Jer som er enlige med flere børn...

Ja, jeg bliver nødt til at spørge...
Er der et tidspunkt, hvor det er 'lettest' at være enlig mor til to?
Jeg tænker her på barn nr 1's alder. Hvornår er det bedst/'nemmest' at blive (i det her tilfælde) storesøster, når mor er alene?

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om dette, og vil aller helst klare det her alene, uden nogen mand. Jeg har Malou på 2 år, og jeg vil rigtig gerne have et barn til. Både for min egen skyld og for Malous. Jeg ved naturligvis at det nærmest bliver hårdere end hårdt. Men der må være et tidspunkt hvor det er 'nemmeste' for Malou at blive storesøster...

Fortæl mig om jeres erfaringer

når hun er selvhjulpen..og selv kan tage tøj af og på og også gerne være helt renlig selv.

Min den store var næsten 12 og han har jo derfor været en stooor hjælp mens den miderste altså kun var 3 år da lillesøster kom og det var svært både at amme og tørre numse..så ofte måtte han jo sidde og vente.

Eller at få 2 i tøjet om morgenen..det var også lidt hektisk. I dag er han 4½ og helt selvhjulpen og det giver rigtig meget, så det er nok omkring den alder det bliver "nemmest". 

i den alder kan man også langt bedre forklare dem at den lille ikke lige kan vente og at man gerne vil hjælpe dem men ikke lige kan pt så det ikke er manglende vilje.

Så hvis du gerne selv vil have en mere så vent lige 1½-2 år så gør du det nemmere for dig selv. :-)

Kan også fortælle at ingen af aldersforskellene har betydning her, der er stor kærlighed mellem alle mine unger også selv der er 12 år til den mellemste og 15 år til den yngste og 3 år imellem de to mindste.

:-) Sisse

ladydan1 skriver:

når hun er selvhjulpen..og selv kan tage tøj af og på og også gerne være helt renlig selv.

Min den store var næsten 12 og han har jo derfor været en stooor hjælp mens den miderste altså kun var 3 år da lillesøster kom og det var svært både at amme og tørre numse..så ofte måtte han jo sidde og vente.

Eller at få 2 i tøjet om morgenen..det var også lidt hektisk. I dag er han 4½ og helt selvhjulpen og det giver rigtig meget, så det er nok omkring den alder det bliver "nemmest". 

i den alder kan man også langt bedre forklare dem at den lille ikke lige kan vente og at man gerne vil hjælpe dem men ikke lige kan pt så det ikke er manglende vilje.

Så hvis du gerne selv vil have en mere så vent lige 1½-2 år så gør du det nemmere for dig selv. :-)

Kan også fortælle at ingen af aldersforskellene har betydning her, der er stor kærlighed mellem alle mine unger også selv der er 12 år til den mellemste og 15 år til den yngste og 3 år imellem de to mindste.

:-) Sisse

Ih, tusind tak for dit bekræftende svar!

Glemte faktisk at skrive at jeg starter som elev til september og er færdig om 2 år. Og jeg vil gøre det færdigt, inden der kommer et barn mere. Men efter hvad du skriver vil det jo egentlig komme til at passe rigtig fint!

min datter var 4 år da hun blev storesøster, og det gik rigtigt fint. til gengæld fik jeg nummer 3 da nr. 2 kun var 1½, og det var bare rigtigt hårdt.

nutche skriver:

min datter var 4 år da hun blev storesøster, og det gik rigtigt fint. til gengæld fik jeg nummer 3 da nr. 2 kun var 1½, og det var bare rigtigt hårdt.

4 år, oki...Tak for dit svar
Ja, Malou blir i hvert fald ældre end dét, hvis jeg ska være færdig som elev først 

Opper lige min tråd inden jeg tøffer i seng...Ku være der sad nogle derude med lidt erfaringer de vil dele?

*Sofie* skriver:

Ja, jeg bliver nødt til at spørge...
Er der et tidspunkt, hvor det er 'lettest' at være enlig mor til to?
Jeg tænker her på barn nr 1's alder. Hvornår er det bedst/'nemmest' at blive (i det her tilfælde) storesøster, når mor er alene?

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om dette, og vil aller helst klare det her alene, uden nogen mand. Jeg har Malou på 2 år, og jeg vil rigtig gerne have et barn til. Både for min egen skyld og for Malous. Jeg ved naturligvis at det nærmest bliver hårdere end hårdt. Men der må være et tidspunkt hvor det er 'nemmeste' for Malou at blive storesøster...

Fortæl mig om jeres erfaringer

min den ældste var kun 16 måneder da hun blev store søster... og det var SLET ik noget problem...

tror det kommer MEGET an på hvordan den ældste er....

jeg tror personligt at hvis jeg får nummer 3 nu så bliver INGEN af mine piger særlig lette og ha med og gøre... så jeg springer lige over hehe

aya-zia skriver:

min den ældste var kun 16 måneder da hun blev store søster... og det var SLET ik noget problem...

tror det kommer MEGET an på hvordan den ældste er....

jeg tror personligt at hvis jeg får nummer 3 nu så bliver INGEN af mine piger særlig lette og ha med og gøre... så jeg springer lige over hehe

Mange tak for dit svar.

Ja jeg tror du har ret i at det kommer an på det første barns personlighed...og temperament.

Selvom du siger at det var problemfrit med to små, hvor den ældste kun var 16 mdr, må det da ha været hårdt at stå med det hele alene?
Du kender jo naturligvis dine børn aller bedste Men hvorfor ville dine piger ikk være lette at ha med at gøre hvis du fik nr 3 nu?
Tænker du på deres alder? Temperament?

Ja, jeg er pisse nysgerrig og vil så gerne høre fra andre enlige der har to eller flere børn  

Jeg har kun 1 barn.. 

Men hvis jeg skulle have flere, ville det først være når min søn var selvhjulpent. Så det stemmer i med hvad de andre siger :-D 

*Sofie* skriver:

Mange tak for dit svar.

Ja jeg tror du har ret i at det kommer an på det første barns personlighed...og temperament.

Selvom du siger at det var problemfrit med to små, hvor den ældste kun var 16 mdr, må det da ha været hårdt at stå med det hele alene?
Du kender jo naturligvis dine børn aller bedste Men hvorfor ville dine piger ikk være lette at ha med at gøre hvis du fik nr 3 nu?
Tænker du på deres alder? Temperament?

Ja, jeg er pisse nysgerrig og vil så gerne høre fra andre enlige der har to eller flere børn  

jeg syntes endelig kun det var hårdt når den ene var syg... men sådan er det vel ved alle børn....

hjemme ved mig kørte det lidt på samlebånd... først en fik ren ble og så den næste... og ja sådan gik det med alt faktsik....

min den ældste var utrolig hjælpsom meget tidlig... hvis f.eks. zia grad løb aya altid ud og fant en sut og en klud... hun kunne sidde lige så stille og holde hendes flaske for hende hvis det lige skete noget så jeg ik selv kunne holde hende...

hun skabte sig ALDRIG når jeg lige skulle ordne noget ved zia...

hun fant nattøj til hende hver aften når jeg skiftede zia....

den dag i dag vil aya stadig gerne hjælpe med ALT, men mine piger kan ik enes... og de kan ik lide og deles deres mor... heller ik med hinanden...