Hej.
Er mor til Viggo på tre måneder, som er født 7 uger for tidlig. Han kom til verden ved akut kejsersnit, da jeg pludselig begyndte at styrtbløde pga moderkageløsning. Heldigvis befandt vi os tæt på sygehuset, så vi begge blev reddet i sidste øjeblik. Viggo blev genoplivet, men rettede sig lyn hurtig efter fødslen. Han kunne næsten selv trække vejret, fik dog lidt hjælp af cpapen. Desværre så blev jeg selv dårlig dagen efter. Lægen der kom for at se til mig om morgenen efter kejsersnittet, kunne ikke vække mig, min puls var meget svag og de kunne ikke få kontakt med mig. Min mand, som lå og sov ved siden af mig vågnede ved at stuen pludselig var fuld af 3 læger og 2 sygeplejersker. Det hele var ret hektisk, og min mand blev informeret om at det skulle gå stærkt, da de havde mistanke om indre blødninger.
Imens at jeg lå på operationsbordet, blev vores søn desværre også dårlig. Begge hans lunger klappede sammen og der var brug for assistance fra skejby. Ekspertene derfra blev fragtet til sygehuset, da der ikke var tid til at Viggo kom derud.
Da jeg vågnede op, fik jeg overbragt den forfærdelige besked om at vores søn var kritisk syg, og at de kæmpede for at redde hans liv. Efter 5 timer blev Viggo stabil til at baby ambulancen turde at køre med ham til skejby, da han havde brug for behandlig i derude. Lægerne kom med vores lille søn inden de kørte med ham, jeg havde slet ikke nået at se ham, da jeg havde været på intensiv. Han var blevet lagt i respirator, da han havde fået lagt dræn direkte ned i lungerne. Dette er meget smertefuldt og kræver at de ligger fuldstændig stille, så derfor lå han i respirator. Han var bare så fin, og lignede alle andre babyer, selvom han var født for tidlig. Vi blev spurgt om de måtte nød døbe ham, hvis han var ved at dø under køreturen, som ville vare 1,5 time. Det var bare så forfærdelig at se lægeholdet køre afsted med min lille søn og ikke vide om han ville overleve.
Efter nogle timer blev jeg selv stabil til at blive overført til skejby i ambulancen. Det var en frygtelig tur!
Heldigvis klarede Viggo turen derud. Efter 7 døgn kom han langt om længe ud af respiratoren. Han klarede sig bare så godt. Han ville ikke have cpap, den gjorde ham gal. Så han fik lov til selv at trække vejret. Derefter fuldte der 1 måneds indlæggelse. Han havde abstinenser af alt det medicin de havde givet ham, så det var en hård tid. Men nu kunne vi se at det gik fremad og at han ville overleve. Bagefter skulle han bare i gang med at lære at spise.
Efter 1,5 måned fik vi lov til at tage vores mirakel baby med hjem. Det var stort da vi fik lov til det.
De første to måneder hjemme gik bare rigtig godt. Desværre så er han nu begyndt, at vise tegn på kramper. Så derfor skal han nu MR scannes, for at se om hans hjerne har taget skade. Vi håber det bedste, og forsøger at være optimiske på, at denne gang har vi fået en sund og rask søn! Vi har i forvejen en søn på 8 år, som har en alvorlig hjerneskade. Vi synes at vi har været nok igennem de sidste 8 år. Denne gang skal det bare været gået godt!
