Dp'ernes arbejdsforhold og økonomi

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

383 visninger
3 svar
0 synes godt om
10. december 2008

Helle30

Det er så småt ved at gå op for mig, hvorfor vores kommune har så svært ved at skaffe tilstrækkeligt med dp'ere.
Måske burde jeg være ligeglad og bare stille mig tilfreds med, at pasningsgarantien i det mindste er overholdt. Desværre er jeg bange for, at den kan blive det næste, der lempes på, og jeg har sådan lyst til at gøre ét eller andet ved udviklingen. Ved bare ikke hvordan.
Gennem det sidste stykke tid er dp'erne i vores kommune blevet pålagt flere og flere økonomiske udgifter ifm. ungerne. Tidligere skulle forældrene sørge for bl.a. skumklude og lommeletter (til den evige strøm af snot). De udgifter skal dp'en nu selv afholde. Hvorfor? Senest har kommunen afskaffet ble-spanden. Dvs, dp'en må gerne beholde spanden, men skal selv sørge for poser til den. Det er da noget med hygiejne, og sådan noget skal arbejdsgiveren sørge for. Desuden er dp'en blevet pålagt at handle så meget mad som muligt økologisk. Det er altså ikke helt billigt at holde 4-5 børn med økomad en hel dag.
Alt det ville vel også være i orden, hvis deres skattefradrag så også blev reguleret opad, men det er selvfølgelig ikke sket.
I går, da jeg hentede Sofie, fortæller hendes dp sådan lidt undskyldende, fordi det var med kort varsel, at de altså var nød til at tage i legestue både i dag og (som vanligt) torsdag, for ellers kunne de ikke nå alt det, de skulle.
Nå da, sagde jeg lidt muntert, hvad skal I da nå? - Jeg kunne ikke rigtig se, at de skulle nå andet end at passe en masse børn.
Så viser det sig f...., at de selv skal foretage hovedrengøringer i legestuen hen over året - bl.a. hér op til jul. Legestuen er i parcelhusstr. med køkken, toilet, kælder osv. Desuden er det også dp'erne, der skal sørge for at vedligeholde legepladsen udenfor om sommeren. Den ser ræerlig ud, men de er for pokker da heller ikke uddannede håndværkere?
De indendørs skumredskaber har de syet og syet, indtil de for et halvt år siden måtte sande, at der ikke var mere at sy sammen, hvorfor redskaberne blev smidt ud. Det har så taget kommunen et halvt år at få fjernet den bunke skumgummi og gummidug.
Det svarer s'gu da til, at jeg skulle rense skolens lokummer og male gyngestativer (havde vi nu haft nogle) mellem mine undervisningstimer.
Det med rengøringen og vedligeholdelsen gik jeg så og muggede lidt over resten af dagen i går, men hér til morgen, da jeg afleverede Sofie, blev jeg da endnu mere rasende.
I entreen i legestuen mødte vi Sofies dp, som sammen med en håndfuld andre dp'ere og ca. 25 morgentrætte og mere eller mindre oprevede småbørn, vimsede rundt og pakkede børn, mad og barnevogne. Tilsyneladende har én eller anden givet både dp'erne og sp'en lov til at bruge huset i dag, og da sp'en holdt meget hårdt på sin ret, ja så måtte dp'erne og alle deres unger jo pakke og gå tur til kl. 12.30.
Fordi det var planen, at der skulle gøres rent i dag, så havde de jo ikke pakket det sædvanlige overtøj til at være ude i, hvorfor der sås en del alternative vanter (læs sokker) + dyner til at fore barnevognsbørnene med.
Nu vader de så rundt, indtil de må komme tilbage til legestuen igen, og så må de jo se, hvornår de kan komme til at gøre rent, for det slipper de nok ikke for. Flot! siger jeg bare.
Jeg var lige ved at tage Sofie med hjem igen, fordi det så havde lettet hendes dp lidt. Jeg ved, at hun i denne uge har et gæstebarn, der først bliver hentet 3 kvarter efter normal lukketid. Det giver hende en arbejdsdag på 11 timer...
Heldigvis besluttede jeg at lade Sofie blive. Hun tager ikke skade af de timer ude i frisk luft eller af den lidt forvirrede og stressede stemning, og hvis vi alle bare glatter ud, hver gang tingene er lidt hektiske, så er der da aldrig nogen, der opdager, at noget har været galt. - Og jeg håber virkelig, goggerne markerer overfor deres nærmeste, at det var en noget uheldig situation, de dér var havnet i. De følte jo også, de skulle stå og undskylde lidt overfor os forældre.
Episoden i dag var jo nok en engangsting, men generelt synes jeg, der bliver pisset mere og mere på vores dp'ere, og som sagt forstår jeg bedre og bedre, hvorfor der aldrig er (kvalificerede) ansøgere til jobbet i vores kommune.

I behøver ikke svare på mit indlæg. - Havde bare lige brug for at komme ud med min irritation.

- Helle

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. december 2008

Muffinmus

Øv ØV for dem...og hvad i alverden tænker kommunen på.
Nå, men er glad for min er privat DP..det giver hende en vis ro til at gøre tingene på HENDES måde og det går bare forrygende
Der er altid rent og pænt over det hele og de har altid god tid til alting og de hygger siig altid møg meget når jeg kommer så ungen vil slet ikke med hjem.. Klart når han får lun kakao og boller og hygger med de andre unger
Kan godt forstå hvis de ikke kan få det til at hænge sammen...Men de du beskriver er jo heller ikke normalt, som regel er der jo kun 1 dp og hende 3-5 børn i et hus og der er ro og afslappethed...det du beskriver minder jo mere om det kaos der er i en vuggestue med for mange børn og for lidt hygge til den enkelte..derfor jeg hader vuggestuer

Anmeld

10. december 2008

Loggidut

ja Helle...det er fandme utur!

jeg synes det er nasty de skal betale for at skaffe vores lortebleer af vejen...for det skal de nemlig...men det du fortæller her er da helt hen i vejret!

Anmeld

10. december 2008

Lene76

Jeg er bare nød til at sige TAk, for du har da forstået vores problem stilling...... I mit område har vi heldigvis et forældreråd der bakker os dper op. men et byråd der ik fatter et skid og blir ved med at spare på vores område.

Men hvis jeg ska gi dig et godt råd så send det du har skrevet til en lokal avis el noget i området hvor du bor så der kommer lidt gang i debatten. Det ku jo være det var nogle lokal politikker der læste det.
Lene

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.