Man kan tænke meget over disse sager, men udkommet afhænger af en masse ting.
Først og fremmest tror jeg ikke på at din mand vil få tilkendt 7-7 med så små børn. Jeg har ikke selv erfaring med den ordning (er dog principielt imod den) - men en bruger herinde siger, at statsforvaltningen ALDRIG idømmer 7-7. Denne type ordning kan i følge hende først komme på banen hvis I bliver enige om, at den er smartest for jeres børn eller alternativt at børnene til den børnesagkyndige insistere på, at det er det de selv vil.
Generelt kan man så også sige, at bare fordi far ikke har deltaget så meget betyder det ikke, at han ikke kan og/eller vil stå med tingene alene eksempelvis hver anden weekend og hver anden onsdag.
Men de vil helt sikkert kigge på hvem børnene har det stærkeste bånd til og om der er specielle hensyn at tage til denne tilknytning. Så nej de er ikke ligeglade, men det er jo lidt ord mod ord. Så det er vigtigt at få et godt og åbent møde, hvor I kan enes om både situationen og en eventuel løsning.
Men hvordan tænker din eks og hvad beder ham om i forhold til samvær? Han lyder jo ikke umiddelbart som en der vil kræve 7-7, da det vil afskære ham fra mange af de ting, som du skriver hidtil har været vigtige for ham. Tror ikke du skal være så bange for at han vil kræve det, men jeg kender ham selvfølgeligt ikke.
Anmeld
