Vi skal skilles!
Familien og vennerne er informeret, og kennet og jeg har snakket lidt...
Denne uge er jeg indlogeret (staves) hos min bedste veninde, udelukkende for at kunne koncentrere sig om MIG... Emma er på "ferie" hos mine forældre i Esbjerg, og Kennet er hjemme.Fuck det har været en mærkelig og tårervædet uge...
Jeg giver jer lige en hurtig og kort version.
I lørdags skulle vi ha været til julefrokost ved hans firma, han havde dog en dårlig dag og sagde at hanikke ville ha mig med... Okay, jeg blev hjemme og blev så enig med min dejlige søster at det er nu der skal gøres noget inden jeg går nedenom og hjem.
Vi aftaler så at Emma og jeg tager op til mine (dengang uvidende) forældre om sødagen, i håb om at de ville passe Emma en uges tid. De får så min "ikke-fortalte" sandhed om hvordan livet har været nede i det sønderjyske. De vil selvfølgelig gerne tage sig af Emma, bare vi snart fik snakket....
Jeg tog så hjem til min veninde for at bo ved hende, og ellers bare vente på at Kennet gav lyd...
Jeg havde dog lagt ham en besked hvor der stod: Hej, vi er taget op til mine forældre, ved ikke hvornår vi kommer hjem igen. Knus mig
Jeg hørte intet fra ham før tirsdag middag. Der kom så en sms fra ham hvor han spørger om vi ikke kommer hjem for at snakke lidt...
Det aftaler vi så og det er nok det hårdeste jeg har været udefor EVER!!!
Men vi sad stille og roligt bare og snakkede om der var noget at bygge videre på, det mente så ingen af os.. Ergo vi skal skilles... Men fuck hvor vi BEGGE tudede... Det var godt nok ekstremt, men vi blev enige om at jeg tog tilbage til Maybritt for at vi begge fik lidt luft.... I morgen skal jeg så først ind på kommunen for at snakke med min socialrådgiver om hvad mine rettigheder er... Derefter skal jeg til Esbjerg og hente Emma, og så retur til hjemmet i Hovslund... Fuck hvor er jeg bare spændt på hvordan det bliver.... Vi kommer sikkert til at tude hele weekenden... Selvom vi er enige i at gå fra hinanden så er det jo ikke noget man bare lige gør... Siden jeg var hjemme i tirsdags har vi skrevet jævnligt, og det er sådan en befrielse at vi kan det.... Fuck hvor har jeg været bange for at han ville gå totalt amok.....
Men nu ved i det altså......
Krams Henriette
Anmeld