Så nåede jeg termin...

Hej piger

I dag er det så dagen hvor jeg har termin... lidt sjovt at det ikke kommer mere bag på mig at det er nu... har nok et eller andet sted forventet og håbet at gå lidt over tid, så det er fint nok...

Men selvom det er tredje gang og de tidligere fødsler er gået rigtig godt, men alligevel ved jeg ikke helt om tanken om en fødsel er super fed... men jeg ved jo at jeg vokser med opgaven, når tiden kommer...

Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg skriver det her - men måske tænker jeg at jeg kan komme lidt mere på forkant med at jeg faktisk skal føde om meget, meget snart!!!

Min mand glæder sig viiildt meget, han går hele tiden og smiler og siger at han er totalt klar og at det bare er så vildt at det er nu... jeg får næsten lidt dårlig samvittighed fordi jeg ikke er lige så ekstatisk... men måske kommer det

Er jeg den eneste der ikke er ved at då af utålmodighed, bare fordi jeg når termin??

Kram Stine

Tja...jeg har 12 dage til termin, og jeg er ved at være lidt utålmodig.....mest fordi det er hårdt for kroppen, ellers kunne jeg godt vente.

På den anden side er det jo FEDT, at man er kommet så langt!

Her er det min mand, som ikke er parat - arbejdsmæssigt ville det passe ham bedst, hvis jeg går 14 dage over tid. Det har jeg ikke tænkt mig at rette mig efter!!!

......men jeg er nu også RET stolt over og glad for min fine runde mave, så den vil jeg prøve at nyde, mens jeg har den

Knus

Stine

Hej Stine

Jeg kan sagtens følge dig, for sådan havde jeg det sidst og endte med at gå 14 dage over og blive sat i gang... det var så surt for os begge to og vi arrangerede ingenting, fordi det kunne jo være lige om lidt... jeg var ved at blive skør... måske er det derfor jeg har sat mig op til ikke at blive utålmodig denne gang... vi har planer næsten hver dag de næste uger, for vi kan jo altid aflyse, hvis der går noget i gang... det er der jo ingen der synes er mærkeligt...

Og min mand har lige afleveret eksamensopgave i går, så derfor er han fuldstændig klar... han har haft totalt optur over vores to første fødselsoplevelser og glæder sig rigtig meget til at opleve det igen... det kan jeg så godt følge ham og jeg glæder mig også... skal bare også liiiige sætte mig mentalt op til en mindre marathon-præstation

Men jeg sender gerne en masse ve-støv til dig... håber ikke du skal gå over tid og kan virkelig godt forstå at du glæder dig til at få din lille guldklump i armene...

pøj pøj og kram
Stine

Stine Raaholt skriver:

Hej piger

I dag er det så dagen hvor jeg har termin... lidt sjovt at det ikke kommer mere bag på mig at det er nu... har nok et eller andet sted forventet og håbet at gå lidt over tid, så det er fint nok...

Men selvom det er tredje gang og de tidligere fødsler er gået rigtig godt, men alligevel ved jeg ikke helt om tanken om en fødsel er super fed... men jeg ved jo at jeg vokser med opgaven, når tiden kommer...

Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg skriver det her - men måske tænker jeg at jeg kan komme lidt mere på forkant med at jeg faktisk skal føde om meget, meget snart!!!

Min mand glæder sig viiildt meget, han går hele tiden og smiler og siger at han er totalt klar og at det bare er så vildt at det er nu... jeg får næsten lidt dårlig samvittighed fordi jeg ikke er lige så ekstatisk... men måske kommer det

Er jeg den eneste der ikke er ved at då af utålmodighed, bare fordi jeg når termin??

Kram Stine

 

Hej Stine.

Hvor jeg bare godt kender den følelse. At man skal føde anytime, og at det måske ikke liiige er noget man ser super meget frem til. Altså ikke dét at skulle have et barn - det er jo fantastisk! Men selve fødslen.... Jeg tror der er fordele og ulemper ved, at have prøvet det før. Ulempen må være, at man VED hvor ondt et gør, og hvor minus kontrol man har over sin krop, der bare knokler derud af. Heldigvis er fordelen jo at man ved, man klarer den, at man husker den FANTATISKE følelse af, når baby kommer op på ens mave (uh, jeg elsker den følelse!!!) og at det ofte bliver lettere og lettere for hver gang .
Men altså - jeg kender det!

Og det med at manden er helt klar og man selv er ret meget mere afslappet omkring det - sådan var det også 100% her. Min mand var så spændt og glad og forventningsfuld! Og jeg tog det mere stille og roligt og en dag ad gangen. Da jeg havde født fortalte min mand at han hver morgen de sidste 14 dage før jeg fødte, vågnede og blev helt skuffet over, at det heller ikke skete i nat!  Jeg er gået i gang om natten/aftenen alle gangene.

Men Stine - held og lykke med det hele. Glæder mig til at læse om, når det er sket  

Har lige pakket en lille taske til hospitalet og clearet kameraet og ladet det op... så er vi jo ved at være der...

den mentale proces følger nok bare med... har faktisk følt begge gange tidligere at jeg havde rimelig meget kontrol det meste af tiden, men du har ret - det er ikke altid godt at vide hvad man går ind til... for det gør bare pisse-hamrende ondt... og man ved i starten, at det bare bliver meget meget værre... men på en eller anden måde så finder man jo kræfterne og jeg ved hvor pavestolt jeg bare er bagefter... både over barnet og også min egen præstation... det er det vildeste man kan opleve og jeg føler mig i bund og grund meget priviligeret over at få lov til at opleve det igen

det er det gode ved at have prøvet det før... man kan se trofæet for enden af den uoverstigelige opgave

Men jeg har ikke rigtig noget at stile efter i forhold til hvordan det skal føles at gå i gang... første gang fødte jeg 4 uger før, vandet gik bare og jeg var helt uforberedt - anden gang gik jeg som sagt over og blev sat i gang - så der havde jeg heller ikke fornemmelsen af at min krop gik i gang af sig selv...

så det gør jo denne gang lidt spændende... tænk hvis jeg får lov til at gå i gang af mig selv og er helt forberedt og kan følge med i det... det kunne jo være lidt skæg...

nå, men jeg vil gå i seng og samle lidt kræfter... man ved jo aldrig...

Kram S

Stine Raaholt skriver:

Hej Stine

Jeg kan sagtens følge dig, for sådan havde jeg det sidst og endte med at gå 14 dage over og blive sat i gang... det var så surt for os begge to og vi arrangerede ingenting, fordi det kunne jo være lige om lidt... jeg var ved at blive skør... måske er det derfor jeg har sat mig op til ikke at blive utålmodig denne gang... vi har planer næsten hver dag de næste uger, for vi kan jo altid aflyse, hvis der går noget i gang... det er der jo ingen der synes er mærkeligt...

Og min mand har lige afleveret eksamensopgave i går, så derfor er han fuldstændig klar... han har haft totalt optur over vores to første fødselsoplevelser og glæder sig rigtig meget til at opleve det igen... det kan jeg så godt følge ham og jeg glæder mig også... skal bare også liiiige sætte mig mentalt op til en mindre marathon-præstation

Men jeg sender gerne en masse ve-støv til dig... håber ikke du skal gå over tid og kan virkelig godt forstå at du glæder dig til at få din lille guldklump i armene...

pøj pøj og kram
Stine

Hej igen

Jeg arrangerer skam også stadig, ellers ville jeg da blive bims!

Jeg har gået hjemme så længe - fra 26.uge - så jeg er bare helt klar nu. Modsat min sidste graviditet, hvor jeg fødte 33+0 - der var jeg ALT andet end parat!!! Denne gang har jeg bare håbet på at gå længere og helst til mindst 36+0. Så selvom jeg er ved at være utålmodig er jeg jo også bare SUPERLYKKELIG. Hvis det ikke var fordi min krop protesterer sådan, ville det også være ok at gå nogle flere uger (hvilket jeg GARANTERET også kommer til)

Men en fødsel er - selvom man har gjort det før - da noget af en bedrift at se frem til! Det gode er, at man ved, at man kan! Jeg er meget ambivalent i forhold til selve fødslen. Jeg glæder mig til den fantastiske, store oplevelse, men er samtidig også nervøs for hvordan det kommer til at gå...

Tusind tak for vestøv! Jeg holder lidt på det, da du jo godt kan vente - du må sige til, hvis du mangler.

Knus

Stine

Stine Raaholt skriver:

Hej piger

I dag er det så dagen hvor jeg har termin... lidt sjovt at det ikke kommer mere bag på mig at det er nu... har nok et eller andet sted forventet og håbet at gå lidt over tid, så det er fint nok...

Men selvom det er tredje gang og de tidligere fødsler er gået rigtig godt, men alligevel ved jeg ikke helt om tanken om en fødsel er super fed... men jeg ved jo at jeg vokser med opgaven, når tiden kommer...

Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg skriver det her - men måske tænker jeg at jeg kan komme lidt mere på forkant med at jeg faktisk skal føde om meget, meget snart!!!

Min mand glæder sig viiildt meget, han går hele tiden og smiler og siger at han er totalt klar og at det bare er så vildt at det er nu... jeg får næsten lidt dårlig samvittighed fordi jeg ikke er lige så ekstatisk... men måske kommer det

Er jeg den eneste der ikke er ved at då af utålmodighed, bare fordi jeg når termin??

Kram Stine

 

Thereseh skriver:

Ihhh, jeg er også bare SÅ utålmodig !! Jeg har termin den 19. men vil bare så gerne hilse på ham nu.

Du er enda nået til terminen, så du har da endnu mere grund til at være utålmodig. Jeg sender ve-støv i din retning

Jeg kan sagtens forstå dig... men jeg tror virkelig at sidste gangs oplevelse har spillet ind...

Det er jo slet ikke fordi jeg glæder mig mindre til at se min skønne lille baby...

Måske er det også fordi jeg ved at det er uigenkaldeligt sidste gang jeg er gravid... så skal det også nydes det er jo helt fantastisk at bære et lille barn inde i maven... tættere kontakt kan man ikke opnå!!

men takker for ve-støv og håber meget at jeg føder inden for den sidste uge...

Og jeg sender en masse retur og håber ikke du skal gå over tid...

Kram Stine

jeg har termin imorgen og håber også bare snart der sket noget for synes det er ved at være træls og vente for er helt klar til lillesøster kommer

Stiner skriver:

Hej igen

Jeg arrangerer skam også stadig, ellers ville jeg da blive bims!

Jeg har gået hjemme så længe - fra 26.uge - så jeg er bare helt klar nu. Modsat min sidste graviditet, hvor jeg fødte 33+0 - der var jeg ALT andet end parat!!! Denne gang har jeg bare håbet på at gå længere og helst til mindst 36+0. Så selvom jeg er ved at være utålmodig er jeg jo også bare SUPERLYKKELIG. Hvis det ikke var fordi min krop protesterer sådan, ville det også være ok at gå nogle flere uger (hvilket jeg GARANTERET også kommer til)

Men en fødsel er - selvom man har gjort det før - da noget af en bedrift at se frem til! Det gode er, at man ved, at man kan! Jeg er meget ambivalent i forhold til selve fødslen. Jeg glæder mig til den fantastiske, store oplevelse, men er samtidig også nervøs for hvordan det kommer til at gå...

Tusind tak for vestøv! Jeg holder lidt på det, da du jo godt kan vente - du må sige til, hvis du mangler.

Knus

Stine

Det giver lidt mere utålmodighed, tror jeg, hvis man´har født for tidligt før - fordi man et eller andet sted 'regner' med det... man prøver i hvert fald at være klar i god tid...

men hvor er det dejlgit at du har holdt så længe på det denne gang... rigtig meget pøj, pøj og håber du for en dejlig fødsel

kram S