Hejsa.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan i takler det når, det hele lige føles uendeligt...
Jeg er mor, til en helt igennem fantastisk lille pige på knap 11 mdr 
Hun er helt fantastisk, og er mors dejlige øjesten.
Jeg har hele tiden været alene med hende, og har vidst fra starten, at "daddy" nægtede at have noget med hende at gøre. Når situationen nu er som den er, er jeg faktisk ret glad for at jeg ikke skal undvære hende i julen/nytårsaften/fødselsdage osv. 
Jeg elsker min datter over alt på jorden og kunne slet ikke leve uden hende. Hun er virkelig mit et og alt.
Men nogengange når hun er kommet i seng, sidder jeg og bliver virkeligt ensom. Jeg savner ikke en kæreste, som sådan. Jeg har været singel i over 3 år, og nyder det. Men alligevel synes jeg tit jeg bliver virkeligt ensom 
Er jeg den eneste der har det sådan??
Hvad gør i når i har det sådan?? Hvad mundre jer op??
Det skal lige siges, at det kun er om aftenen jeg har det sådan. Normalt er jeg en lykkelig kvinde, som går rundt med et smil på læben det meste af dagen, så det kan altså ikke deffineres som en depression!!
Knus Pernille
Anmeld
