hvornår er det passende

birgittemarie skriver:

Det tror jeg ikke, de gør. Ikke på dig i hvert fald. Det kan selvfølgelig godt være, at de bliver kede af det, fordi de føler, det er et skridt længere væk fra deres søn, men jeg er sikker på, at de ikke bliver vrede på dig.

Hvad med at tage snakken med dem sådan på teoretisk plan? Uden at fortælle dem, at der måske er én, du er lidt lun på allerede, men bare fortælle dem, om dine bekymringer. Tror du, du kan det?

Knus B

jeg kan da prøve bm... 

Sødeste dig,

Som de andre kloge piger skriver, så er det når DU er klar og man kan jo ikke styre sine følelser - bliver man forelsket, så skal man bare lade sig rive med og nyde det.

Knus

Uanset hvordan du vender og drejer den så kan du IKKE selv styre dine følelser. Og uanset hvad du gør og siger, vil der muligvis stadig være nogen der bliver en smule sårede og sure.

MEN, du kan IKKE leve resten af dit liv i ensomhed. Du har også ret til og brug for kærlighed og tryghed, imtimitet med et andet menneske som børn ikke kan give.

Om tiden er rigtig, er svær at sige. Det kan kun du vurdere. Uanset hvornår du gør det, så ved du ikke hvordan folk vil reagere. Men jeg er sikker på at de fleste vil forstå det og acceptere det. Det er nok sværere med den ældre generation, de har ofte svært ved at acceptere sådanne ting.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det hele.

Det er et godt spørgsmål som kun du kan svare på!

Mine veninde som mistede sin mand, hun var sammen med en anden mand ca ½ år efter hendes mand døde. Hun havde det også svært med hvad andre folk nu måtte tænke men hun valgte ikke at lade sig gå på af det.. Der har været nogen af hans venner der er røget fra fordi de ikke rigtigt kunne forlige sig med tanken om at hun "allerede" var videre. De glemmer bare at hun ikke er videre på den måde, hun savner stadig sin afdøde mand selv om hun nu bor sammen med en anden. Nu elsker hun også en anden mand, det ene udelukker ikke det andet, man kan godt elske mere end en og når den ene er gået bort og man møder en ny, hvorfor så vente for omgivelsernes skyld hvis man selv er klar?

Lige lidt tanker fra mig

Macrolf skriver:

Det er et godt spørgsmål som kun du kan svare på!

Mine veninde som mistede sin mand, hun var sammen med en anden mand ca ½ år efter hendes mand døde. Hun havde det også svært med hvad andre folk nu måtte tænke men hun valgte ikke at lade sig gå på af det.. Der har været nogen af hans venner der er røget fra fordi de ikke rigtigt kunne forlige sig med tanken om at hun "allerede" var videre. De glemmer bare at hun ikke er videre på den måde, hun savner stadig sin afdøde mand selv om hun nu bor sammen med en anden. Nu elsker hun også en anden mand, det ene udelukker ikke det andet, man kan godt elske mere end en og når den ene er gået bort og man møder en ny, hvorfor så vente for omgivelsernes skyld hvis man selv er klar?

Lige lidt tanker fra mig

synes bare det er super hårdt.. og her tænker jeg egentlig mest på svigermor og svigerfar og svigerinde.. 
vil jo helst ikke såre dem.. og jeg ved bare at svigermor ikke vil kunne forstå det.

men åhh han er jo bare så super skøn.. intet negativ der..

pis også...

 tror jeg vil vende den med min psykiater... måske hun kan give mig et ærligt svar...

er jeg helt ude i hampen..