Hvordan var første weekend uden Jeres barn?

Engang i oktober (når min søn er ca. 12 mdr.) så skal han til at besøge sin far lør-søn. Faren flytter sammen med sin kæreste der, og jeg synes virkelig det er hårdt, at skulle overdrage ham til dem - kommer til at savne ham såååååååååååå meget

Faren til min søn vil IKKE ret gerne i statsamtet, så vi prøver selv at lave aftaler omrkring samværet. Dog skal vi nok snakke med en børnesagkyndig derinde, som kan vejlede os mht. samværets længde, hvornår to overnatninger etc.

Hvordan var det første gang I skulle aflevere, og bliver det virkelig hverdag på et tidspunkt? Har levet med ham 24/7 i de sidste 8 måender nu, og NØØØØØJ hvor kan jeg ikke forestille mig, at skulle undvære ham Er også rigtig ked af, at han flytter sammen med en, men har pænt bedt ham om IKKE at have hende der i starten, for jeg magter simpelthen ikke at se på hende... det er hårdt nok, at skulle aflevere ham. Jeg vil aflevere i starten, men senere så bliver han hentet hos mig, og jeg henter så igen næste dag.

Ååååh ha... selvom der er over 3 mdr. til, så flyver tankerne bare rundt. Øv altså.... har slet ikke sovet ordentlig i nat, fordi min eks var her i går, og begyndte at snakke om en masse. Havde lykkelig skubbet det ud af hovedet, men nu er tankerne der bare igen

Nogen der har nogle opmuntrende historier?

4kløver skriver:

Nu er det mange år siden jeg prøvede det men husker den første weekend var jeg nervøs op til flere dage men det gik så godt for dem og min var som om jeg kun lige havde sendt dem af sted.. de var afsted fra fredag eftermiddag til søndag middag.

Jamen det lyder ikke så ringe endda. Det der irriterer mig mest er tanken om de oplevelser, som jeg bliver foruden sammen med min søn. Men dem får han så sammen med sin far og kæreste i stedet. Lidt hårdt at tænke på, men nok nødvendigt at tænke positivt i en sådan situation.

Lisbeth85 skriver:

Engang i oktober (når min søn er ca. 12 mdr.) så skal han til at besøge sin far lør-søn. Faren flytter sammen med sin kæreste der, og jeg synes virkelig det er hårdt, at skulle overdrage ham til dem - kommer til at savne ham såååååååååååå meget

Faren til min søn vil IKKE ret gerne i statsamtet, så vi prøver selv at lave aftaler omrkring samværet. Dog skal vi nok snakke med en børnesagkyndig derinde, som kan vejlede os mht. samværets længde, hvornår to overnatninger etc.

Hvordan var det første gang I skulle aflevere, og bliver det virkelig hverdag på et tidspunkt? Har levet med ham 24/7 i de sidste 8 måender nu, og NØØØØØJ hvor kan jeg ikke forestille mig, at skulle undvære ham Er også rigtig ked af, at han flytter sammen med en, men har pænt bedt ham om IKKE at have hende der i starten, for jeg magter simpelthen ikke at se på hende... det er hårdt nok, at skulle aflevere ham. Jeg vil aflevere i starten, men senere så bliver han hentet hos mig, og jeg henter så igen næste dag.

Ååååh ha... selvom der er over 3 mdr. til, så flyver tankerne bare rundt. Øv altså.... har slet ikke sovet ordentlig i nat, fordi min eks var her i går, og begyndte at snakke om en masse. Havde lykkelig skubbet det ud af hovedet, men nu er tankerne der bare igen

Nogen der har nogle opmuntrende historier?

Det skal nok gå - det er jo trods alt hans far
Han giver jo jeres barn, noget som du ikk kan give ham..
Det går vel også godt, når han er ved jer, og hygger og leger med ham?
Kan udmærket forstå dig, synes heller ikke det var sjovt at skulle aflevere Simon første gang, men havde jo set, hvordan hans far var der for ham og legede osv. med ham, når han var på besøg hos os.

Du kan jo evt. ringe eller sms'e i løbet af lørdagen og høre hvordan det går.. Er sikker på, at han også nok skal kontakte dig, hvis han er i tvivl om noget - sådan er det fleste fædre vist

Lisbeth85 skriver:

Engang i oktober (når min søn er ca. 12 mdr.) så skal han til at besøge sin far lør-søn. Faren flytter sammen med sin kæreste der, og jeg synes virkelig det er hårdt, at skulle overdrage ham til dem - kommer til at savne ham såååååååååååå meget

Faren til min søn vil IKKE ret gerne i statsamtet, så vi prøver selv at lave aftaler omrkring samværet. Dog skal vi nok snakke med en børnesagkyndig derinde, som kan vejlede os mht. samværets længde, hvornår to overnatninger etc.

Hvordan var det første gang I skulle aflevere, og bliver det virkelig hverdag på et tidspunkt? Har levet med ham 24/7 i de sidste 8 måender nu, og NØØØØØJ hvor kan jeg ikke forestille mig, at skulle undvære ham Er også rigtig ked af, at han flytter sammen med en, men har pænt bedt ham om IKKE at have hende der i starten, for jeg magter simpelthen ikke at se på hende... det er hårdt nok, at skulle aflevere ham. Jeg vil aflevere i starten, men senere så bliver han hentet hos mig, og jeg henter så igen næste dag.

Ååååh ha... selvom der er over 3 mdr. til, så flyver tankerne bare rundt. Øv altså.... har slet ikke sovet ordentlig i nat, fordi min eks var her i går, og begyndte at snakke om en masse. Havde lykkelig skubbet det ud af hovedet, men nu er tankerne der bare igen

Nogen der har nogle opmuntrende historier?

De første par gange er det rædsomt, men så vender man sig til det..og så er det...helt ærligt..noget af det fedeste.

Jeg har nydt mine børnefri weekender, til at lade op, gå i byen, slappe af, gøre rent, besøge venner og komme hinanden ved, hvis jeg havde en kæreste/mand
Så bare rolig..du vil hurtigt vende dig til det..og nyde det.
Og du vil opdage at det faktisk gør dig til en bedre mor, at have de børnefri weekender.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

De første par gange er det rædsomt, men så vender man sig til det..og så er det...helt ærligt..noget af det fedeste.

Jeg har nydt mine børnefri weekender, til at lade op, gå i byen, slappe af, gøre rent, besøge venner og komme hinanden ved, hvis jeg havde en kæreste/mand
Så bare rolig..du vil hurtigt vende dig til det..og nyde det.
Og du vil opdage at det faktisk gør dig til en bedre mor, at have de børnefri weekender.

Kærligst
Sussie

Det var da lige et indlæg i min tråd, som satte smilebåndet i gang Jeg håber og tror også på, at det er sådan jeg forhåbentlig vil få det, efter de første par gange selvfølgelig. Men ja... min søn vænner sig jo også til det, og det er jo dejligt, at hans far agter at se ham, og ikke bare er ligeglad (selvom det til tider ville være nemmere, at han ikke var der ). Jeg takker for dit indlæg og din ærlighed

Lisbeth85 skriver:

Det var da lige et indlæg i min tråd, som satte smilebåndet i gang Jeg håber og tror også på, at det er sådan jeg forhåbentlig vil få det, efter de første par gange selvfølgelig. Men ja... min søn vænner sig jo også til det, og det er jo dejligt, at hans far agter at se ham, og ikke bare er ligeglad (selvom det til tider ville være nemmere, at han ikke var der ). Jeg takker for dit indlæg og din ærlighed

Selvtak..og dejligt at det kunne løsne lidt på det hele.

Det er jo ingen hemmelighed, at det ER hårdt at være alenemor, og så er det såmænd også velfortjent at have lidt fri, bare engang imellem.
Og for mig, så kunne jeg virkeligt mærke hvor meget mere overskud, jeg havde når trolden kom hjem igen.

SussieThyssen skriver:

Selvtak..og dejligt at det kunne løsne lidt på det hele.

Det er jo ingen hemmelighed, at det ER hårdt at være alenemor, og så er det såmænd også velfortjent at have lidt fri, bare engang imellem.
Og for mig, så kunne jeg virkeligt mærke hvor meget mere overskud, jeg havde når trolden kom hjem igen.

Ja, det har du nemlig ret i. Jeg er sikker på, at det nok skal komme mig til gode, selvom jeg er ked af de ting, som jeg går glip af. Men sådan er det! De små pus kan ikke være omkring en hele tiden. Det er hverken sundt for dem eller mig. Så ja... det er sådan her det er, og så må jeg prøve at få det bedste ud af det

Lisbeth85 skriver:

Ja, det har du nemlig ret i. Jeg er sikker på, at det nok skal komme mig til gode, selvom jeg er ked af de ting, som jeg går glip af. Men sådan er det! De små pus kan ikke være omkring en hele tiden. Det er hverken sundt for dem eller mig. Så ja... det er sådan her det er, og så må jeg prøve at få det bedste ud af det

Nemlig