Jeg er nødt til lige selv at lave et indlæg, for ellers bliver jeg ved med at hugge I andres tråde!
Den unge mand/tiger har sprunget siden forrige søndag - altså 9 hele dage nu. Han er møgtræt hele tiden, spiser ikke rigtig noget, men smiler dog stadig når han er vågen..
I går morges sov vi længe, helt til kl. 10, og stod så op fordi han havde skidt ud over det hele. Vores seng, sig selv, mig... 
Jørn skiftede ham mens jeg kom i bad. Vi skulle til åbent hus hos SP'en, og jeg ville af sted, for at komme i en MG. Jeg var stresset fra det minut jeg stak benene ud af sengen, og fløj rundt for at nå at pakke pusletaske, få barnet til at spise, alternativt sove, selv få noget at spise, finde ud af hvilken bus vi skulle med, hvornår, osv.
Ingen af delene lykkedes, så jeg havde en træt og sulten baby med og havde ikke selv fået mad. Jeg havde dog nået at smørre et par klapmadder som jeg kunne spise i bussen. Da vi stod af bussen gik jeg forkert, så det endte med en kæmpe omvej, og at vi blæste ind af døren i sidste øjeblik. Det havde dog givet Felix 20 minutters søvn, så intet er så skidt...
Med det samme vognen stod stille, vågnede han, men var ikke ked af det. Jeg lod ham ligge, men han begyndte at græde, så jeg tog ham med ind. Han var så træt, så træt, og begyndte fra det ene sekund til det andet, at skrige, fuldstændig hysterisk. Den ene SP tog ham på armen og gik rundt med ham, mens den anden (min egen) snakkede med mig, og spurgte ind til det hele herhjemme. Hun mener ligesom mig ikke, at det lyder til at han er syg, sulten eller lignende, bare rigtig ked af det.
Han faldt endelig i søvn hos mig, og jeg kunne sidde og lytte til det oplæg der var, men så snart jeg puttede ham i vognen vågnede han og græd. der kom en udenlandsk mand forbi - han arb. i det hus hvor vi var - og spurgte hvor gammel en baby det var, og jeg svarede 2 mdr. "Og så er du allerede gravid igen, er det ikke hårdt!?" Tak for kaffe - behøver jeg sige jeg GIK min vej...?
På vej hjem skulle vi handle i Fakta, en ganske kort gåtur fra Åbent hus stedet, og så videre hjem med bus. Inde i Fakta fik jeg fundet hvad vi skulle have, og da jeg stillede mig i kø, opdagede jeg, at jeg ikke havde min pung med. Jeg stillede kurven med varer og gik, og opdagede til min store glæde og fornøjelse, at barnevognen var punkteret på det ene hjul...
Det lykkedes at komme hjem, og resten af dagen gik så bare med skrig og skrål. Hver gang jeg lægger ham til brystet, sutter han kortvarigt, og begynder så at skrige. Jeg er meget opmærksom på at bøvse ham af, gøre madsituationen hyggelig, selv forsøge at være afslappet og rolig, men jeg kan snart ikke mere! Jeg bliver mere og mere i tvivl om, om der ikke er mad nok til ham, eller hvad der kan være galt siden han skriger sådan. Han sover fint om natten - oftest en 5-7 timer uden afbrydelse, og spiser så så snart han vågner. Liggende amning går en smule bedre end siddende...
Åh - jeg stopper vist bare nu, det er langt nok allerede! - i øvrigt kom jeg ikke i en mødregruppe, da jeg var den eneste der mangler en, så måske næste gang; altså om 14 dage...
