englen lucas

jeg er mor til englen lucas. det hele begyndte godt, han blev født, og der var ingen problemer. så begyndte han at kaste sin mad op, lægerne gav mig skylden at jeg gav ham for meget mad ja nogle skal jo have skylden,,

en morgen i november kommer min datter ud til mig og siger at hun ikke kan finde lucas, jeg siget at der ikke passer da han jo er isin seng, men hun bliver ved det er han ikke... jeg går med hende ind og rigtig nok så ser vi kun dynen, jeg trækker den væk og der ligger han... død,,,, død af vuggedøden som 7 mdr. gammel...

jeg glemmer aldig den morgen, alene med 2 børn og en dø dreng.. jeg render ind til naboen som søger for at lægen kommer og tager sig af mine to piger da jeg køre på sygehuset..

sidne hen høre jeg så fra der hvor jeg boede at jeg slog ham ihjel, jeg var lige blivet alene, så jeg har nok ikke kunne magte det og derfor havede slået han ihjel.. det gør rigtig ond at høre, det er da hård at være alene med 3 børn men jeg vil aldrig dræbe mine børn..
min datteres veninde, hende mor var min veninde, kommer en dag og spør om vi ikke er glade for at han er død...

dagenee efter få min nu ex veninde travl min lejlighed skal tømmes for alle hans ting, jeg få ikke lov at være med eller bare at være ked af det.. den dag i dag er jeg meget ked af at han ting kom ud, ikke at jeg skulle bruge dem men det betød bare meget for mig at have dem
samtide få de anbragt mine børn hos deres far, så i 14 dage er jeg alene uden en at græde hos eller snakke med, det var sku hård, jeg vil bare have ønsket at jeg var stært nok til at kunne have sagt hende imod og have beholde mine børn, den enest kontakt jeg fik min dem i de 14 dage få få sekunder telefon samtale med dem hver aften

Det gør mig helt ufattelig ondt, at du har mistet din lille Lucas. Oveni sorgen over tabet af dit elskede barn, har du haft en masse at skulle kæmpe imod; ondsindede rygter, tankeløse bemærkninger, ex veninde der burde have blandet sig udenom osv. Jeg håber, at du har fået hjælp til at komme igennem sorgen, eller rettere til at lære at leve med den.

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive ...

Det må have været ganske forfærdeligt!!!!
Føler med dig/jer.

Knus Maria.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive til dig.. Synes det er så .... ja jeg er vist bare tom for ord.. Hvor må det have været forfærdeligt for dig.. Og så da især alle de beskyldninger der er kommet bag efter..
Jeg synes det er flot at du vil fortælle det her og være så åben om det - men nogle gange er det vist også sundt nok at være åben omkring de mørke tider i ens liv...

Jeg sender dig mange tanker og håber at du holder modet oppe..

Stort knus fra Camilla.

Stort knuser herfra i din store sorg. du skal nok komme igennem det men aldrig over det

I USA advarer laeger starkt imod at bruge dyner eller andet i krybben indtil de er 1 aar gamle. dvs guldklumpen fik sin forste dyne og tappe paa i en alder af 1.5 aar. de anbefaler at lagge sit barn i en fleece sovedragt og det er med til at halvere muligheden for vuggedod.

da jeg kom hjem til DK med lille manden paa 7.5 maaneder sagde alle:jamen, har han ingen dyne?? Hvor synd. men nej, det forklarede jeg hvorfor. og det havde de aldrig hort.

med en fleecedragt ligger de lunt om natten og bliver heller ikke kolde uden en dyne/taeppe og det er meget meget sikrere for de smaa

Det lyder skrækkeligt... ved ikke lige hvad jeg skal sige andet end at jeg godt kan forstå du er7var ked af det...

Knus fra natascha

jeg har altid været meget åben omkring det, det er meget vigtig for mig at sætte ord på den ind imellem, jeg har stadig ind imellem et behov for at snakke om det og få ting at vide jeg har glemt..

ja, det var hård, men er jo nød til at komme videre. da han døde var jeg heller ikke sikker på at jeg vil komme over det, for det var sku svært.
Julen er stadig en meget svært ting for mig, jeg nået at få en jul med ham, 18 dage senere var han død.. jeg har det som om jeg i januar mdr. gemmenlevere det hele igen, jeg tuder stadig på hans dødsdag, selv om folk syntes at jeg er skør, jeg få at vide ibørnehaven og skolen at jeg dyrker deres lillebror at jeg jo søger for at de heletidne vil huske ham.. jeg føgler ikke jeg dyrker ham, jeg taler med pigerne om han når de vil, vi besøger ham når de vil har jeg selv et behov for at besøge han og pigerne ikke har givet udtryk for at det vil med, så gør jeg det selv, på den måde kan jeg snakke med ham for mig selv

Puh ha, hvor maa det vaere haardt, at skulle opleve... Jeg har slet ikke ord for det... Og slet ikke at nogle mennesker behandlede dig saadan..

Naar man mister, burde de mennesker omkring en lytte, istedet for at tage beslutninger for en...

Jeg synes det er flot at du selv lader dine piger bestemme og give udtryk for, hvornaar de vil hen til englens grav...
Jeg oensker dig saa meget lykke fremover paa din vej...

Knus Beck

trolden skriver:

jeg har altid været meget åben omkring det, det er meget vigtig for mig at sætte ord på den ind imellem, jeg har stadig ind imellem et behov for at snakke om det og få ting at vide jeg har glemt..

ja, det var hård, men er jo nød til at komme videre. da han døde var jeg heller ikke sikker på at jeg vil komme over det, for det var sku svært.
Julen er stadig en meget svært ting for mig, jeg nået at få en jul med ham, 18 dage senere var han død.. jeg har det som om jeg i januar mdr. gemmenlevere det hele igen, jeg tuder stadig på hans dødsdag, selv om folk syntes at jeg er skør, jeg få at vide ibørnehaven og skolen at jeg dyrker deres lillebror at jeg jo søger for at de heletidne vil huske ham.. jeg føgler ikke jeg dyrker ham, jeg taler med pigerne om han når de vil, vi besøger ham når de vil har jeg selv et behov for at besøge han og pigerne ikke har givet udtryk for at det vil med, så gør jeg det selv, på den måde kan jeg snakke med ham for mig selv

jeg vil lige sige, at der er intet tidspunkt hvor sorgetiden er overstaaet.saa man kan altsaa ikke sige om hvis antal maaneder saa er det overstaet det er meget individuelt hvor lang tid det tager for en at komme sig over chokket, tabet og ens videre liv uden dit barn. jeg har mistet en nar familiemedlem og som jeg tit siger den dag jeg mistede var det liv jeg kendte slut og alt forandret, og et nyt liv startede for mig. det er det nye liv du skal igang med og du kan glaede dig over dine unger som du stadig har og give dig selv al den tid din sorg tager. det kan desvarre tage mange, mange aar at komme nogenlunde op pa rette hold og nyde livet igen fuldt. at have dine andre born er en god start og tag dig af dig selv og giv dig lov til at sorge

Det gør mig ondt, at du har mistet din lille Lucas og så bagefter måtte igennem alle de direkte ondskabsfulde ting.

Æret være Lucas' minde