Dictes mor skriver:
Det første vi hørte fra Dicte imorges, da hun vågnede var "FAR!" Jeg ville så gå ind og tage hende op, så Per kunne sove lidt længere, men så blev der råbt "Nej!" og rystet på hovedet mens hun flygtede rundt i sengen for at komme væk. Så sætter hun sig op og kigger strengt på mig med en løftet finger og siger "Far!". Så måtte var Per jo nødt til at stå op.
Hi hi, ja det er lidt mærkeligt, når man er vant til at mor er den foretrukne... Emma ved godt, at jeg ikke kan løfte på hende, så det er far hun løber hen til og giver en ordenlig krammer.. Og når jeg så vil give hende et lille kys vender hun hovedet væk

Men det er jo osse sundt nok, at de indimellem helst vil deres far. Har osse lagt mærke til, at når de to har været alene ude, så er far ekstra god! Så, dejligt men osse mærkeligt, når man er vant til at det er modsat..
Anmeld