Når far hader mor..

De af jer, der har et problematisk forhold far og mor imellem...jeg er nysgerrig: Hvordan affinder I jer med det had?

Jeg selv har ret svært ved det. Især fordi jeg ved at far forsøger at påvirke vores dreng (der stadigvæk er lille - 3 år). Jeg ved godt at børn er klogere end man tror. Men det knuser mit hjerte at vores dreng skal påvirkes og høre løgne om sin mor på den måde.

Men selvom jeg har problemer med at affinde mig med, at "sådan er det bare", så kan jeg ikke ændre det.

Det skal sige, at jeg taler altid pænt både til og ham. Jeg følger altid de aftaler vi laver (det er dog en del af problemet, han bliver rasende når han ikke kan få det som han vil en vilkårlig dag). Han svinger meget. Alt fra åbenlyst had med trusler til at forsøge at "smørre" mig, så han kan få hvad han vil (hvilket jeg ikke giver efter for - men det giver jo bare nye problemer ... hver gang!)

Jeg synes det er svært..

Starte med at følege aftalerne som du gør nu, så gør du ikke niget forkert.

Men jeg tænker at hvis han direkte snakker grimt om dig til jeres barn, så havde jeg nok kontaktet amtet for at se om de kan hjælpe, de har jo en masse man kan gøre i sådan en situation.

For er slet ikke oki at han gør det. For dit barn bliver jo også såret, ikke sikkert at det bliver vist på samme måde som en voksen person.

Anonym skriver:

De af jer, der har et problematisk forhold far og mor imellem...jeg er nysgerrig: Hvordan affinder I jer med det had?

Jeg selv har ret svært ved det. Især fordi jeg ved at far forsøger at påvirke vores dreng (der stadigvæk er lille - 3 år). Jeg ved godt at børn er klogere end man tror. Men det knuser mit hjerte at vores dreng skal påvirkes og høre løgne om sin mor på den måde.

Men selvom jeg har problemer med at affinde mig med, at "sådan er det bare", så kan jeg ikke ændre det.

Det skal sige, at jeg taler altid pænt både til og ham. Jeg følger altid de aftaler vi laver (det er dog en del af problemet, han bliver rasende når han ikke kan få det som han vil en vilkårlig dag). Han svinger meget. Alt fra åbenlyst had med trusler til at forsøge at "smørre" mig, så han kan få hvad han vil (hvilket jeg ikke giver efter for - men det giver jo bare nye problemer ... hver gang!)

Jeg synes det er svært..

Jeg synes det er svært meget svært at høre, at min datters far taler grimt om mig. Det kommer tilfældigt fra min datter, når jeg får det at vide. Hun sagde bla. i søndags: far siger du var sur hele tiden da I boede sammen! Øhh jeg blev hel paf og andede ikke, hvad jeg skulle svare til dette. For han har da helt sikkert ikke fortalt hende, hvorfor jeg var sur og at han selv gik og var sur hele tiden. Han har også sagt at han synes jeg er dum (fred være med at han synes det, jeg synes jo også han er et dum!) Men kan virkelig ikke se behovet for at vores datter skal vide det.

Jeg regner med at vi skal i statsforvaltningen i den nærmere fremtid, da vores datter er meget ked af at være på samvær hos ham, så det skal vi ha fundet ud af, hvorfor hun er. Og her vil jeg da hel klart nævnt at jeg synes det er meget uhensigtsmæssigt, at han kommer med sure opstød overfor vores datter. Da kan da umuligt bringe noget godt med sig. 

Uuhh jeg frygter faktisk at det ender lidt i det samme når min knægt bli´r lidt ældre. Hans far er lidt hm.. speciel.

Indtil videre gør jeg bare det, at jeg prøver at være et større menneske end han er. Jeg holder mine aftaler. Møder pænt i amtet/retten, når han vil slås. Forholder mig til fakta. Taler pænt med de flinke sagsbehandlere, når han melder mig til kommunen  og taler pænt når vi nu engang er tvunget til at tale sammen ved aflevering osv.

Jeg prøver så vidt muligt ikke at lade knægten mærke mit foragt for hans far. -Når det så er sagt, har jeg vildt svært ved bare at klappe i, når det jeg har allermest lyst til er at sparke ham i løgposen med en spids sko.
Jeg nægter bare at synke til hans niveau. Det han ønsker er åbenbart at tage pippet fra mig, og den glæde skal han ikke ha´!

Vingummien skriver:

Starte med at følege aftalerne som du gør nu, så gør du ikke niget forkert.

Men jeg tænker at hvis han direkte snakker grimt om dig til jeres barn, så havde jeg nok kontaktet amtet for at se om de kan hjælpe, de har jo en masse man kan gøre i sådan en situation.

For er slet ikke oki at han gør det. For dit barn bliver jo også såret, ikke sikkert at det bliver vist på samme måde som en voksen person.

Jeg har taget det op til de to sidste møder i statsforvaltningen. Derinde siger de naturligvis, at det på ingen måde er hensigtsmæssigt, men samtidig kan de jo ikke gøre noget at stoppe det. De spurgte ham direkte, og han siger, at det har han "aaaaaaaaaaaldrig sagt". Jeg tror oven i købet, at han selv tror at han taler sandt. Han har en meget mærkelig virkelighedsopfattelse.

Jeg ved at det vil gøre vores dreng ked af det. Det er det der knuser mit hjerte. Far må hjertens gerne omtale mig grimt til alle i hans omgangskreds - det ville på ingen måde påvirke mig. Så længe han ikke gjorde det overfor eller i selskab med vores dreng.

duddi. skriver:

Jeg synes det er svært meget svært at høre, at min datters far taler grimt om mig. Det kommer tilfældigt fra min datter, når jeg får det at vide. Hun sagde bla. i søndags: far siger du var sur hele tiden da I boede sammen! Øhh jeg blev hel paf og andede ikke, hvad jeg skulle svare til dette. For han har da helt sikkert ikke fortalt hende, hvorfor jeg var sur og at han selv gik og var sur hele tiden. Han har også sagt at han synes jeg er dum (fred være med at han synes det, jeg synes jo også han er et dum!) Men kan virkelig ikke se behovet for at vores datter skal vide det.

Jeg regner med at vi skal i statsforvaltningen i den nærmere fremtid, da vores datter er meget ked af at være på samvær hos ham, så det skal vi ha fundet ud af, hvorfor hun er. Og her vil jeg da hel klart nævnt at jeg synes det er meget uhensigtsmæssigt, at han kommer med sure opstød overfor vores datter. Da kan da umuligt bringe noget godt med sig. 

Øv hvor er det væmmeligt. Håber du får sat en stopper for det! Jeg har taget det op i statsforvaltningen uden succes. Men vores dreng er endnu ikke stor nok til at sige til mig hvad der bliver sagt til ham (bevidst eller ubevidst). Min eks har dog skrevet til statsforvaltningen, at han nok skal fortælle sin dreng hvor syg i hovedet hans mor er - og end ikke dette blev påtalt.

Noneother skriver:

Uuhh jeg frygter faktisk at det ender lidt i det samme når min knægt bli´r lidt ældre. Hans far er lidt hm.. speciel.

Indtil videre gør jeg bare det, at jeg prøver at være et større menneske end han er. Jeg holder mine aftaler. Møder pænt i amtet/retten, når han vil slås. Forholder mig til fakta. Taler pænt med de flinke sagsbehandlere, når han melder mig til kommunen  og taler pænt når vi nu engang er tvunget til at tale sammen ved aflevering osv.

Jeg prøver så vidt muligt ikke at lade knægten mærke mit foragt for hans far. -Når det så er sagt, har jeg vildt svært ved bare at klappe i, når det jeg har allermest lyst til er at sparke ham i løgposen med en spids sko.
Jeg nægter bare at synke til hans niveau. Det han ønsker er åbenbart at tage pippet fra mig, og den glæde skal han ikke ha´!

Det er præcis også det jeg forsøger at gøre. Taler pænt, skriver pænt, møder op til tiden, møder i statsforvaltningen, henviser til de rigtige steder han kan henvende sig.

Han tror nok også han gør det samme, som skrevet i et tidligere svar har han en mærkelig virkelighedsopfattelse. Han taler pænt når han vil opnå noget - og når det ikke virker, så bliver han rigtig væmmelig. Men han sagde sidst i statsforvaltningen, at dødstrusler er "en fuldstændig normal reaktion" - så behøver jeg vist ikke at uddybe, at manden er lidt forskruet.

Jeg taler også pænt om ham, og vores søn skal aldrig sidde med en følelse af, at han gør mig ked af det ved at tale om far eller samvær. Men jeg har kun foragt tilovers for den mand. Det er virkeligt mærkeligt, hvordan man har delt så mange ting med mand, som man foragter idag.

Anonym skriver:

Det er præcis også det jeg forsøger at gøre. Taler pænt, skriver pænt, møder op til tiden, møder i statsforvaltningen, henviser til de rigtige steder han kan henvende sig.

Han tror nok også han gør det samme, som skrevet i et tidligere svar har han en mærkelig virkelighedsopfattelse. Han taler pænt når han vil opnå noget - og når det ikke virker, så bliver han rigtig væmmelig. Men han sagde sidst i statsforvaltningen, at dødstrusler er "en fuldstændig normal reaktion" - så behøver jeg vist ikke at uddybe, at manden er lidt forskruet.

Jeg taler også pænt om ham, og vores søn skal aldrig sidde med en følelse af, at han gør mig ked af det ved at tale om far eller samvær. Men jeg har kun foragt tilovers for den mand. Det er virkeligt mærkeligt, hvordan man har delt så mange ting med mand, som man foragter idag.

Ååhh gud. Har vores børn mon samme far?

Her blev dødstrusler osse bare vendt til at han jo bare var lidt stresset, og det var jo min skyld at han var det.. say what?! -og det samme gælder med at han bli´r ubehagelig og kalder mig de værste ting hvis jeg melder pas på hans planer.

men det er jo meget normalt

Jeg er osse bare glad for at jeg nåede at trække mig, før det blev alvor mellem os. Der var ligesom nogle alarmklokker der begyndte at runge..

Noneother skriver:

Ååhh gud. Har vores børn mon samme far?

Her blev dødstrusler osse bare vendt til at han jo bare var lidt stresset, og det var jo min skyld at han var det.. say what?! -og det samme gælder med at han bli´r ubehagelig og kalder mig de værste ting hvis jeg melder pas på hans planer.

men det er jo meget normalt

Jeg er osse bare glad for at jeg nåede at trække mig, før det blev alvor mellem os. Der var ligesom nogle alarmklokker der begyndte at runge..

Fik også den med at "far nok bare var ked af det" smidt i hovedet til et af de første møder jeg var til i statsforvaltningen efter utallige dødstrusler og falske anklager om alt fra følelsesmæssigt svigt til incest.

Jeg vil aldrig kunne fortryde mit barn, men jeg fortryder godt nok mange gange dagligt min blindhed og dumhed i valg af far.

Anonym skriver:

Fik også den med at "far nok bare var ked af det" smidt i hovedet til et af de første møder jeg var til i statsforvaltningen efter utallige dødstrusler og falske anklager om alt fra følelsesmæssigt svigt til incest.

Jeg vil aldrig kunne fortryde mit barn, men jeg fortryder godt nok mange gange dagligt min blindhed og dumhed i valg af far.

Ja det er sgu noget møg, at man SKAL samarbejde med dem de næste 18 år. men der er desværre intet at gøre ved det..