Kære Allesammen! 
Så har jeg for første gang siden fødslen, rigtig tid til at sidde her ved computeren, og skrive min fødselsberetning, og vise jer billeder af min smukke datter, Freya Emilie. Jeg har længe glædet mig til at vise jer billeder af hende. Men først beretningen.
Pga truende svangerskabsforgiftning blev jeg sat i gang lørdag formiddag (38+0), hvor jeg fik min første stikpille ca. kl.11.00. Tog hjem, og kom tilbage igen kl.16.30, hvor jeg fik den anden stikpille. Der var desværre stadig en anelse livmoderhals tilbage, så jeg fik den lagt op, og fik en ny tid til dagen efter kl.14.00, hvor de ville tage vandet, hvis ikke jeg selv var gået i fødsel inden. Jordemoderen sagde dog godt at hun godt turde skyde på at jeg ville få bragende veer i løbet af aftenen, pga jeg var så moden dernede.
Vi måtte desværre tage hjem igen. Vi havde ellers håbet på at de kunne tage vandet der om eftermiddagen, men nej.
Vi måtte hjem og vente på veer.....
Morten synes dog det var en ok ventetid, da der jo var Champions League finale samme aften 
kl.20.40 lå jeg på sofaen og slappede af selvom det tiltagende var begyndt at murre for alvor i underlivet. Morten havde lige sat popcorn i mikroovnen, knappet en dåseøl op, og var bare top klar til et brag af en finalekamp!!! 
MEN, smæld!! sagde det i underlivet... Av for pokker, tænkte jeg. Morten og jeg blev enige om at det kunne være fosterhinden som var sprunget. Jeg rejste mig og gik på toilettet, og så sandt var det. Lidt fostervand løb i toilettet, og jeg sad derude og prøvede at begribe at det nok var nu det skulle til at gå løs 
I det øjeblik kom den første ve. Den var til at holde ud. Måtte ud og fortælle Morten at vandet VAR gået, og de første veer havde meldt sig. Vi grinte lidt af at fødslen selvfølgelig skulle starte lige som kampen var startet, men Morten fik hurtigt hældt øllen i vasken, og var VILDT spændt på hvad der nu skulle ske.
Veerne væltede ind over mig, og fra første ve, var de regelmæssige med 2½-3 minutters mellemrum og varede 1 minut ca. Morten ringede derfor til AOMA (Akut Obstetrisk Modtager Afdeling), som sagde at vi skulle se det an i en times tid. "EN TIME!!!
" tænkte jeg. Det overlever jeg aldrig! ... Jeg lagde mig ind på sengen, men havde svært ved at være nogen steder, da veerne stormede og rev ret meget. Jeg havde svært ved at styre min vejrtrækning, og kl.21.20 siger jeg til Morten at han skal ringe og sige at vi kommer, da jeg ikke længere er helt tryg ved at være hjemme. Vi kommer ind på AOMA, og jordemoderen henviser os til et værelse, hvor vi kan vente til hun kommer og tilser os. Hun tænkte nok at jeg var en lidt pivet førstegangs fødende, som lige var gået i veer, og at der nok ikke for alvor ville ske noget med det samme. Så der fik jeg lov at ligge med bragende veer i 20 min, før jeg nærmest beordrede Morten til at hente jordemoderen, så hun kunne få undersøgt mig.
Jeg havde en forestilling om at jeg ingen smertestillende skulle have, men da jeg lp derinde gjorde veerne så ondt at jeg var fuldstændig ligeglad med det hele. Bare GIV MIG NOGET!!! 
Hun undersøgte mig, og konstaterede at jeg var 5 cm åben. Så hun kunne godt forstå jeg havde ondt, og måtte æde lidt at sine ord i sig igen. Hun kontaktede fødegangen, og inden kort tid blev jeg kørt ind på fødegangen. Efter 40 min blev jeg undersøgt igen. Nu var jeg 9 cm åben, og de var godt overraskede over at det gik så stærkt. Jeg fik lattergas som smertelindring, og det var helt fint.. Aldrig har jeg suget så heftigt og krævende i en maske.. Hehehe... NEJ hvor gjorde de ondt de veer. Så småt begyndte pressetrængen at melde sig, og jeg fik lov at give lidt efter på toppen af veen. Jeg var fuldt udviddet, men babys hoved var ikke helt nede og klar til at blive presset ud, så jeg måtte ud og stå ved siden af sengen for at lade tyngdekraften gøre arbejdet. Da jeg var oppe og stå blev pressetrængen enorm. Jeg pressede godt med i slutningen af veerne, og fik kl.23.55 lov til at lægge mig op på sengen igen. NU måtte jeg presse. Efter 4 minutter og på 2 presseveer kom vores barn til verden, kl.23.59!!!! 
Fødslen har dermed taget 3 timer, hvilket de var ret imponeret over da det er første gang. De sagde at næste gang jeg skal føde, skal jeg tage derind lige så snart jeg får den første ve, da det nok vil gå ret stærkt!!
Baby blev lagt på mit bryst og jeg var helt overvældet. Morten græd af lykke, og det var et fantastisk øjeblik. Navlestrengen blev klippet, og vi kiggede forelskede på hinanden og på vores lille vidunder. "Vil I vide hvad køn det blev?", spurgte JM sødt. "GUD JA!", det havde vi slet ikke tænkt på. Vi var helt forgabte i det lille fine væsen. DET BLEV EN PIGE, græd Morten. Vi var helt igennem lykkelige Hun var det ikk en "den", eller "baby", nu var det en hende Hun målte 54cm lang og vejede 3995 gram. SÅ SMUK.
Vi kom hjem tirsdag formiddag, men blev indlagt igen onsdag til fredag, da hun skulle i lysbehandling for guldsot. Vi kom hjem igen fredag aften. Nu nyder vi MEGET at være hjemme, og er ved at finde en rytme herhjemme. Det at være forældre lader til at være meget naturligt for os, og vi er blev helt forelskede på ny. Vi nyder vores lille datter, som er den dejligste lille pige. Amningen er kommet godt i gang, og hun tager godt på. Hun tabte 300 gram efter fødslen, men vejer i dag 4060 gram. Sundhedsplejersken var forbi i morges, og alt er vel 
Det er skønt at være blevet Mor
NU TIL BILLEDSPAM AF FREYA EMILIE (Har selvfølgelig maange flere billeder, men MÅ jo holde et sted 
... Billederne kommer i øvrigt i lidt tilfældig rækkefølge):
