Nå nu må i altså hjælpe mig!!!

Har lige skrevet i en anden tråd ommkring det..

Men jeg vil gerne få min datter (15 uger) til at kunne sove selv i en seng/barnevogn der IKKE vugger/vipper/gynger..

HAr snakket med dem fra mødregruppe og Sp.. De siger alle at jeg skal give hende en "kold tyrker" og vise at hun skal sove mens den står stille..
MEN hun brokker sig jo selvfølgelig rigtig meget.. nogen gange kammer det over i dybt ulykkelig gråd (tror jeg da).. og jeg magter ikke tage "kampen".. fordi mit hjerte bare bløder af at se hende ligge der..  Så tager jeg hende op og vugger/går rundt med mens jeg vipper til hun er faldet ned også prøver jeg igen at lægge hende..
Men hvordan skal jeg gøre.. hvor længe er det "ok" hun ligger brokker og hvornår er det simpelthen synd for hende at ligge der?
Nogle der har prøvet og har erfaringer med det? Hvad gjorde i?

Den lykkelige skriver:

Har lige skrevet i en anden tråd ommkring det..

Men jeg vil gerne få min datter (15 uger) til at kunne sove selv i en seng/barnevogn der IKKE vugger/vipper/gynger..

HAr snakket med dem fra mødregruppe og Sp.. De siger alle at jeg skal give hende en "kold tyrker" og vise at hun skal sove mens den står stille..
MEN hun brokker sig jo selvfølgelig rigtig meget.. nogen gange kammer det over i dybt ulykkelig gråd (tror jeg da).. og jeg magter ikke tage "kampen".. fordi mit hjerte bare bløder af at se hende ligge der..  Så tager jeg hende op og vugger/går rundt med mens jeg vipper til hun er faldet ned også prøver jeg igen at lægge hende..
Men hvordan skal jeg gøre.. hvor længe er det "ok" hun ligger brokker og hvornår er det simpelthen synd for hende at ligge der?
Nogle der har prøvet og har erfaringer med det? Hvad gjorde i?

jeg kæmper også, og jeg har fået at vide, det er ok de ligger og brokker sig, så længe de ikke græder ullykkeligt, man kan godt høre forskel på hvornår det er pyller-gråd og hvornår det går over og bliver ulykkelig gråd/jeg er ked af det gråd, men det er f...ndme svært, så forstår dig godt... Jeg kæmper med at få min søn til at sove om aftenen og i dag tror jeg det er lykkedes, så håber skuden er vendt her.

Den lykkelige skriver:

Har lige skrevet i en anden tråd ommkring det..

Men jeg vil gerne få min datter (15 uger) til at kunne sove selv i en seng/barnevogn der IKKE vugger/vipper/gynger..

HAr snakket med dem fra mødregruppe og Sp.. De siger alle at jeg skal give hende en "kold tyrker" og vise at hun skal sove mens den står stille..
MEN hun brokker sig jo selvfølgelig rigtig meget.. nogen gange kammer det over i dybt ulykkelig gråd (tror jeg da).. og jeg magter ikke tage "kampen".. fordi mit hjerte bare bløder af at se hende ligge der..  Så tager jeg hende op og vugger/går rundt med mens jeg vipper til hun er faldet ned også prøver jeg igen at lægge hende..
Men hvordan skal jeg gøre.. hvor længe er det "ok" hun ligger brokker og hvornår er det simpelthen synd for hende at ligge der?
Nogle der har prøvet og har erfaringer med det? Hvad gjorde i?

Det er en ekstrem svær vane at komme af med, da det er barnets naturlige måde at falde i søvn på (den har jo vugget sig i søvn inde i din mave) og det er en naturlig bevægelse for forældre når de forsøger at trøste deres børn. 

Når det så er sagt, så kom jeg ind i den vane og kunne heller ikke klare gråden og fortsatte med at vugge/gå/klappe ryg og endte tilsidst bare ud i at klappe lidt på hånden (3 år gammel) Nu ENDELIG godtager han at jeg bare går når vi har læst historie, men det er også kun fordi jeg har kunne tale med ham om det... - Sååååå har ikke lige de bedste råd... Det er rigtigt nok at man bare kan tage en kold tyrker, men det er også meget meget meget hårdt at gøre synes jeg, de er jo så små og råber jo kun op når de har et uopfyldt behov, så den er svær... Personligt ryger jeg nok ind i samme problem denne gang når jeg føder, men vil da gøre mit bedste for at lade vær' ) 

"Sov igennem uden gråd"

Så skal ingen græde - hverken mor eller baby!

Stefanie8 skriver:

Det er en ekstrem svær vane at komme af med, da det er barnets naturlige måde at falde i søvn på (den har jo vugget sig i søvn inde i din mave) og det er en naturlig bevægelse for forældre når de forsøger at trøste deres børn. 

Når det så er sagt, så kom jeg ind i den vane og kunne heller ikke klare gråden og fortsatte med at vugge/gå/klappe ryg og endte tilsidst bare ud i at klappe lidt på hånden (3 år gammel) Nu ENDELIG godtager han at jeg bare går når vi har læst historie, men det er også kun fordi jeg har kunne tale med ham om det... - Sååååå har ikke lige de bedste råd... Det er rigtigt nok at man bare kan tage en kold tyrker, men det er også meget meget meget hårdt at gøre synes jeg, de er jo så små og råber jo kun op når de har et uopfyldt behov, så den er svær... Personligt ryger jeg nok ind i samme problem denne gang når jeg føder, men vil da gøre mit bedste for at lade vær' ) 

Ja det også det jeg tænker.. Altså at de jo brokker/skriger fordi de har behov for den vuggen osv.. føler virkelig jeg svigter hende.. Men gud hvor ville det være meget lettere det andet.. vi var til fødselsdag idag og jeg deltog næsten ikke halvdelen af dagen fordi jeg bare vuggede og trillede hende i vognen hele tiden.. Alle siger hun er "stor" nok nu.. men altså synes godt nok det en svær kamp at skulle tage og er bange for jeg "ødelægger" hende.. Hun skal jo ikke føle jeg gør hende ondt..

Maja84 skriver:

jeg kæmper også, og jeg har fået at vide, det er ok de ligger og brokker sig, så længe de ikke græder ullykkeligt, man kan godt høre forskel på hvornår det er pyller-gråd og hvornår det går over og bliver ulykkelig gråd/jeg er ked af det gråd, men det er f...ndme svært, så forstår dig godt... Jeg kæmper med at få min søn til at sove om aftenen og i dag tror jeg det er lykkedes, så håber skuden er vendt her.

Hber den er lykkes for dig her til aften så..

Ja det vildt svært..  Men ja man kan høre forskel.. jeg tager hende altid op når den kammer over, kan simpelthen ikke klare hun er så ked.. Ellers står jeg bare ved vognen og giver hende sutten de 70-100 gange hun spytter den ud fordi hun er møg sur..  Men gud det svært og ender med at give op hver gang..

AnneBJ skriver:

"Sov igennem uden gråd"

Så skal ingen græde - hverken mor eller baby!

Er den god? Har du prøvet den?? Og kan den godt bruges på en der er 4 måneder?

Den lykkelige skriver:

Har lige skrevet i en anden tråd ommkring det..

Men jeg vil gerne få min datter (15 uger) til at kunne sove selv i en seng/barnevogn der IKKE vugger/vipper/gynger..

HAr snakket med dem fra mødregruppe og Sp.. De siger alle at jeg skal give hende en "kold tyrker" og vise at hun skal sove mens den står stille..
MEN hun brokker sig jo selvfølgelig rigtig meget.. nogen gange kammer det over i dybt ulykkelig gråd (tror jeg da).. og jeg magter ikke tage "kampen".. fordi mit hjerte bare bløder af at se hende ligge der..  Så tager jeg hende op og vugger/går rundt med mens jeg vipper til hun er faldet ned også prøver jeg igen at lægge hende..
Men hvordan skal jeg gøre.. hvor længe er det "ok" hun ligger brokker og hvornår er det simpelthen synd for hende at ligge der?
Nogle der har prøvet og har erfaringer med det? Hvad gjorde i?

Oscar ville også kun sove hvis han blev kørt eller vi vuggede ham i armene ..

Vi startede med at ligge ham i sengen eller barnevognen .. 

Så når han begyndte og græde gik vi tilbage til ham , og trøstede ham , men han græd videre .. Vi skulle bare lige vise vi var der .. Når han havde grædt i 3 minutter gik vi tilbage til ham , gav ham sut osv. viste vi var der igen .. Og sådan forstat vi egentlig bare ..

Første gang tog det os 2 - 2 en hal time og putte ham om aftenen , nu tager det 1 minut

Det er sååå hårdt , men det hjælper 

Den lykkelige skriver:

Ja det også det jeg tænker.. Altså at de jo brokker/skriger fordi de har behov for den vuggen osv.. føler virkelig jeg svigter hende.. Men gud hvor ville det være meget lettere det andet.. vi var til fødselsdag idag og jeg deltog næsten ikke halvdelen af dagen fordi jeg bare vuggede og trillede hende i vognen hele tiden.. Alle siger hun er "stor" nok nu.. men altså synes godt nok det en svær kamp at skulle tage og er bange for jeg "ødelægger" hende.. Hun skal jo ikke føle jeg gør hende ondt..

Altså der findes en maskine som man ruller barnevognen op på og så vugger den for én - jeg var MEGET MEGET tæt på at købe den... Måske var det en idé for kan godt forstå at du ikke vil lade hende skrige (det må du altså heller ikke) Men det er bare en vane (desværre en tryghedsvane som ikke er helt skidt for dem) men det er hårdt at være forældre - jeg havde meget meget veltrænede arme fordi jeg vuggede så meget... Kunne du evt ikke prøve at overføre vanen fra at vugge til at klappe hende i numsen eller ryggen, det er også tryghed for dem og så kan man langsomt slå et et andet sted på dynen og til sidst slå på barnevognen (det er lyden de går efter så) og så klappe væggen ind til man til sidst er væk, det syntes jeg virkede glimrende ) At vugge er jo hendes måde at vide at du stadig er der på )

Den lykkelige skriver:

Hber den er lykkes for dig her til aften så..

Ja det vildt svært..  Men ja man kan høre forskel.. jeg tager hende altid op når den kammer over, kan simpelthen ikke klare hun er så ked.. Ellers står jeg bare ved vognen og giver hende sutten de 70-100 gange hun spytter den ud fordi hun er møg sur..  Men gud det svært og ender med at give op hver gang..

må du lave lidt glidende overgang, feks gå hende roligt i søvn, eller måske man kan bruge ritual med at give lidt at spise lige inden eller evt i vognen, men ja er dælme svært specielt for ikke at få dme i sådan en dum vane man ikke slipper af med igen