En uge er der gået nu. Og ikke EN ENESTE GANG har Bianca haft uheld!
Det er så flot. At hun selv sagde natbleen fra, og ikke har brugt ble overhovedet, hverken dag eller nat, siden. Super skønt!
Så nu har vi helt officielt en TOTAL blefri pige

Nåårrh ja, og en lillesøster som selvfølgelig stadig er fuldtids-blebruger 
Med hende er det lidt en anden historie. Hun går og har en underlig mave for tiden. Hun PRESSSSSER på livet løs, når hun skal af med stort. Men det der kommer ud, ser ikke "besværligt ud", og burde ikke kræve sådan et stort arbejde for hende.
Det er måske lidt som om, at hun selv holder det lidt tilbage ind imellem, og så forventer at det skal gøre ondt.
Vi giver hende i perioder Movicol (aff-pulver) i små doser, for at afhjælpe.
Men nu går hun pludselig og små-klatter med det, og kan have hørme-ble 3-4 gange om dagen ......men der er kun en liiiille bitte smule i hver gang.
Og hendes lille rumpe, kan snart ikke klare mere vasken og tørren.
Idag kom hun hjem fra vuggestue med en lille-bitte-bitte smule i bleen.
Men det var tørret fast på numsen, og var svært at få væk, og sad også inde i tissekonen. Og hun var SÅ RØD og øm.
Det gik faktisk sådan, at hun fik et af disse "affekt-anfald" mens jeg puslede hende, fordi det blev hende for meget......så glemmer hun at trække luft ind, og besvimede. Øv, stakkels lille pus.
Nu er numsen smurt med "rød-rumpe -salve" og der er pudret lidt (for det gør Celina så glad, når hun får pudder på numsen, hehe).
Så håber jeg snart, at den lille ende, kan få lidt ro!
Det er da mærkeligt, hvorfor hun pludselig sådan går og "små-skider"....?! Kan det være tegn på noget? Er det mon almindeligt nok?
Nå, men bortset ellers fra alt den ble-snak. Så har vi og pigerne det godt.
Bianca råber hver aften, når hun bliver puttet "GODNAT MOR - JEG ELSKER DIG!!.....OG JEG SAVNER DIG!!" ......Jeg tror hun kan mærke, at jeg er lidt ophængt disse uger, hvor den står på opgaver og eksamen. Men om en uges tid, så er det overstået!
Så er jeg færdig som hjælper. Og har (næsten helt) fri indtil jeg skal igang med assistent-uddannelsen til 1 august. Skøøøønt! 
Sender lige et tirsdags-knus til Jer alle, hver især 