Fredag omkring en 16 tiden kørte Martin mig hjem til mine forældre hvor jeg skulle sove til lørdag. Sammen med min bror tog vi alle (ikke Martin) på en italiensk restaurant hvor vi kom meget mens vi boede hjemme. Det var rigtigt hyggeligt og der kom mange minder frem som vi ikke har tænk på i mange år. Omkring klokken 10 hoppede jeg i seng. Der lå jeg så og vente og drejede mig i ca. 1 ½ time inden jeg faldt i søvn. Omkring klokken 2 vågnede jeg af larm på vejen og igen tog det en 1 ½ time inden jeg sov igen.
Lørdag morgen vågnede jeg klokken lidt over 6 og da jeg skulle til frisøren klokken 7.15 kunne jeg lige nå i bad og få lidt morgenmad. Jeg var så nervøs……………ikke for om Martin ville sige ja, men mere for alt det der skulle ske i løbet af dagen. Men det hjalp lidt på det hos frisøren. Mens jeg sad og læste i alle ugebladene glemte jeg alt om at være nervøs og så gik tiden ikke så langsom. Det var kun når der klikkede en sms ind at nerverne kom frem igen. Tilbage i februar da vi var på ferie var jeg så uheldig at få sol på ryggen så jeg havde disse fantastiske bh striber på ryggen. Jeg spurgte frisøren om hun ikke kunne dække dem, og det ville hun gøre med noget selvbruner. Det blev mildest talt ikke særligt godt. For det første dækkede det ikke striberne og gjorde dem faktisk bare mere tydelige end de var i forvejen. Ja kønt var det ikke, men jeg kunne jo ikke gøre noget ved det, så jeg valgte bare at acceptere det frem for at bekymre mig om det.
Jeg var hjemme hos mine forældre igen lidt over 10, og en halv time efter blev jeg proppet i kjolen. Og så kom den lange vente tid. Hold da op hvor er det forfærdeligt at sidde og vente en hel time, når man bare gerne vil i gang og af sted. Endelig kom taxaen og af sted med os. I våbenhuset fik jeg min brudebuket og min far hans brystbuket og så stod vi er og ventede indtil klokkerne var færdige. Da dørene gik op blev jeg fuldstændig overvældet. Der var bare så mange mennesker og det var en smule overvældende. Jeg opdagede hurtigt Martin ved alteret og fokuserede på ham. Men så blev jeg pludselig meget rørt og skulle lige til at trille en tåre, så jeg måtte lige kigge på buketten et kort øjeblik.
Marcus fik hurtigt øje på mig. Han kiggede på mig og man kunne tydeligt se at han tænkte: hvordan fanden er det hun ser ud. Han blev siddende hos farmor under hele vielsen og blev bare ved med at sidde og kigge mærkeligt på mig. Ida tullede lidt rund. Først sad hun lidt hos mormor, så gik hun over til farmor og farfar og sådan fortsatte hun. På et tidspunkt fik hun øje på mig og igen blev der kigget noget skeptisk på mig. Det virkede som om hun godt kunne se der var noget bekendt over mig, men ikke rigtigt helt kunne placere mig. Det var først da vi kom ud af kirken og jeg talte til hende at hun ligesom fik sat brikkerne sammen. Men Martin og jeg blev kaldt op til alteret her sagde vi begge ja til hinanden.
Receptionen i mine forældres have gik også rigtigt godt. Folk hyggede, og vi fik lidt mad sammen et stykke bryllupskage. Både Martin og jeg var meget overvældet over alle de dejlige mennesker der var og fejre dagen sammen med os. Herefter tog vi en taxa til Skodsborg kurhotel hvor vi skulle overnatte og her nåede vi lige at tjekke ind og få noget kold at drikke inden vi skulle virre til akvariet.
Akvariet var FANTASTISK. Maden var perfekt, stemningen var helt i top og folk var igen i et rigtig godt humør. Der var mange henne og fortælle at de havde set meget frem til dagen, da det jo var lidt specielt at holde festen i Danmarks akvarium, og de var bestemt ikke blevet skuffet. Martin holdt en meget flot tale og jeg fik da også lige trille en tåre eller to. Herefter havde Martin fået sin ven og kollega (som er musiker) til at spille en sang som han havde skrevet, med titlen cindarella. Meget smuk var den. Min far havde skrevet en lang og meget rørende tale og også meget humoristisk. Den havde det hele. Min farmor døde året inde jeg mødte Martin og da min far omtalte hende, så tuede jeg igen. Martins far havde også skrevet en tale og den var også bare rigtig god.
Min far spillede sammen med min bror og Martins kollega en sang de havde skrevet, samt den der sang jeg aldrig kan huske hvad hedder fra 3 bryllupper og en begravelse.
Klokken 10 i tolv, fik vi danset brudevals, og det lykkes Martin IKKE at jokke mig over tæerne. Herefter sod resten af aftenen på dans, drik og fest. Folk begyndte så småt at tage hjem omkring en 1 tiden og klokken 2.30 var festen slut og Martin og jeg på vej tilbage mod hotellet.
Det var en fantastisk dag som vi sent vil glemme.
Og så vil jeg gerne sige rigtig mange gange tak til jer alle for de fine gaver. Både figuren og planten har fået en plads i vores hjem. Martin går stadig og undrer sig over hvad jeg skriver om ham siden vi fik et salsa gavekort.
