mig også til at komme i gang. Men jeg må indrømme at jeg ikke er 100% sikker endnu, for efter at ha prøvet tosomheden fandt jeg ud af hvor dejligt det er. Så nu må hjernen i blød. Har du ikke været i tvivl? Det lyder måske mærkeligt at jeg lige pludselig kan være i tvivl når jeg jo sidste sommer var i gang. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er klar og virkelig ønsker mig et barn, men ved ikke om jeg er klar til at lægge drømmen om kernefamilien på hylden IGEN! Puha, synes da også at det er en stor ruchetur af følelser og omvæltninger hele tiden.
Jeg har allerede hørt fra klinikken og jeg skal bare skrive når jeg er klar og så starter vi igen
. De har også sendt en ny donorliste med og denne gang var der 2 åbne der passede mine ønsker. Den ene brugte jeg sidst, så nu vil jeg se om der ikke skulle være mere held med ham den anden
Jeg kan ikke finde ud af godkende dig
. Tror måske der er en fejl på siden, men hvis det ikke lykkedes i morgen skriver jeg til Henrik 
Jeg kan sagtens følge dig med det, at komme i tvivl.. Jeg har været i tvivl mange gange siden jeg startede hos Svend for 11 mdr siden..
Især fordi, hende der står mig tættest - min veninde, mor til min gudsøn på 3 år har sat mig i tvivl og bedt mig tænke mig om! Hun er selv enlig mor til min gudsøn, dog er han hos sin far hver 2 weekend. Men jeg er ikke i tvivl om, om det er det rigtig jeg har gang i! Jeg kan komme i tvivl om, om jeg kan "klarer" det alene, uden aflastning - Inderst inde ved jeg, at jeg kan, fordi det er et stort ønske, det er MIT kærlighedsprojekt! Og jeg tror, at når tvivlen kommer til mig, er det fordi jeg er bange for alle de forandringer der kommer..
Lige da Karina (KaMa) var blevet insemineret, spurgte jeg hende til råds, og hun fortalte mig nogle meget kloge ord, som jeg siden har tænkt meget over "Du skal være klar til og opgive drømmen om, at finde drømmefyren" Jeg har opgivet at finde ham - ikke forever, men for en stund! For jeg er sikker på at han nok skal komme, når jeg er stoppet med og lede efter ham!
Sidste år, havde jeg en trang til og finde en mand og få et barn med ham, men sådan skal det ikke foregå i mit liv. Jeg skal have barnet først, derefter manden! Han skal vide 100% hvad han går ind til, han skal vide, at det ikke kun er mig han får, men også mit barn - Er det ham og jeg, skal han kunne elske det her barn som sit eget!
Du skal nok få din kernefamilie - en kernefamilie er ikke altid "mor og far møder hinanden og får et barn" Men kan sagtens være "mor får barn, møder mand som bliver far, ikke genetisk, men han bliver far for barnet"
Det er bare iorden søde 
Knus B
