Hej piger, hvad følte i da i havde født?

Hej Piger.

Jeg har længe tænkt på hvor fantastisk det bliver når man endelig kan kalde sig for mor.

Hvordan havde i det da jeres nyfødte blev lagt op til jer for første gang? er glæden virkelig så ubeskrivelig at man slet ikke kan sætte ord på? kan man overhovedet forberede sig på glæden og det at blive mor?

 Fra Michelle

Jeg fik ikke den stormende mor følelse som nogen snakker om.. synes det var utrolig hun var så fin, færdig og smuk.. men altså synes faktisk det hele var MEGET uvirkeligt!! Tror det bliver anderledes med nr. to en dag..

Jeg blev meget overvældet for jeg fik først min datter i armene da hun var 4 dage gammel ! Det kan ikke beskrives med ord...men det er også en hel anden historie

WishForaMiracle skriver:

Hej Piger.

Jeg har længe tænkt på hvor fantastisk det bliver når man endelig kan kalde sig for mor.

Hvordan havde i det da jeres nyfødte blev lagt op til jer for første gang? er glæden virkelig så ubeskrivelig at man slet ikke kan sætte ord på? kan man overhovedet forberede sig på glæden og det at blive mor?

 Fra Michelle

Jeg havde kæmpet længe med at føde Jakob, de endte med at tage ham med sugekop.

Jeg synes at det er en helt ubeskrivelig følelse at ligge med sit barn på maven/brystet for første gang.

Min kæreste har fået to ret godt billeder, som sige mere end 1000 ord synes vi.

Det ene ser jeg lidt forskrækket ud, sådan overvælende at nu er jeg mor resten af mig liv og næste billed (vi snakker få sekunder i mellem) kan man se tåre trille ned at min ene kind - så ja en helt ubrskrivelig følelse.

Jeg tror ikke man som sådan kan forberede sig, man føler sig bare som mor når du "får" dit barn Jakob er 5 mdr på fredag og jeg får stadig fødsels følelsen i kroppen når han smiler til mig

Jeg kan ærligt sige at min overvældende følelse den første korte stund var DYB TAKNEMMELIGHED! Tak-tak-tusind-tak fordi du endelig kom UD af mig og jeg ikke længere skal have veer!!!  Og så kom den store nysgerrighed lige så stille, og man undersøger de små fingre og tæer, og den lille er så fremmed, så man leder efter små tegn på at det virkelig er "dig som jeg kender inde fra maven"  F.eks. kunne jeg "kende" hans venstre hæl som havde gnubbet sig frem og tilbage under mit ribben i ugevis - foden var helt bøjet op ad benet de første par uger  Mens man undersøger den lille bliver man mere og mere blød om hjertet - og begynder ligeså stille at føle kærlighed på en ny måde - nu er den ligesom "virkelig".

Og så kommer trætheden og lettelsen for alvor over at det er overstået og den lille er sund og rask, og man vil bare sove og samle energi til at begynde at være den mor man drømte om (og blive sig selv ovenpå den vanvittige oplevelse som en fødsel er). 

WishForaMiracle skriver:

Hej Piger.

Jeg har længe tænkt på hvor fantastisk det bliver når man endelig kan kalde sig for mor.

Hvordan havde i det da jeres nyfødte blev lagt op til jer for første gang? er glæden virkelig så ubeskrivelig at man slet ikke kan sætte ord på? kan man overhovedet forberede sig på glæden og det at blive mor?

 Fra Michelle

først gang han blev lagt op på min mave. lavede jeg ikke andet end at kigge på ham og tude... sige til manden. SKAT VI HAR Klaret det... Jeg var slet ikke i denne her verden lang fra. jeg kan tude bare ved tanken om det øjeblik----- af glææædeeeee

Jeg har begge gange været fuldstændig ovenud lykkelig.... Jeg har kysset og krammet drengene fra første sekund og følt mig som verdens mest heldige mor... Tænk sig at ud af så mange børn i hele verden, så har jeg født de to dejligste.....

Nu venter jeg en lille pige, efter at have fået to drenge. Og selvom jeg har haft rigtig svært ved at sige det højt, så føler jeg en større spænding ved at skulle have hende op på brystet for første gang, end jeg havde med drengene. Men tror det er fordi jeg nu efter to drenge skal have en meget ønsket pige.... Er jo ikke fordi jeg elsker hende mere end de to drenge......

Åhh jeg hader at se det på skrift, for er så bange for at blive misforstået....

jeg græd, og sagde til min kæreste og min mor som begge stod på hver sin side og græd også, "naaij hvor er hun smuk" "skat se vores datter"

Hvor har i bare nogle smukke minder

 

Rosa skriver:

Jeg kan ærligt sige at min overvældende følelse den første korte stund var DYB TAKNEMMELIGHED! Tak-tak-tusind-tak fordi du endelig kom UD af mig og jeg ikke længere skal have veer!!!  Og så kom den store nysgerrighed lige så stille, og man undersøger de små fingre og tæer, og den lille er så fremmed, så man leder efter små tegn på at det virkelig er "dig som jeg kender inde fra maven"  F.eks. kunne jeg "kende" hans venstre hæl som havde gnubbet sig frem og tilbage under mit ribben i ugevis - foden var helt bøjet op ad benet de første par uger  Mens man undersøger den lille bliver man mere og mere blød om hjertet - og begynder ligeså stille at føle kærlighed på en ny måde - nu er den ligesom "virkelig".

Og så kommer trætheden og lettelsen for alvor over at det er overstået og den lille er sund og rask, og man vil bare sove og samle energi til at begynde at være den mor man drømte om (og blive sig selv ovenpå den vanvittige oplevelse som en fødsel er). 

Jeg kunne slet ikke have skrevet det bedre selv