bonusmor?

Jeg elsker min bonusdatter, men har også måtte indse at jeg aldrig kommer til at elske hende på samme måde som jeg elsker mine egne børn... Hvilket jeg have det utroligt svært med i starten, da jeg troede at min mand forventede det af mig, men jeg har heldigvis en meget klog mand, som godt er klar over at jeg aldrig vil kunne få det samme bånd til hende som til mine biologiske børn.

Han stillede det sådan op:
"Forstil dig at står i en sitation, hvor du holder fast i dit biologiske barn med den ene hånd og med den anden dit bonusbarn. For at rede dig selv må du give slip på en af børne ellers vil i alle tre styrte i døden, hvilket barn ville du slippe?" 
En hver mor ville indstingttivt vælge sit eget barn.

Hvis man vælger at gå ind i rollen som bonusmor, er der nogle ting man skal gøre om med sig selv:

1. Din kærestes/mands har en fortid som også vil være en del af jeres fremtid. Kan du leve med det?
2. Du skal acceptere at din kæreste/mand altid har det sidste ord hvad angår hans barn. Kan du leve med det?
3. Du vil og kan aldrig tage biomors plads, men vil få en helt speciel plads i dit bonusbarns hjerte. Kan du leve med det?
4. At hvis i går fra hinanden vil der ingen grantier være for at barnet forsat ønsker at have kontakt, uanset hvor længe i var sammen. Kan du leve med det?
5. At dit bonusbarn vil være ligestillet med et evt. fællesbarn og det ikke ændre din kærestes/mands kærligehed til hans første fødte. Kan du leve med det?
6. At biomor kan skabe en masse problemer, fordi hun ønsker din kæreste/mand tilbage. Kan du leve med det?
7. At der kan gå uger måske år før barnet accptere din tilstede værelse, eller måske aldrig accptere dig. Kan du leve med det?

Jeg kunne blive ved...Du skal virkelig tænke dig om inden du går ind i et forhold med barn/børn som vedhæng for i sidste ende kan du som bonusmor ende med at blive meget såret eller omvendt hvis ikke du kan fralægge dig din egen egoisme gøre meget skade på Biomor og fars forhold eller far og børns forhold, på den måde ødelægge en familie fra barnets/børnes synspunkt..

Jeg vil ikke påstå at det har været nemt at blive bonusmor..! Manden og jeg har haft mange kampe og mange gange bankede hoveder mod hinanden, når det kommer til min bonusdatter.. Men jeg ville ikke have været dem for uden for ellers have jeg ikke været så heldig at være en del af min skønne bonusdatters liv i dag og mor til hendes højt elskede lillesøster. Og måtte have levet uden min mand som et mit anker.

Til sidst men ikke mindst skal i da have lov at nyde et billede at hende...

hvor er det dejligt at se forskellige meninger :-)

det er overhovedet ikke fordi min kæreste har et barn jeg ikke kender til, eftersom at jeg var den første han var sammen med :-D

det var bare ren nysgerrighed

Anonym skriver:

nu blev jeg lige lidt inspireret af en anden ny tråd herinde om at være bonusmor. jeg sad og snakkede med min faster for en ugestid siden, om vi nogensinde kunne gøre det, altså være bonusmor, hvis ens kæreste fandt ud af han havde et barn et eller andet sted? jeg synes det er utrolig flot af dem som kan og gør det! også fædre.. men om jeg selv kunne gøre det, det ved jeg virkelig ikke og det har jeg spekuleret længe over. - jeg tror ikke det ville være noget problem hvis barnet ikke er ret gammel, under et år i hvert fald. - aner ikke om jeg kunne hvis hun/han var ældre, men tror jeg ville ha sværere ved at vænne mig til det. kan ikke selv forklare hvad forskellen er, men jeg synes selv der er en forskel.. 

kunne i?

Kunne man jo blive nød til hvis man mødte en der havde børn...MEN, det er bestemt ikke noget jeg går efter...vil helst have en uden børn så mine er de eneste og der ikke er en masse rod med dine og mine og weekender frem og tilbage...osv osv.. men ville sagtens kunne holde af og rumme andres børn, ville bare helst undvære.

nu er vi jo en "moderne" familie, og jeg vil sige at min mand klarer rollen som bonus far så helt fantastisk. børnene var vores fælles stå sted da vi lærte hinanden at kende, og skønt det til tider er en kamp, så holder jeg rigtigt meget af min bonus søn, og han har en helt speciel plads i mit hjerte.

mine bonusbørn har en helt speciel plads i mit hjerte jeg elsker dem som var de mine egne.. men synes sku ikke det er nemt at være bonusmor.. hvis man elsker dem som sine egne, er det galt men hvis man ikke elsker dem er det også galt

det er sku besværligt, og man ved ikke hvilket ben man skal stå på. som bonusmor må man ikke involvere sig for meget, men det er også galt hvis man ikke involverer sig.. det er sku ikke til at finde ud af..

jeg prøver at gøre det så godt som jeg kan, mere kan jeg ikke gøre.. jeg elsker mine bonusbørn og det kan INGEN lave om på..