Hej piger, hvad følte i da i havde født?

WishForaMiracle skriver:

Hej Piger.

Jeg har længe tænkt på hvor fantastisk det bliver når man endelig kan kalde sig for mor.

Hvordan havde i det da jeres nyfødte blev lagt op til jer for første gang? er glæden virkelig så ubeskrivelig at man slet ikke kan sætte ord på? kan man overhovedet forberede sig på glæden og det at blive mor?

 Fra Michelle

Jeg blev dårlig lige da Isabella kom op til mig.. hun blev lagt på min mavesæk som åbentbart ikke lige kunne holde til da jeg fik PKS og ikke rigtig kunne tåle morfinen så jeg begyndte og kaste op.. men da jeg så havde det fint igen kom hun op på mig igen.. og der synes jeg også det var meget overvældende men græd ikke.. det gjorde jeg lige da hun var kommet ud og jeg kunne høre hende græde, og da de lige gik forbi i farten med hende og jeg så hende.. men tror egentlig først det var om aftenen jeg fik den der total moderlig følelse i kroppen hvor jeg bare tudede af glæde..

tror det er meget forskelligt.. og så tror jeg også der er forskel på om man føder "normalt" og når man får ks. tror du er rørt på en anden måde ved "normal" fødsel fordi du har lagt og kæmpet med smerter i mange timer.. men kan ikke vide mig sikker. da jeg ikke har født "normalt"..

michelle mor til Isabella 3uger gammel..

lige da jeg fik hende op på maven, der følte jeg ingenting. overhovedet. der gik 2 dage før jeg begyndte at tænke og føle noget om det der lige var sket for mig. 

nu, der elsker jeg min datter mere end noget andet i hele verden.

Første gang fødte jeg for tidlig, og fik først mine piger ud til mig efter et halvt døgn. Det tog mange dage før det rigtig gik op for mig at jeg var mor og følte et tæt bånd til pigerne. Lige da jeg havde født Isabella var jeg faktisk overbevidst om at hun var død. Hun var helt lille og blå og lå bare livløs hen over hånden på lægen. Jeg var lettet da jeg fik at vide at hun levede og udmattet ved tanken om at jeg skulle føde hendes tvillingesøster. Da de begge var ude var jeg helt høj af ilten og følelsen. Havde en sejresrus så stor, som havde jeg lige besteget Mount Everest

Anden gang tog jeg selv imod hende, og op på maven. Jeg var meget lykkelig, men følelsen var så naturlig og egentlig ikke speciel overvældende. Det var som om hun altid havde ligget i mine arme

Man kan nok ikke forberede sig, og følelsen er også forskellig. Du må bare ikke blive skuffet, hvis du ikke bliver fuldstændig overvældet af moderfølelser, for det kan sagtens komme langsomt i løbet af nogle dage

wwww.stjerneleg.dk

oii jeg husker jeg bare var så ufattelig lykkelig <3 jeg var så lykkelig og ku bare mærke hvordan jeg ville græde af glæde men alligevel var så ufattelig træt(havde ikke sovet i 1½ døgn overhovede) jeg kiggede på ham og tænkte, ''det her er min'' men detvar så uvirkeligt alt sammen og han var så perfekt,,det er så svært at forklare,, det væltede bare rundt føelser jeg aldrig havde kendt til før

kram fra natascha med luckas på nu 16 mdr

Jeg blev begge gangene bare mest lettet over at fødslen var overstået. Følte ikke den der enorme lykke. Jeg syntes at de var søde, og ville gerne tage mig af dem, og det var naturligt og alt det der.. men ren lykke var det ikke. Det kom lige så stille..