Jordemødre - hvordan er jeres?!

hej i skønne damer

jeg undre mig mere og mere over hvordan jordemødre bør være?

har været til mine scanninger som jeg jo skal, og har 20 dage til termin, alle jordemødre jeg har snakket med og fagfolk i forbindelse med graviditeten har været super søde, og vist tillid til jeg bliver en god mor, selvom jeg står alene med min kommende datter.

Men men men, min egen jordemoder som jeg jo er til de regelmæssige almindelig samtaler med er lidt speciel ifølge mig.

Jeg bor hjemme ved min mor lige nu, og har mit eget værelse (og er glad for at være tæt på min mor de første måneder - men skal jo ikke blive boende hjemme) . Men idag til samtalen med jordemoderen (hvor jeg som altid har min mor med, fordi jeg synes det er hyggeligt) spurgte hun hvordan det gik osv, jeg svarede at jeg synes det går rigtig godt, men at jeg begynder at blive lidt utålmodig og glæde mig til prinsessen kommer til verden

Hvortil hun svarer at jeg ikke skal være utålmodig fordi det bliver man skør i hovedet af.. Hmm fint nok, vi skal til og gå, men jordemoderen vil lige snakke med mig alene, og så startede snakken: Hun sagde at jeg skulle huske og sige når jeg ikke ville have min mor med osv, hvis jeg ikke synes min mor skulle høre ting vi snakkede om osv (jeg blev dybt forarget da hun sagde det). Og jeg forklarede at jeg nyder og have min mor med. Men der stoppede snakken ikke, så spurgte hun igen det med et sted at bo, hvor jeg havde planer om jeg skulle bo, om jeg nu var sikker på jeg havde nok plads til et lille barn osv.. Alt i alt måden det bliver sagt på når hun siger ting bliver jeg meget ked af det..

Alle har indtil nu sagt jeg ville komme til at klare det fint osv, endda også andre jordemødre og fagfolk jeg havde snakket med, og familie ambulatoriet ønskede ikke at se mig mere end til den samtale jeg var ved lige i starten, da de var overbevist om jeg godt kunne klare det!!!!! Hvorfor er min jordemoder så sådan?

Undre mig meget, og bliver da lidt urolig for jeg har alt klar til Jennifer, jeg drikker ikke, har aldrig taget stoffer og gør jeg heller ikke nu, der er intet at sætte fingre på - men det gør mig nu ked af det hun gang på gang er sådan, som den eneste"!

Hvordan er jeres jordemoder overfor jer? Og mener i det er forkert min jordemoder er sådan?

Knus

Hej .. og tillykke med graviditeten.. det er da noget mærkeligt noget og sige.. som om du er et lille barn.. har ikke oplevet sådan noget.. men lad vær og tag det så sundt.. fokuser på din prinsesse og tænk på at der ikke er så lang tid igen, så er det slut med den heks...

Jeg kunne ikke snuppe min konsultations jm, men af  andre årsager. Hun var bedrevidende og mine egne meninger, var bare forkerte. Tog det ikke så tungt, da sandsynligheden for, at man får den jm under selve fødslen ikke er særlig stor. Og havde heldigvis en rigtig sødlæge og fødselslæge, jeg kunne snakke mine bekymringer igennem med, og så sad jeg bare og nikkede og snakkede kons. jm efter munden, når jeg var der. Endte heldigvis med den sødestejm ever til fødslen. Håber håber håber jeg er så heldig at hun også er på vagt, næste gang jeg skal føde

hej i skønne damer

jeg undre mig mere og mere over hvordan jordemødre bør være?

har været til mine scanninger som jeg jo skal, og har 20 dage til termin, alle jordemødre jeg har snakket med og fagfolk i forbindelse med graviditeten har været super søde, og vist tillid til jeg bliver en god mor, selvom jeg står alene med min kommende datter.

Men men men, min egen jordemoder som jeg jo er til de regelmæssige almindelig samtaler med er lidt speciel ifølge mig.

Jeg bor hjemme ved min mor lige nu, og har mit eget værelse (og er glad for at være tæt på min mor de første måneder - men skal jo ikke blive boende hjemme) . Men idag til samtalen med jordemoderen (hvor jeg som altid har min mor med, fordi jeg synes det er hyggeligt) spurgte hun hvordan det gik osv, jeg svarede at jeg synes det går rigtig godt, men at jeg begynder at blive lidt utålmodig og glæde mig til prinsessen kommer til verden

Hvortil hun svarer at jeg ikke skal være utålmodig fordi det bliver man skør i hovedet af.. Hmm fint nok, vi skal til og gå, men jordemoderen vil lige snakke med mig alene, og så startede snakken: Hun sagde at jeg skulle huske og sige når jeg ikke ville have min mor med osv, hvis jeg ikke synes min mor skulle høre ting vi snakkede om osv (jeg blev dybt forarget da hun sagde det). Og jeg forklarede at jeg nyder og have min mor med. Men der stoppede snakken ikke, så spurgte hun igen det med et sted at bo, hvor jeg havde planer om jeg skulle bo, om jeg nu var sikker på jeg havde nok plads til et lille barn osv.. Alt i alt måden det bliver sagt på når hun siger ting bliver jeg meget ked af det..

Alle har indtil nu sagt jeg ville komme til at klare det fint osv, endda også andre jordemødre og fagfolk jeg havde snakket med, og familie ambulatoriet ønskede ikke at se mig mere end til den samtale jeg var ved lige i starten, da de var overbevist om jeg godt kunne klare det!!!!! Hvorfor er min jordemoder så sådan?

Undre mig meget, og bliver da lidt urolig for jeg har alt klar til Jennifer, jeg drikker ikke, har aldrig taget stoffer og gør jeg heller ikke nu, der er intet at sætte fingre på - men det gør mig nu ked af det hun gang på gang er sådan, som den eneste"!

Hvordan er jeres jordemoder overfor jer? Og mener i det er forkert min jordemoder er sådan?

Knus

Hej,

Jeg tolker det du skriver HELT anderledes end dig selv tror jeg.

Som jeg opfatter det du skriver, så spørger din jordemoder ikke om de ting, fordi hun er nervøs for om du kan klare det eller ej. Nej for mig lyder det mere som om hun er bekymret for om din mor er FOR involveret i dig og dit kommende barn. Om hun på den måde overskrider dine grænser eller giver dig rum til at det nu er dig der skal være mor.

Jeg tolker slet ikke den jordemoder som underlig eller andet, nærmere om en der bekymrer sig om dig og dit velbefindende

Toffi skriver:

Hej,

Jeg tolker det du skriver HELT anderledes end dig selv tror jeg.

Som jeg opfatter det du skriver, så spørger din jordemoder ikke om de ting, fordi hun er nervøs for om du kan klare det eller ej. Nej for mig lyder det mere som om hun er bekymret for om din mor er FOR involveret i dig og dit kommende barn. Om hun på den måde overskrider dine grænser eller giver dig rum til at det nu er dig der skal være mor.

Jeg tolker slet ikke den jordemoder som underlig eller andet, nærmere om en der bekymrer sig om dig og dit velbefindende

 

ja er svært at sige om det bare er mig der tolker det forkert, kan måske skyldes jeg kender nogle andre der har været ret uheldige mht hende også, måske derfor jeg er lidt nervøs for hendes måde at gøre ting på..

Og er også fint hun har den holdning eller tanke, men jeg kan godt sige fra selv, også overfor min mor HVIS jeg ikke var interesseret...

Men hun har spurgt om det i starten om jeg synes det var rart og have min mor med, og der sagde jeg ja, overrasker mig bare de skal sætte spørgsmålstegn ved det, jeg har 12 søskende og syns min mor har gjort et fantastisk arbejde, og kan ikke se der skulle være det FJERNESTE problem i at have et tæt forhold til sin mor, at jeg gerne vil have hende med til de forskellige ting ?? Der min største undren er, for min mor blander sig ikke, og tager bestemt ikke over mht mit ansvar osv, hun er der bare for mig, som en mor skal være det og min mors og jeg forhold er blevet meget mere tæt, så ved at jeg ville ku sige til hende hvis jeg ikke var interesseret .. Og det med at bo hjemme der ved de godt jeg ikke skal blive ved med det, men for at bo hjemme indtil jeg finder en ordenlig lejlighed mener jeg jo ikke der er noget problem i

Håber ikke det lød for surt, for var ikke sådan ment

ja er svært at sige om det bare er mig der tolker det forkert, kan måske skyldes jeg kender nogle andre der har været ret uheldige mht hende også, måske derfor jeg er lidt nervøs for hendes måde at gøre ting på..

Og er også fint hun har den holdning eller tanke, men jeg kan godt sige fra selv, også overfor min mor HVIS jeg ikke var interesseret...

Men hun har spurgt om det i starten om jeg synes det var rart og have min mor med, og der sagde jeg ja, overrasker mig bare de skal sætte spørgsmålstegn ved det, jeg har 12 søskende og syns min mor har gjort et fantastisk arbejde, og kan ikke se der skulle være det FJERNESTE problem i at have et tæt forhold til sin mor, at jeg gerne vil have hende med til de forskellige ting ?? Der min største undren er, for min mor blander sig ikke, og tager bestemt ikke over mht mit ansvar osv, hun er der bare for mig, som en mor skal være det og min mors og jeg forhold er blevet meget mere tæt, så ved at jeg ville ku sige til hende hvis jeg ikke var interesseret .. Og det med at bo hjemme der ved de godt jeg ikke skal blive ved med det, men for at bo hjemme indtil jeg finder en ordenlig lejlighed mener jeg jo ikke der er noget problem i

Håber ikke det lød for surt, for var ikke sådan ment

Jeg tolker det bestemt ikke surt

Det jeg tænker er tilgengæld, at det jo heller ikke er en kritik af din mor at hun spørger, for selvfølgelig har din mor da klaret det godt. Er det som du siger, jamen så er det jo helt fint. Jeg kunne forestille mig at grunden til at hun bliver ved med at spørge ind til dig er fordi at det ofte er set at man kan have svært ved at sige fra overfor mor, selvom man selv mener at det ikke er tilfældet. Jeg siger IKKE at det er sådan det er for dig.

Det kan også bare være at jordemoderen kemimæssigt ikke passer til dig. Jeg tolker det bare som om at hun prøver at hjælpe dig i tilfældet af at du har en mor det vil have en tendens til at tage over. Igen, jeg siger ikke at det er sådan det er, og i virkeligheden er det kun jordemoderen der ved hvad hendes helt reelle intention er, men det er min tolkning af det.

hej i skønne damer

jeg undre mig mere og mere over hvordan jordemødre bør være?

har været til mine scanninger som jeg jo skal, og har 20 dage til termin, alle jordemødre jeg har snakket med og fagfolk i forbindelse med graviditeten har været super søde, og vist tillid til jeg bliver en god mor, selvom jeg står alene med min kommende datter.

Men men men, min egen jordemoder som jeg jo er til de regelmæssige almindelig samtaler med er lidt speciel ifølge mig.

Jeg bor hjemme ved min mor lige nu, og har mit eget værelse (og er glad for at være tæt på min mor de første måneder - men skal jo ikke blive boende hjemme) . Men idag til samtalen med jordemoderen (hvor jeg som altid har min mor med, fordi jeg synes det er hyggeligt) spurgte hun hvordan det gik osv, jeg svarede at jeg synes det går rigtig godt, men at jeg begynder at blive lidt utålmodig og glæde mig til prinsessen kommer til verden

Hvortil hun svarer at jeg ikke skal være utålmodig fordi det bliver man skør i hovedet af.. Hmm fint nok, vi skal til og gå, men jordemoderen vil lige snakke med mig alene, og så startede snakken: Hun sagde at jeg skulle huske og sige når jeg ikke ville have min mor med osv, hvis jeg ikke synes min mor skulle høre ting vi snakkede om osv (jeg blev dybt forarget da hun sagde det). Og jeg forklarede at jeg nyder og have min mor med. Men der stoppede snakken ikke, så spurgte hun igen det med et sted at bo, hvor jeg havde planer om jeg skulle bo, om jeg nu var sikker på jeg havde nok plads til et lille barn osv.. Alt i alt måden det bliver sagt på når hun siger ting bliver jeg meget ked af det..

Alle har indtil nu sagt jeg ville komme til at klare det fint osv, endda også andre jordemødre og fagfolk jeg havde snakket med, og familie ambulatoriet ønskede ikke at se mig mere end til den samtale jeg var ved lige i starten, da de var overbevist om jeg godt kunne klare det!!!!! Hvorfor er min jordemoder så sådan?

Undre mig meget, og bliver da lidt urolig for jeg har alt klar til Jennifer, jeg drikker ikke, har aldrig taget stoffer og gør jeg heller ikke nu, der er intet at sætte fingre på - men det gør mig nu ked af det hun gang på gang er sådan, som den eneste"!

Hvordan er jeres jordemoder overfor jer? Og mener i det er forkert min jordemoder er sådan?

Knus

Hmm med risiko for at få et rap over fingrene så ser jeg intet galt i det?

MANGE mødre/svigermødre har det med at træde for langt over grænsen når første barnebarn er på vej, og selvom at du og din mor har et godt forhold kunne det jo rent faktisk bare tænkes at hun gerne ville sikre sig at du vidste det var ok ikke at ville dele alt med din mor??

Nu har jeg selv et par stykker i familien og læger mm og jeg har da hørt dem omtale når de har haft patienter ( UDEN NAVN ELLER NOGEN FORMER FOR SAMMENHÆNG) at puuuha der havde familien godt nok været meget med indover i forhold til hvad de egentlig burde.. Så jeg ser din jordmorder som værende opmærksom på dig?

Dernæst fortalte du hende hvordan hun rent faktisk fik det til at føle? Tænker bare det er rimelig vigtigt at have en god fornemmelse med sin egen jordmoder?

Men ihvertfald stort kram  til dig også hold humøret højt..

Jeg er glad for at jeg ikke fik min egen jm til fødslen.. Jeg fattede ikke ret meget af hendes gebrokken dansk 

Hun var skam flink, sød osv, jeg forstod bare ikke ret meget af hvad hun sagde.. 

jeg mener heller ikke nødvendigvis der er noget forkert i hun spørger om ting .. men blev bare lidt ked af det. Fordi jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16 og siden da været meget meget selvstændig og i alt den tid ikke krævet noget hjælp eller noget af min mor eller andre for den sags skyld

Min mor og jeg er også enige i at man gør ting på hver sin måde - og jeg er bare glad for hun er der men samtidig ved hun også jeg gerne vil klare ting selv og nok skal bede om hjælp hvis der ere noget, det er en fast aftale vi har fordi jeg jo netop fra starten sagde det ikke ville blive sådan hun skulle tage over, for jeg vil gerne klare det selv

og der var vi helt enige og det fik jordemoderen også afvide, så der ere intet i klemme det men synes også bare at er det fordi de er bange for det, kunne hun jo baree udtrykke det på den måde, istedet for at sno sig omkring for at hentyde det

Er svært at sige når man ikke kan læse hendes tanker, men nej spurgte hende ikke eller fortalte hvordan jeg tog det. Alle andre gange har der intet været, men jeg synes det idag blev lidt for akavet (: men ja har nok noget med kemi at gøre ..

hej i skønne damer

jeg undre mig mere og mere over hvordan jordemødre bør være?

har været til mine scanninger som jeg jo skal, og har 20 dage til termin, alle jordemødre jeg har snakket med og fagfolk i forbindelse med graviditeten har været super søde, og vist tillid til jeg bliver en god mor, selvom jeg står alene med min kommende datter.

Men men men, min egen jordemoder som jeg jo er til de regelmæssige almindelig samtaler med er lidt speciel ifølge mig.

Jeg bor hjemme ved min mor lige nu, og har mit eget værelse (og er glad for at være tæt på min mor de første måneder - men skal jo ikke blive boende hjemme) . Men idag til samtalen med jordemoderen (hvor jeg som altid har min mor med, fordi jeg synes det er hyggeligt) spurgte hun hvordan det gik osv, jeg svarede at jeg synes det går rigtig godt, men at jeg begynder at blive lidt utålmodig og glæde mig til prinsessen kommer til verden

Hvortil hun svarer at jeg ikke skal være utålmodig fordi det bliver man skør i hovedet af.. Hmm fint nok, vi skal til og gå, men jordemoderen vil lige snakke med mig alene, og så startede snakken: Hun sagde at jeg skulle huske og sige når jeg ikke ville have min mor med osv, hvis jeg ikke synes min mor skulle høre ting vi snakkede om osv (jeg blev dybt forarget da hun sagde det). Og jeg forklarede at jeg nyder og have min mor med. Men der stoppede snakken ikke, så spurgte hun igen det med et sted at bo, hvor jeg havde planer om jeg skulle bo, om jeg nu var sikker på jeg havde nok plads til et lille barn osv.. Alt i alt måden det bliver sagt på når hun siger ting bliver jeg meget ked af det..

Alle har indtil nu sagt jeg ville komme til at klare det fint osv, endda også andre jordemødre og fagfolk jeg havde snakket med, og familie ambulatoriet ønskede ikke at se mig mere end til den samtale jeg var ved lige i starten, da de var overbevist om jeg godt kunne klare det!!!!! Hvorfor er min jordemoder så sådan?

Undre mig meget, og bliver da lidt urolig for jeg har alt klar til Jennifer, jeg drikker ikke, har aldrig taget stoffer og gør jeg heller ikke nu, der er intet at sætte fingre på - men det gør mig nu ked af det hun gang på gang er sådan, som den eneste"!

Hvordan er jeres jordemoder overfor jer? Og mener i det er forkert min jordemoder er sådan?

Knus

hey søster, som tidligere sagt var hun slet ikk sådan overfor mig, ved at hun kun siger noget hvis det virkelig bekymre hende, ville på intet tidspunkt have haft en anden jm og vil rigtig gerne have hende igen næste gang