Overgang til fast føde - hvordan med aftensmåltidet?

Jeg synes William er blevet (endnu) mere urolig ved aftensmadsbordet efter Naja er begyndt at få mos/grød og derfor spiser ca samtidig med os andre.

Det går endnu lidt trægt med hende, så derfor bliver den, der giver Naja mad (oftest mig) nødt til at fokusere 110% på hende - hvilket William selvfølgelig kan mærke. Han laver en del mere ballade, sidder uroligt, vil gerne hjælpe hvis Naja taber sin (ekstra) ske, vil hele tiden have opmærksomhed fra den forælder, der er optaget af Naja, etc.

Og jo mere uro der er, jo mindre får Naja indenbords - og des mere frustreret bliver jeg, fordi jeg ved det betyder mere natteamning. Her til aften måtte Claus tage William med ind på hans værelse, så de kunne lege lidt derinde mens jeg fik givet Naja mad i fred og ro - men det er bare ikke det ønskværdige måltidsritual for mig. 

Er det bare indtil Naja er så god til at spise, at hun ikke bliver forstyrret så nemt - eller hvordan har I andre oplevet den periode?

Jeg ved det ikke helt. Jeg husker det ikke som om at Simons tilstedeværelse ved bordet har givet anledning til forstyrrelser...meeeen måske er det fordi, at Casper fik aftensmad det første lange stykke tid FØR os andre, da det var så svært at få ham til at spise, at det krævede de helt rigtige forhold (noget med glasmos med ekstra smør, og Teletubbies i fjæs). Casper var som baby MEGET nem at forstyrre under måltiderne, og forstyrrelse kunne sagtens sætte en stopper for hans madindtag. Nu hvor han er 15 mdr, er han stadig nem at forstyrre, men det bliver hele tiden bedre, og han er også gået hen og er blevet et rigtigt lille madøre, der ligefrem kan finde på at udbryde et MMMMMMMmmm, hvis det er lækkert nok.

Jeg husker dog ikke at det på noget tidspunkt har været et problem at have Simon med til bords når Casper skulle spise (som baby). Snarere tværtimod - de har altid været meget glade for hinandens selskab, så det har måske endda gjort det nemmere at Simon var der...

Indtil nu har vii også spist Naja af før vi selv spiste - men jeg vil jo gerne frem til at vi kan spise sammen allesammen.

Og ja, på sin vis hjælper det at William er i lokalet når Naja spiser - for så kigger hun på ham og lægger ikke mærke til hvad der bliver stoppet i hende. Men når William så løber om bagved Naja er det jo ikke nemt at få maden ind i spalten.... Og så synes jeg bare det kammede helt over i dag hvor vi prøvede at sidde og spise samtidig - det var helt tydeligt, at et eller andet ved situationen påvirkede Naja i en negativ retning - om det var Williams vildskab eller min egen frustration ved jeg ikke - men det gik meget bedre, da William blev taget med ind på sit værelse efter han var færdig med sin mad.

Nå, men vi må jo bare øve os noget mere - og måske lige rykke måltidet en halv time frem, så ungerne er det mindre trætte....

Altså, hvis Simon forlader bordet, og Casper egentlig stadig spiser, så er han lynhurtigt færdig, for så skal han da lege med Simon. Men det er vist ikke et problem hos os, da det oftest er Casper der er først færdig..

Men det gælder altid. Eller for det meste. Måtte for nyligt bede min mor om at sætte sig ned - jeg prøvede at fodre Casper med "efter-lur"-mad, og hun tullede rundt og ryddede op, også bag ham. Han kunne slet ikke koncentrere sig, så bad hende sætte sig ned og drikke en kop kaf' indtil han havde spist. Og så var der ingen probs.

Jeg kan ikke så godt huske, hvordan det påvirkede Sofie, da hun startede med mad, men hun har også altid været god til at spise (og her er altid et farligt virvar af unger). Derimod kan jeg sagtens huske - og ind imellem er det også sådan stadig - hvordan mit fokus lå 100 % på Sofie, og hvordan alt andet bare var til gene og irritation. For barnet skulle jo have mad og helst så meget, at hun sov godt om natten, og hun var jo også så lille, så jeg ville have mest muligt i hende.

Nu hvor hun er et år, går det fint, og har gjort det i lang tid. Hun synes, det er mægtig sjovt at se på de andre. Ofte vil hun gerne spise lidt mere, når pigerne prøver at made hende, selvom hun ikke vil have mere af mig. Hun spiser jo så også selv og kræver ikke mere, end at tallerkenen skal være fyldt op, så jeg har fået lidt mere luft. Hun spiser tit videre længe efter de andre er gået fra bordet.

Får hun det samme som jer nu, eller laver du mos til hende? Så kan du evt. (hvis det kan lade sig gøre i planlægningen) spise hende godt af, mens maden bliver færdig, og så kan hun alligevel sidde med til bords, mens I spiser evt. gnave i et eller andet. Så har du mere ro også til William. Jeg har nogen gange taget Sofies højstol med ud i køkkenet, så jeg kunne fodre hende med havregrød eller frugt (typisk om morgenen), mens jeg lavede maden til os andre færdig. For er hun sulten, så kan hun bare ikke vente!

Jeg tænker, at du skal sætte forventninger til den idylliske middag lidt ned og gøre det, der virker lige nu. Det andet (i moderat version) skal nok komme

Knus Line

linemus skriver:

Får hun det samme som jer nu, eller laver du mos til hende? 

Jeg tænker, at du skal sætte forventninger til den idylliske middag lidt ned og gøre det, der virker lige nu. Det andet (i moderat version) skal nok komme

Knus Line

Tak Line og Lise

Nej, Naja er stadig på mos - vi var lidt længe om at komme igang, for det gik så fint blot med modermælk og lidt MME. Så en god idé at tage hende med ud i køkkenet under madlavning, for der kan jeg nemt holde William væk.....

Og ja, jeg ligger vist en anelse under for idealerne - i mødregruppen er der 4 førstegangsmødre, som aldrig kunne drømme om pulver eller glasmad, da de jo "vil vide hvad de putter i barnet" Det vil jeg da også, men i den virkelige verden i vores hjem er der ofte så meget stress på op til spisetid, at det der ekstra overskud til at komponere endnu en lille ret til damen, det bare ikke er der.

Jeg er fanget i konflikten mellem at ville introducere Naja for alle de forskellige ting (så hun ikke bliver så kræsen som sin storebror) og så være 100% til stede når William er her - og hvis ikke jeg kan overskue det nu, mens jeg er på barsel - hvornår f**** skal jeg så ku overskue det?

Måske skal jeg bare til at gøre mere ud af frokosten, hvor vi jo netop har tiden - også til at lave endnu en ret, hvis ikke det nye spændende måltid passer damen i første forsøg......

Synes jeg bruger oceaner af tid på at lave mad og hitte på i køkkenet - men det er sgutte særlig motiverende når manden og knægten helst vil have det de plejer og kender....

Ih ja, her ved bordet er Alma og JOhanna også pænt urolige, eller de er blevet det efter Astrid også sidder med ved bordet. Vi har plaseret dem taktisk længst væk fra Astrid også overfor hinanden. Det giver lidt mere ro. Selvom de meget gerne vil hjælpe, så er svaret altså nej, eller vi siger at de kan hjælpe når vi er færdige med at spise.

Astrid spiser bedst når der er selvskab. Men jeg forsøgte i starten når der skulle nye ting ind i gabet på hende, at gøre det om dagen når der er mest ro, og det hjælper altså her.

Men ja, idyllen om det hyggelige aftensmads bord, går nogen gange også op i hat og briller, suk!

Knus Siber, der kender alt til at stå i køkkenet dagen lang, for at lave mos mos og mos af nye varrianter, men som også giver glas og pulver når det hele bliver for meget, man er vel kun et menneske - og i dette tilfælde en mor til 3!

Kaufie skriver:

Tak Line og Lise

Nej, Naja er stadig på mos - vi var lidt længe om at komme igang, for det gik så fint blot med modermælk og lidt MME. Så en god idé at tage hende med ud i køkkenet under madlavning, for der kan jeg nemt holde William væk.....

Og ja, jeg ligger vist en anelse under for idealerne - i mødregruppen er der 4 førstegangsmødre, som aldrig kunne drømme om pulver eller glasmad, da de jo "vil vide hvad de putter i barnet" Det vil jeg da også, men i den virkelige verden i vores hjem er der ofte så meget stress på op til spisetid, at det der ekstra overskud til at komponere endnu en lille ret til damen, det bare ikke er der.

Jeg er fanget i konflikten mellem at ville introducere Naja for alle de forskellige ting (så hun ikke bliver så kræsen som sin storebror) og så være 100% til stede når William er her - og hvis ikke jeg kan overskue det nu, mens jeg er på barsel - hvornår f**** skal jeg så ku overskue det?

Måske skal jeg bare til at gøre mere ud af frokosten, hvor vi jo netop har tiden - også til at lave endnu en ret, hvis ikke det nye spændende måltid passer damen i første forsøg......

Synes jeg bruger oceaner af tid på at lave mad og hitte på i køkkenet - men det er sgutte særlig motiverende når manden og knægten helst vil have det de plejer og kender....

Arhmen, hun er da også kun lige blevet 6 mdr. så der er jo masser af tid til at introducere hende til nye ting.

Husk nu på, at hun bliver større, så når du bekymrer dig om, hvordan det skal gå, når du ikke længere er på barsel, så kan du jo ikke tage udgangspunkt i, hvordan det går lige nu. Medmindre det er lige om lidt du skal starte? (jeg kan ikke huske det..).

Pas på med de førstegangsmødre Bare tænk "Ja ja, I bliver klogere", og husk på at du har dejlige og glade børn - også selvom de ikke får mad af råvarer, du selv har gravet op i haven og lavet fra bunden. Man er nødt til at være der, hvor man nu engang er (giver det overhovedet mening?).

Et andet tip (som jeg ofte har tænkt, men aldrig brugt) er at bruge resterne af jeres aftensmad til Najas aftensmad dagen efter (hvis/når hun spiser det samme som jer). Så kan hun få, når hun er sulten og mens der er ro på og du tulrer rundt i køkkenet

En tredje idé kunne være at gøre klar til hendes aftensmad tidligere fx skrælle en kartoffel og en gulerod, skære det i tern og så i en bøtte med vand. Så er det lige klar til at komme i mikroen i 10 min., hælde vandet fra og mose.

Jeg lyder så klog Men inde i mit hoved er mit største mareridt, tænk hvis jeg får et job. Hvordan skal det hele så gå, når det ikke går nu?? Så jeg forstår dig godt

- Line

PS. Det tog mig lang tid at indse, at den tid jeg bruger i køkkenet for at lave "spændende retter", skal jeg gøre for min egen skyld. Ellers bliver jeg skuffet

Dejligt med et par tip - og ikke mindst høre dem fra en mor, der har liiiidt flere unger at holde styr på end jeg selv - så burde jeg da også kunne få det hele til at gå op i en højere enhed....

Naja skal starte i dp pr 15/8, så i mit hoved er det lige om lidt - i virkeligheden er der jo 2 mdr til og vi er jo først lige startet med alt det her mad-sjov, så der sker jo meget inden da!

Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg bruger tid på frokosten (de dage vi ikke skal noget), så det er dér - veludhvilet og i ro og mag - hun får de nye mad-oplevelser. Og så vil jeg ikke se det som et nederlag, hvis jeg "kommer til at ty til" færdigmad til hende til aften, hvis der ikke indgår noget hun kan spise i vores mad - eller hvis hun stejler over nyt i de ofte lettere kaotiske aftensmåltider, hvor William virkelig kan være en forstyrrende faktor fordi han ikke selv gider spise det, der bliver serveret.

 

Kaufie skriver:

Dejligt med et par tip - og ikke mindst høre dem fra en mor, der har liiiidt flere unger at holde styr på end jeg selv - så burde jeg da også kunne få det hele til at gå op i en højere enhed....

Naja skal starte i dp pr 15/8, så i mit hoved er det lige om lidt - i virkeligheden er der jo 2 mdr til og vi er jo først lige startet med alt det her mad-sjov, så der sker jo meget inden da!

Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg bruger tid på frokosten (de dage vi ikke skal noget), så det er dér - veludhvilet og i ro og mag - hun får de nye mad-oplevelser. Og så vil jeg ikke se det som et nederlag, hvis jeg "kommer til at ty til" færdigmad til hende til aften, hvis der ikke indgår noget hun kan spise i vores mad - eller hvis hun stejler over nyt i de ofte lettere kaotiske aftensmåltider, hvor William virkelig kan være en forstyrrende faktor fordi han ikke selv gider spise det, der bliver serveret.

 

Det lyder som en god plan

Jeg kan lige tilføje, at til kartoflen og guleroden kan man jo altid lige tilføre en ekstra grøntsag eller to. Det kan være det, der lige er i køleskabet (en rodfrugt, lidt blomkål, broccoli) eller alt godt fra fryseren (blomkålsblanding, ærter, broccoli osv.). Hvad som helst går godt sammen - bare der er en kartoffel i. (Tænk at jeg skriver det, men...)... så kan du jo i et øjebliks overskud, koge nogle kødboller, fryse dem og så blande sådan en i mosen (altså optøet). Men får barnet ikke kød, så tager hun bestemt ikke skade af det

Tja... vores plan herhjemme er at spise kl.17-17.30, så når klokken bliver 19-19.30, før vi spiser, fordi jeg står så længe i køkkenet, samtidig med at skulle hjælpe den ene hjælpeløse efter den anden og den tredje og fjerde falder i søvn, tja.. så synes jeg sgu ikke helt det gik op Men men, vi har da også vores gode dage